Annonce

Annonce

Økologiske honningbier hos Mathias Hvam ved Stråsø Naturnationalpark i Vestjylland

Nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet skal undersøge, om der er plads til både honningbier og vilde bier i den danske natur. Foto: Uffe Bregendahl

Ny forskning: Er der plads til både avlede og vilde bier?

Mens især økologiske biavlere føler sig pressede på grund af mangel på adgang til sprøjtefri arealer, skal et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet kortlægge, om vilde bier og avlede honningbier kan leve side om side.

Flere økologiske honningavlere oplever i disse år at blive forvist fra områder, de traditionelt har udsat deres honningbier i, fordi store arealer omdannes til naturnationalparker. Begrundelsen er, at der ikke er plads til ”husdyr” i de vilde arealer, og at honningbierne risikerer at udkonkurrere de vilde bier.

Der findes i dag 296 forskellige arter af vilde bier i Danmark, men bierne har det svært, så antallet falder.

Indtil videre har der dog ikke været dokumentation for, at honningbierne udgør en fare for de vilde bier, og derfor bliver der nu sat gang i et EU-forskningsprojekt, der skal give klarhed over, om der er nok pollen og nektar til begge typer af bier.

Det er en diskussion, der har kørt i årtier, og derfor vil især biavlerne selvfølgelig gerne have klarhed over fakta. I det primært konventionelt og massivt dyrkede danske landskab, findes der meget få steder, hvor økologiske honningavlerne kan stille deres bistader med de påkrævede tre kilometers afstand til marker, der bliver sprøjtet med kemikalier.

Mathias Hvam har flyttet sine økologiske bistader fem meter uden for det område, der i dag er Stråsø Naturnationalpark, fordi der kun må være vilde bier i parken
Mathias Hvam har flyttet sine økologiske bistader fem meter uden for det område, der i dag er Stråsø Naturnationalpark, fordi der kun må være vilde bier i parken. Foto: Uffe Bregendahl

Mathias Hvam er Danmarks største producent af økologisk honning, og han er blevet forvist fra flere af de områder, han tidligere har sat sine økologiske bistader i, fordi der nu er blevet etableret Naturnationalparker på arealerne. Han glæder sig over, at der nu kommer fakta på bordet i den diskussion, han tit har været skydeskive i.

Vi har i mange år efterlyst forskning på området, fordi vi ofte oplever at diskussionerne bliver følelsesladede og usaglige, fordi der netop ikke findes fakta.

— Mathias Hvam, økologisk biavler

”Vi har i mange år efterlyst forskning på området, fordi vi ofte oplever at diskussionerne bliver følelsesladede og usaglige, fordi der netop ikke findes fakta,” siger Matias Hvam, og tilføjer at han er sikker på, at forskningen vil vise, at honningbierne ikke udkonkurrerer de vilde bier.

”Jeg ser jo med egne øjne, hvordan de lever i naturen side om side.”

Diskussionen har raset i årtier blandt biforskere, biavlere og naturforkæmpere. De tre grupper kan ikke blive enige om, hvorvidt de avlede honningbier udkonkurrerer de vilde bier ved at støvsuge området omkring bistaderne for pollen og nektar.

Og der er argumenter både for og imod, forklarer professor Christopher John Topping fra Institut for Ecoscience i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet. Han leder forskningscentret SESS og står i spidsen for den danske del af det nye forskningsprojekt, som har fået navnet 'Better-B'.

Vi ser en nedgang i antallet af vilde bier, og vi ved ikke, hvor meget der skyldes konkurrence med honningbierne om de samme ressourcer, og hvad der skyldes andre faktorer.

— Christopher John Topping, professor, Aarhus Universitet

”På den ene side kan man sige, at honningbierne og eksempelvis humlebierne ikke lever af den helt samme nektar. Humlebien kan nemlig med sin lange tunge nå ned i blomster, som honningbierne intet får ud af,” siger han og fortsætter:

”Vi ser dog en nedgang i antallet af vilde bier, og vi ved ikke, hvor meget der skyldes konkurrence med honningbierne om de samme ressourcer, og hvad der skyldes andre faktorer. Men når de bruger de samme ressourcer, må der opstå konkurrence mellem dem.”

Med knap seks mio. kr. fra EU skal Christopher John Topping nu udvikle et værktøj, der kan vurdere, om der er plads til både biavl og vilde bier i forskellige økosystemer rundt omkring i Europa.

I det intensivt dyrkede danske landskab er det svært for økologerne at sætte bistader op i den påkrævede afstand af tre kilometer til en mark, der er sprøjtet med kemikalier - som denne rapsmark hvor sprøjtesporene er tydelige
I det intensivt dyrkede danske landskab er det svært for økologerne at sætte bistader op i den påkrævede afstand af tre kilometer til en mark, der er sprøjtet med kemikalier - som denne rapsmark hvor sprøjtesporene er tydelige. Foto: Uffe Bregendahl

Biavler Mathias Hvam oplever, at der er stor biodiversitet og mange forskellige arter af bier omkring de bistader, han har stående i det danske landskab.

”Nogle steder har bistaderne stået siden min bedstefars tid gennem 40 år, og der er masser af vilde bier omkring dem. Vi oplever også, at de vilde bier nogle gange kommer på vingerne for tidligt på året, før der er honning og pollen nok, og så stjæler de faktisk nogle gange fra vores bistader, både bier og humlebier,” siger Mathias Hvam.

Han siger, at han typisk heller ikke er interesseret i at sætte stader op, hvor der ikke i forvejen er høj biodiversitet og mange arter, fordi det er et tegn på, at der heller ikke er meget at komme efter for hans bier.

Økologisk honningproducent Mathias Hvam oplever ofte at være skydeskive i en usaglig diskussion for eller imod honningbier. Derfor glæder han sig til, at der nu bliver lavet videnskabelige fakta
Økologisk honningproducent Mathias Hvam oplever ofte at være skydeskive i en usaglig diskussion for eller imod honningbier. Derfor glæder han sig til, at der nu bliver lavet videnskabelige fakta. Foto: Uffe Bregendahl

For at kunne svare på om der er plads til begge slags bier, er det nødvendigt først at få kortlagt de ressourcer, bierne lever af i naturen. I sidste ende handler det nemlig om naturens energiregnskab. Om der er pollen og nektar nok til alle bierne, forklarer Christoffer John Topping.

”Først skal vi have kortlagt, hvilke planter der findes i de forskellige naturområder, vi undersøger. Det får vi blandt andet hjælp til gennem et projekt, hvor almindelige mennesker rapporterer ind, hvilke blomster, de finder, og hvornår de blomstrer, siger han og fortsætter:

”Når vi har detaljeret nok data på, hvilke blomster, der gror hvor, kan vi plotte den ind i model. Modellen kan så vise, hvor meget pollen og nektar - og dermed energi - der vil være til rådighed i sådan et område. De tal krydser vi med data for de forskellige biarter, og på den måde vil vi kunne se, om der er plads til både biavl og vilde bier.”

Modellen kommer desuden til at tage højde for udsving i vejret og andre faktorer, der påvirker antallet af blomster fra år til år.

Økolog Mathias Hvam tror og håber, at forskningen vil vise, at honningbierne fortsat kan leve side om side med de vilde bier, som han mener, de har gjort i årtusinder. Og at forskningen måske kan føre til, at de økologiske honningavlere igen kan få adgang til de attraktive områder i naturnationalparkerne.

”Det er nok tvivlsomt, fordi det jo også ligger i planerne, at der ikke må komme noget kommercielt ud af naturnationalparkerne,” siger han.

'Better-B' har fået 6 mio. euro (44,6 mio. kr.) af Horizon Europe og løber over fire år fra 2024 til 2028. Målet er at udvikle bæredygtig biavl gennem en række forskellige forskningsprojekter.

En bi samler nektar i en sprøjtet rapsmark
En bi samler nektar i en sprøjtet rapsmark. Foto: Uffe Bregendahl

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter