Økologisk fællesskab forsøger at finde den bæredygtige vej

Det økologiske bofællesskab Permatopia ligger i udkanten af Karise og har kun få år på bagen. 

Idéen bag fællesskabet hviler på et økologisk og fossilfrit landbrug samt et bæredygtigt forsyningsanlæg baseret på vedvarende energi og ressourcekredsløb, der er inspireret af permakultur, og hvor landbrug, forsyning og boliger knyttes sammen i et lukket system, der ikke påvirker deres omgivelser negativt.

Landbruget arbejder i praksis med de idéer om et regenerativt landbrug, som Steen Nørhede, økologikonsulent og landmand ved Lejre, arbejder for udbredelsen af. Ham vender vi tilbage til.

Forleden blev der afholdt et temamøde på Permatopia. Her viste Bodil Kringel deltagerne rundt på landsbyens marker, samt i urte- og frugthaven.

»Om sommeren er det vores høns, der står for lugningen af frugthaven; men lige nu har vi slet ikke høns. I stedet bor vores ænder i det mobile hønsehus,« fortalte Bodil Kringel.

Det mobile hønsehus kan rumme 75 høns, og huset er blevet bygget om, så der nu er forsvindingsreder i huset.

»Vi eksperimenterer med at finde de rigtige racer, for vi har haft problemer med, at de begyndte at æde deres egne æg i de åbne redekasser, hvis de først fik smag for det. Vi overvejer også at vælge en skovhøne-race, som har stærke ben, der kan skrabe igennem græsdækket i frugthaven. Det kan så blive på bekostning af antallet af æg, de lægger; men det er der ikke noget at gøre ved,« sagde Bodil Kringel.

På sigt er det visionen, at Permatopia bliver selvforsynende med fødevarer. Det kræver en stor køkkenhave at forsyne 90 familier, og de første skridt er taget.

»Vi har faste kørespor mellem bedene, der 1,75 m brede, så der for eksempel kan dyrkes tre rækker kål i hvert bed,« fortalte Bodil Kringel.

En af udfordringer i landsbyen er, at beboerne, der har forpligtet sig til at arbejde to timer om ugen for fællesskabet, har svært ved at finde tid til at bidrage til det arbejdskrævende gartneri i landsbyen.

Til landsbyen hører 3,3 ha fredskov, som dels danner rammen om en skovbørnehave og dels lægger areal til et skovlandbrug, som er under opbygning i skoven.

»Vi laver alley cropping med 13 m mellem rækkerne af træer, som er spisekastanjer. Mellem rækkerne kan vi dyrke andre flerårige afgrøder, og denne del af landbruget håber vi, at vi kan udvide meget,« fortalte Bodil Kringel.

Men inden vi tager på rundtur på Permatopias 28 ha, der dels er bebygget, dels er fredskov, og dels er landbrugsjord, springer vi lige nogle timer frem i programmet, hvor Steen Nørhede, der er økologikonsulent og landmand ved Lejre, står for eftermiddagens sidste oplæg, som handler om perspektiverne ved samdyrkning af foderplanter til fjerkræ, men oplægget handler om meget mere.

»Vi skal til at dyrke landbrug på en helt anden måde. Og det kommer ikke fra Axelborg. Det skal komme fra os,« sagde Steen Nørhede, der afsluttede temadagen med et oplæg om sine egne erfaringer.

Han er selv langt fremme med at dyrke landbrug på en helt anden måde. For eksempel har han sat sig for at finde ud af, hvad fjerkræ egentlig foretrækker at spise.

»Skal man gøre, som de fleste, så lader man høns og kyllinger gå på rajgræs og hvidkløver; men det synes jeg er kedeligt. I stedet synes jeg, det kunne være spændende at finde frem til urte-græs-blandinger, som fjerkræet kan hente føde på, der dækker deres behov for næring og mineraler. Er man en lille fjerkræproducent, kan man spare en del penge til foder, hvis det kan lade sig gøre at erstatte det dyre, indkøbte foder med grovfoder, man selv dyrker, for det er dyrt at købe foder, når man har en lille produktion,« sagde Steen Nørhede.

Han er inspireret af gården Ridgedale i Sverige, som er et regenerativt landbrug med en alsidig produktion og kursusvirksomhed.

»Det er faktisk muligt at leve af små landbrug - hvilket jo er meget logisk, for man kan jo ikke leve af de store. På Ridgedale har de kun 9 ha. Og det kan de leve af. Dét skal vi lære de unge landmænd,« sagde Steen Nørhede.

Gården har både kvæg, får og æglæggere, som skiftes til at afgræsse engene i nævnte rækkefølge, så hønsene kan gøre kål på fluelarverne i kokasserne og ad denne vej få dækket en stor del af deres proteinbehov.

Men selv på Ridgedale fandt Steen Nørhede ikke svaret på spørgsmålet: Hvad er den bedste grovfoderblanding til æglæggere? Han designede derfor sit eget projekt, søgte midler - og fik afslag.

Projektet skulle i praksis afprøve tre forskellige blandinger, som Steen Nørhedes høns så skulle afgræsse. For at gennemføre projektet skulle der sættes en hel del hegn omkring prøveparcellerne, og uden støttekroner var denne del af projektet uden for rækkevidde.

»I stedet såede jeg blandingerne, men lod hønsene blive, hvor de var,« fortalte Steen Nørhede.

Tre 140 m lange striber à 15 m blev i 2017 tilsået med hver sin blanding. (se faktaboks).

»I 2018 fik vi syn for sagen. Blanding 3, som ikke indeholdt planter med pælerod, visnede helt ned; men blandingerne 1 og 2 klarede sig fint, og jeg høstede det bedste hø, jeg nogensinde har bjærget,« sagde Steen Nørhede.

Han fortsatte:

»Selvom jeg ikke fik mine høns ud på de tre forsøgsparceller, så fik jeg en aha-oplevelse.«

Erfaringerne fra grovfoderforsøget har Steen Nørhede koblet med den viden om regenerativt landbrug, han har lært om på Ridgedale.

»Det, der driver hele planteproduktionen, er fotosyntesen, som via planterødderne fodrer bakterierne med rodexudater. Til gengæld frigiver bakterierne i jorden mikronæringsstoffer til planterne, og samtidig opbygges der humus i agerjorden,« sagde Steen Nørhede.

Han fortsatte:

»Bakterierne i jorden er næringskilden til mikrolivet i jorden på samme måde som plankton er i havet. 70 pct. af planternes sukkerproduktion i vækstfasen går til rødderne, som fodrer bakterierne. Derfor skal man altid have grønne marker og altid udlæg i afgrøderne, så man kan opbygge mikrolivet i jorden, som får humusindholdet til at stige, hvilket samtidig gør jorden meget bedre til at holde på vandet,« sagde Steen Nørhede.

Den sidste byggesten i den frugtbare jord er svampene, som laver store underjordiske netværk, der kan flytte vand og næringsstoffer over store afstande.

»Hvis du vender jorden på din ager hvert år, kan de fleste bakterier klare sig; men svampehyphenet ødelægges. Så lad være med det,« sagde Steen Nørhede.

Han har selv med stor succes dyrket kartofler, som han lagde direkte oven på jorden og dækkede med komposteret hestegødning og et tykt lag halm.