På øko-dag kom ko 2371 igen på græs: ”Jeg har kendt hende længere end min kone”
Landet over blev de økologiske malkekøer i dag sluppet ud under åben himmel til frihed, forår og frisk græs. Foran næsten 2000 besøgende i Aulum blev ko 2371 lukket ud til Økodag for 11. gang hos landmand Thomas Damgaard.
Ko 2371 står uroligt og nærmest tripper i stalden.
Hun ved godt, at det er Økodag – og at dagen rigtig starter på den anden side af den lukkede port.
2371 kender lugten af forår og også lydene fra det publikum, der gennem formiddagen har været på besøg i stalden - og som nu står spændt linet op på den anden side af staldporten.
Økodagen er nemlig koens nummer 11.
Hele vinteren har 2371 været på stald, men nu er der igen vokset græs frem på markerne - så udenfor venter frihed, forår og friskt græs.
Jeg har jo lidt et forhold til den, og jeg plejer at sige, at jeg har kendt den længere, end jeg har kendt min kone
— Thomas Damgaard, økologisk mælkeproducent, Aulum
”Det giver dig noget livsglæde, og køerne bliver glade, det er helt sikkert. Og det er godt for dem at komme ud og blive rørt – og mærke jorden under neglene, skulle jeg lige til at sige,” siger en forventningsfuld Thomas Damgaard med et smil.
Fulgte med fra første gård
For Thomas Damgaard er netop 2371 noget helt specielt. Holstein-koen har fulgt med ham fra hans første gård.
”Det er en ko, jeg har med dernede fra, og som jeg har malket dernede. Den har haft ni laktationer, hvor den har fået 11 kalve - den har fået to hold tvillinger. Den har givet 115.000 kg mælk og vi har aldrig haft dyrelæge til den, så det er egentlig sådan en dejlig ko at have til at gå,” siger Thomas Damgaard.
Nu driver han sin fødegård sammen med sin kone Anni Damgaard og to børn.
Og 2371 er fulgt med ham.
”Jeg har jo lidt et forhold til den, og jeg plejer at sige, at jeg har kendt den længere, end jeg har kendt min kone,” siger han og griner.
2371 beskriver han som en meget rolig og nysgerrig ko. Ikke den bedste ko rent ydelsesmæssigt, men en ko, der bare går og passer sig selv og trives i gårdens rammer.
På gården bor der i alt 270 Holstein-malkekøer.
De leverer hvert år i gennemsnit 13.000 kg mælk til Arla – eller cirka 13.000 kartoner med øko-mælk i køledisken.
2371 leverer dog lidt under gennemsnittet.
”Den ligger bare på omkring 12.000 kg. Det er en ko, der får lov til at være her, fordi den er så nem at passe,” forklarer Thomas Damgaard.
Porten åbnes
Nu nærmer tiden sig, hvor porten åbnes og 2371 og dens kolleger slippes fri.
Tydeligvis en begivenhed både de knapt 2000 forbrugerne - økodagens besøgende - og dyrene sætter stor pris på.
I stalden maser Thomas Damgaard sig ind mellem køerne foran porten - og åbner den, mens de første forsigtigt træder ud på en gang flankeret på begge sider af en folkemængde bag elhegn.
Efterfølgende sætter dyrene i spring ud mod marken, hvor mange af dem brøler og laver begejstrede hop. Flere af dem begynder hurtigt at tumle rundt og skubbe legesygt til hinanden i solskinsvejret.
Efter omkring 20 minutter falder der lidt ro over flokken, og nu er fokus rettet mod den friske græs.
Afgræsning ikke en selvfølge
Det er ikke kun dyrene, der sætter pris på at blive sluppet ud af stalden - det gør Thomas Damgaard og hans familie og ansatte også.
Selv om det har en pris hver dag nu at skulle sætte køerne på græs:
”Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke ville være nemmere at holde dem inde i stalden. Det ville give en mere rationel hverdag, for det tager tid at få de mange køer ud og ind igen til malkning. Desuden skal der jo også laves og repareres hegn. Blev de i stalden, skulle jeg jo bare fodre dem en ekstra gang, og det kunne jeg gøre på en halv time. Så det tager længere tid, men de fleste dage, er det det hele værd,” forsikrer han.
Født som et øko-dyr er 2371 altså endnu engang sluppet ud til en sommer på græs.
”Det er jo naturligt for køerne at komme ud – for alle dyr generelt. Så jeg synes egentlig, at det giver meget god mening,” siger han.
For 2371 er livet igen blevet så naturligt som det nu kan blive for en malkeko. Og selv om hun nu er blevet ældre, bliver Økodagen 2026 næppe hendes sidste.
”Jeg regner med, at vi skal have den insemineret igen, og så prøver vi et år mere. Så længe den har det godt og går fint, så får den lov til at være her.”
Da køerne er faldet til ro, og det begynder at tynde ud blandt gæsterne, går Thomas Damgaard sig en tur ud i solskinnet på den grønne mark blandt kørerne. Her finder han hurtigt 2371, der er travlt optaget af at tygge sig mæt i friskt græs.
"Det er virkeligt dejligt at få dem ud - det her er det eneste rigtige," udbryder han med vestjysk begejstring.
