Forsker: Ingen grund til dyre jordbundsanalyser

Albrecht-jordanalyse og Solvita-testen har de senere år vakt nogen interesse blandt økologiske landmænd, der kerer sig om jordens tilstand og frugtbarhed. Det er dog ikke noget, der tyder på, at de alternative tester er pengene værd.

Ifølge professor i plante- og jordvidenskab Søren Husted fra Københavns Universitet, er der ingen grund til at betale 2.400 kr. for den store Albrecht-jordanalyse, når den klassiske analyse kan udføres for 150 kr. Søren Husted har undersøgt dokumentationen for Albrechtanalysen og andre alternative jordbundstest for Økologisk Landsforening (ØL) i projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed’, og hans dom er klar.

"Det er så godt, at flere begynder at interessere sig for jorden - det har vi brug for - men Albrechtanalysen bidrager ikke med noget yderligere end den klassiske analyse. Den er ganske vist mere omfattende, men resultatet er ikke mere brugbart, og det ender ofte i skuffen. Det er at skyde gråspurve med kanoner," siger Søren Husted.

Albrecht-jordanalysen fungerer ud fra en tese om, at et optimalt forhold mellem kalium-, calcium- og magnesium-ioner i jorden øger næringsstoffernes plantetilgængelighed og dermed potentielt udbyttet. Den videnskabelige litteratur på området finder ikke denne sammenhæng.

"Tværtimod viser forsøgene på området, at gødskning og jordforbedring efter Albrechts metode kan føre til en unødvendig tilførsel af grundstoffer (naturressourcer), som potentielt kan belaste både miljø, klima og planteavlerens økonomi", hedder det i Husteds ekspertvurdering til ØL.

Giver et øjebliksbillede

Hvor Albrechtanalysen er en ren kemisk analyse, er Solvita Field Test en biologisk test, der måler CO2 fra mikroorganismernes ånding, altså ’livet’ i jorden. I en økologisk forståelse af frugtbarhed lyder det umiddelbart smart, men også her skuffer evalueringen.

"Solvita-testen er udviklet til at måle modenheden i kompost. Den giver et øjebliksbillede af mikroorganismernes respiration. Hvis dyrkningsjorden er i ligevægt, kan testen sikkert vise den biologiske tilstand, men det er blot svært at vide, hvornår denne ligevægt er indtruffet," forklarer Søren Husted.

Hvis der lige er tilført husdyrgødning eller pløjet halm ned, vil det være muligt at måle stor biologisk aktivitet i jorden, men frugtbarheden kan samtidig være lav, fordi mikroorganismerne bruger jordens kvælstof for at omsætte det nedmuldede kulstof.

Hvad gør man så, hvis man er økolog og gerne vil vide mere om, hvordan jorden har det? Søren Husteds opskrift er enkel og består af tre ingredienser: jordprøver, planteanalyser og regnormetællinger.

"Tag klassiske jordbundsprøver, så du kender reaktionstallet og niveauet for makronæringsstofferne. Så kan du supplere med planteanalyser, som viser, om der er balance i planternes forsyning med næringsstoffer. Alle afgrøder og efterafgrøder er kortlagt i en database, så vi kender den optimale sammensætning. Endelig kan du se på de jordlevende dyr. Tæl regnormene. De er utroligt vigtige for både jordstruktur og omsætningen af organisk materiale. Følger du de råd, er du rigtig godt på vej og har ikke brugt ret mange penge," konstaterer professor Søren Husted.

Et »kedeligt« resultat

Projektleder Dennis Weigelt Pedersen, ØL, er helt enig.

"Jeg synes også, det er en rigtig god idé at tage spaden med i marken og kigge på eventuel lagdeling af jorden og rodudviklingen i forskellige dybder. En spadeprøve kan også give mulighed for at vurdere aggregatstrukturen, som har stor betydning for blandt andet jordens vandholdende evne," supplerer Dennis Weigelt Pedersen.

Et af formålene med projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed’ var at give økologiske landmænd praktiske redskaber til at vurdere jordens frugtbarhed. Albrechtanalysen, Solvita-testen og mikroskopi af jord var i spil som mulige veje til mere viden.

"Måske har vi fået et kedeligt resultat af projektet, men på den anden side er det også et godt resultat. Nu har vi ordentlig information og større viden på området. Hvis landmænd vælger at bruge disse analyser, er de nu oplyst om deres begrænsninger," siger Dennis Weigelt Pedersen.