Nye normtal for grise vækker bekymring i Økologisk Landsforening

Udskillelsen af fosfor fra økologiske søer bliver nu vurderet til at være markant højere end tidligere grundet nye og mere præcise data. Økologisk Landsforening kalder justeringen ”drastisk” og advarer om, at producenter kan blive tvunget til at halvere antallet af søer eller finde langt mere jord.

13. oktober 2025
Læsetid: 5 minutter
Grise på fold
De nye tal skaber behov for at få lavet en vurdering af den miljømæssige effekt af opstramningen sammenholdt med størrelsen på økologisk griseproduktion, den erhvervsøkonomiske konsekvens og mulighederne for at have udendørs sohold i fremtiden, mener Sybille Kyed. Foto: Malthe Karstensen

Udskillelsen af fosfor fra økologiske søer vurderes at være mellem 30 og 37 pct. højere end i de forrige normtal fra 2019.

Det skyldes primært, at Aarhus Universitet, som beregner normtallene, har fået adgang til flere og mere præcise data om økologiske grises produktivitet hos Seges Innovation og om foderblandingers indhold af blandt andet fosfor og kvælstof hos foderstofindustrien.

Siden 2019 har Seges Innovation justeret deres data på økologiske grise – blandt andet har den mængde foder, som man vurderer, at en so æder, været højere end det tal, der lå til grund for normtallene i 2019.

Samtidigt har de tidligere normtal ikke inkluderet særskilte tal for græs og grovfoder, men kun været baseret på foderblandinger.

"Det, der betyder mest for ændringerne i normtallene, er, at foderoptagelsen for søer har været sat for lavt. Jo mere foder dyrene æder, jo mere fosfor udskilles der," siger Jan Nørgaard, sektionsleder på Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab, i en pressemeddelelse

Når man ikke tidligere har regnet disse faktorer ind, skyldes det, at Seges Innovation arbejdede med ét samlet tal for alle fodertyper. For at faktorerne kunne indgå i beregningerne af normtal, skulle de splittes op på de forskellige fodertyper.

Det blev de, og disse tal blev tilgængelige i september 2024, hvorefter de kunne danne grundlag for de nye normtal. Det betyder i bund og grund, at tallene i højere grad afspejler virkeligheden. 

”Vi har kunnet opdatere tallene, så de nu er mere retvisende”, siger Jan Nørgaard.

"Drastisk" ændring

En anden faktor er, at de nye normtal udelukkende baseres på færdigfoder indkøbt hos foderstofindustrien. Tidligere har man brugt tal baseret på en antagelse om, at der blev brugt 50 pct. hjemmeblandet og 50 pct. indkøbt foder. Men da det er vanskeligt at indhente og verificere data for hjemmeblandet foder, bruger man i de nye normtal udelukkende værdierne for færdigblandet foder, som det altid har været tilfældet for konventionelle grise.

Da man i de tidligere normtal har antaget lavere indhold af fosfor i hjemmeblandet foder, giver denne ændring ligeledes en stigning i fosfor i dette års normtal.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, kalder ændringen for "drastisk", og da foreningen først fik kendskab til de nye normer i juni, håber den, at de nye regler tidligst træder i kraft til planperioden i 2027.

"Så store ændringer kræver tid til tilpasninger på bedriften. Vi vurderer, at de nye normer kan betyde, at producenterne skal reducere antallet af søer med 50 pct., eller de skal finde mere jord, når fosforloftet oveni også bliver sænket som aftalt og varslet i 2019," siger Sybille Kyed til Økologisk Nu.

"Og så er jeg nødt til samtidigt at understrege, at vi stiller os kritiske overfor, om de nye normer nu også er mere retvisende. Vi ved fra projekter med fjerkræfoder, at fosforudnyttelsen er helt anderledes, når foderet ikke har været varmebehandlet. Vi er derfor i dialog med SGAV (Styrelsen for Grøn Arealanvendelse, red.) for at få mere information om de antagelser, der indgår i de nye tal. Lige nu afventer vi DCA-notatet," fortsætter hun.

Ingen gevinst hvis øko-arealet bliver mindre

De nye tal giver samtidig behov for at få lavet en vurdering af den miljømæssige effekt af opstramningen sammenholdt med størrelsen på økologisk griseproduktion, den erhvervsøkonomiske konsekvens og mulighederne for at have udendørs sohold i fremtiden, mener Sybille Kyed:

"De nye normer og fosforloftet vil også påvirke producenternes kvælstofniveau på bedrifterne. Alene det opstrammede fosforloft uden ændringen i fosfornormen i gødningen ville betyde, at producenterne ville ligge på et kvælstofniveau på under 65 Kg N/ha. Med de nye normer kommer de meget længere ned. Så begynder det at ligne ugødet markdrift. Så vi er meget bekymrede over, at vi kunne risikere så drastisk en ændring uden varsel og uden tilstrækkelig belysning af praksis og viden om fosforoptag fra det foder, dyrene faktisk får, og uden en samlet vurdering af konsekvenserne og effekten på markdriften og dermed miljøet. Det vil ikke være en miljømæssig gevinst, hvis det økologiske areal bliver mindre og overtaget af konventionel drift."

På Aarhus Universitet arbejder forskere fortsat på at blive klogere på udskillelsen af fosfor fra økologiske grise. Der bliver blandt andet lavet forsøg med forskellige foderblandinger, som skal minimere udskillelsen af næringsstoffer.

Ifølge Jan Nørgaard er man nået langt med at mindske udskillelsen af kvælstof ved at arbejde målrettet med indholdet af protein og sammensætningen af aminosyrer i foderet.

”Nu er det så fosfor, der er fokus på. Vi er i gang med at finde ud af, om vi kan reducere tildeling af fosfor til grise, uden at det har betydelig negativ effekt”, forklarer han.

Normtallene for husdyrgødning for økologiske grise er en del af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. I denne uge leverer Aarhus Universitet et notat til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der beskriver hvordan de nye tal er fremkommet.