Annonce

Annonce

Foto af Dennis Weigelt Pedersen i sin jordbærmark

Dennis Weigelt Pedersen, der har Nordkystens Pluk Selv med sin hustru Bodil Richardt, er vant til at drypvande sine marker, så derfor har han været godt forberedt på tørken. Foto: Bodil Richardt

Pesticidfri jordbæravler tacklede tørken og venter god høst

Ikke alle jordbæravlere taber udbytter i tørken. Meget afhænger af jordbundsforhold, hvor i landet man befinder sig, og om man er vant til at drypvande. Dennis Weigelt Pedersen melder om en normal jordbærhøst trods den usædvanlige tørke.

Meldingerne om tørke og lavere udbytter – bl.a. mindre og færre jordbær – er ikke noget, som Dennis Weigelt Pedersen mærker til på sin otte ha store landejendom ved Fjellerup på Djursland.

Her har han en normal høst af de jordbær, som han og hustruen Bodil Richardt, dyrker efter økologiske principper og sælger som pluk-selv-jordbær under navnet Nordkystens Pluk Selv.

Den væsentligste årsag til den efter omstændighederne flotte høst er, at jordbærrene ikke på noget tidspunkt har manglet vand.

»Vi er vant til at drypvande her, uanset om der er tørke eller ej, og så er vi gået i gang med det tidligt på året, så jorden ikke har nået at blive for tør, for det er svært at vande en helt tør jord op,« forklarer Dennis Weigelt Pedersen.

Flere faktorer i spil

Der er flere grunde til, at nogle jordbæravlere nu står med små jordbær, mens Dennis Weigelt Pedersen og Bodil Richardt har jordbær af sædvanlig størrelse og kvalitet. Generelt vil avlere, som ligger længere inde i landet, have flere temperaturekstremer end dem nær kysten; det kolde vejr vil være endnu koldere, og det varme vejr endnu varmere. Så det kolde forår, Danmark oplevede, ramte producenterne inde i landet hårdere end avlere som Dennis Weigelt Pedersen, der er tæt på havet.

Derudover er han og hustruen altid nødt til at drypvande, fordi bedriften ligger på sandjord, som holder dårligere på vandet end lerjord, hvor man ikke er nødt til konstant at drypvande – til gengæld kan man med lerjord være ringere forberedt, når tørken så rammer som nu.

Kommer man i gang med at vande sent, når jorden er for tør, risikerer man, at vandet når at fordampe, før det er trængt ned til rødderne.

»Men jeg skal da være ærlig og sige, at vi har brugt meget vand i år. Vi har dog også været tidligt på den med vandingen,« siger Dennis Weigelt Pedersen.

Normalt bruger de 800-1.000 m3 vand om året, hvilket svarer til omtrent fire husstandes årsforbrug – eller et dagligt forbrug på et stort landbrug. Når dette år er omme, regner Dennis Weigelt Pedersen med at have brugt ca. 1.200 m3 vand.

Dennis Weigelt Pedersen og Bodil Richardt oplever, at folk kommer kørende helt fra Aalborg for at få sprøjtefri jordbær, som efterhånden kan være svære at finde i Danmark, da der ikke er mange økologiske avlere
Dennis Weigelt Pedersen og Bodil Richardt oplever, at folk kommer kørende helt fra Aalborg for at få sprøjtefri jordbær, som efterhånden kan være svære at finde i Danmark, da der ikke er mange økologiske avlere. Foto: Bodil Richardt

Har opskaleret markant

Det er deres andet år med jordbær, men dette år byder også på en markant større produktion end i 2022. Behovet for at opjustere kom, da efterspørgslen var så stor, at flere kunder kørte forgæves, og parret måtte indskrænke stedets åbningstider og minimere selvpromoveringen. Dengang dyrkede de jordbær på 1.700 m2 og solgte knap et ton i løbet af fem uger – nu har de femdoblet produktion til én ha. Samtidig tager de begge orlov fra arbejdet i sommerperioden for at passe stedet.

»Vi blev faktisk ret kede af, at vi måtte afvise folk, som kørte forgæves langvejs fra, så vi grublede meget over, om vi ville fortsætte, og så besluttede vi os for at udvide, men det krævede, at vi gik ned i tid,« fortæller Dennis Weigelt Pedersen.

Idéen til at dyrke jordbær opstod, fordi de selv oplevede at gå forgæves, når lokale boder i det populære turist- og sommerhusområde, de bor i, solgte jordbær og hurtigt fik udsolgt.

Med otte ha jord og et godt klima til bærdyrkning samt gode afsætningsmuligheder på grund af de mange turister hver sommer, var det egentlig en nem beslutning. Samtidig er Dennis Weigelt Pedersen konsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, så han har den fornødne faglige viden til at sikre optimale betingelser for jordbærrene.

Må få hjælp udefra

Fra at de to alene passede stedet sidste år og brugte mange timer - især i foråret - på at luge ukrudt, har de nu måttet hente hjælp fra venner og familie, og på sigt forventer de at måtte hyre professionelle til at luge inden sæsonstart.

Derudover kører de både med radrenser og rækkefræser for at bekæmpe ukrudt, og så spredes der halm for at modvirke svamp og ukrudt og mindske fordampningen af vand. Det er en stor udgift, men at bruge pesticider er udelukket, fastslår han.

Faktisk oplever parret, at folk kommer kørende helt fra Aalborg for at få sprøjtefri jordbær, som efterhånden kan være svære at finde i Danmark, da der ikke er mange økologiske avlere.

»Jeg har undersøgt det, og jeg kan simpelthen ikke se, at der er andre end os, som dyrker jordbær økologisk nord for Aarhus. Der er et kæmpe hul i markedet, og vi har bestemt ingen problemer med at få dem solgt,« siger Dennis Weigelt Pedersen.

På grund af omlægningsperioden kan jordbærrene endnu ikke certificeres økologisk, men han understreger, at de dyrkes fuldstændig efter de økologiske regler. De allerførste planter, som blev plantet sidste år, er dog indkøbt som konventionelle, men de er dyrket økologisk, og de efterfølgende indkøbte planter har altid været økologiske.

Fra og med 2025 kan han og Bodil Richardt kalde Nordkystens Pluk Selv økologisk.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue