Øko-landmænd ser ukrudt, mens rådgivere ser N-mangel

Ukrudt – både enårigt frøukrudt og flerårigt rodukrudt - er den væsentligste barriere for højere udbytte i de økologiske marker. Det mener 65 pct. af de landmænd, der har deltaget i en mindre spørgeundersøgelse, som Seges og Økologisk Landsforening har gennemført.

Spørger man i stedet landmændenes rådgivere – hvilket også er gjort i undersøgelsen – er ukrudt og særligt rodukrudt langt nede på deres liste. Rådgiverne peger i stedet på næringsstofmangel som den altafgørende forhindring for at opnå højere udbytter. Begge dele kan sådan set være rigtige nok på samme tid, for mangler en afgrøde næringsstoffer og især kvælstof, bliver dens vækst og konkurrenceevne over for ukrudt mindre.

"Landmændene er ikke uenige i, at de mangler kvælstof, men ukrudt fylder bare mere i bevidstheden og er synligt på en måde, som kvælstofmangel ikke nødvendigvis er," siger Sven Hermansen, Seges Økologi Innovation.

Landmænds og rådgiveres opfattelse af, hvad der står i vejen for højere udbytter, er fremkommet i GUDP-projektet NutHY, der undersøger, hvordan udbytterne kan øges i økologisk planteavl. De relativt lave udbytter i visse afgrøder er en akilleshæl i flere sammenhænge: Dels giver det økologiske fødevarer et højere klimaaftryk, dels er dyrknings­usikkerhed en økonomisk risiko for landmanden.

Spørgeundersøgelsen afdækker et andet interessant aspekt, som både har med udbytter og ukrudt at gøre: Flere end hver tredje landmand har ikke en sædskifteplan – nedskrevet eller i hovedet, der rækker længere end indeværende og kommende år.

"Man kan løfte udbytterne i de kvælstofkrævende afgrøder som frøgræs og brødkorn relativt meget med helårsgrøngødning og gode efterafgrøder, men det kræver en plan, der rækker længere end til næste år. Helårsgrøngødning er en investering, som først betaler sig fuldt ud efter fire-fem år, når hele sædskiftet er omfattet," pointerer Sven Hermansen.

Øko-jord er i god form

I projektet er der taget jordprøver og analyseret for næringsstofmangel i økologisk jord. Generelt er jorderne i god form, men der er selvfølgelig yderpunkter og stor spredning. Det gælder f.eks. magnesium.

"Vi har ikke fokuseret så meget på magnesium," siger Sven Hermansen om næringsstoffet, som typisk tilføres med jordbrugskalk.

"Økologer kalker ikke så meget, for reaktionstallet falder ikke ret hurtigt. Det kan være grunden til de lave niveauer af Mg, men omvendt er det ikke nødvendigvis udbyttebegrænsende. Det kan vi i hvert fald ikke se i gødningsforsøg i Landsforsøgene," tilføjer han.

Så er vi tilbage ved kvælstoffet, som i praksis nok er den afgørende faktor for højere udbytter og rådgivernes rolle i at udbrede løsningerne.

"Landmænd køber ikke så meget faglig rådgivning, som i hvert fald rådgiverne mener, de burde. Rådgiverne kan ikke trylle kvælstof frem, og så alligevel," siger Dennis W. Pedersen, der i Økologisk Landsforening har ledet projektets arbejdspakke om implementering af best practice.

"Mange planteavlere ville kunne gøre både mere og gøre det bedre, end tilfældet er i dag. Hvis best practice var udbredt, ville ingen efterafgrøder blive sået efter høst. Det kræver god planlægning og god rådgivning," konkluderer Dennis W. Pedersen. Projektet NutHY, ’Højere økologiske udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer’, er et fireårigt GUDP-projekt, som sluttede i 2020.