Annonce

Annonce

Mobilt mølleri

Gl. Buurholt, der har specialiseret sig i mobile anlæg til behandling af frø og korn, har nu føjet et fuldt udstyret mølleri til listen over tjenester, som firmaet tilbyder økologiske landmænd. Foto: Foto-lab.dk

Mobilt mølleri kan male dit mel

Et fuldt udrustet økologisk mølleri på lastbil er sidste skud på stammen af mobile tjenester hos Gl. Buurholt, og interessen for at få malet eget mel er stor blandt økologiske landmænd

Nu kan landmænd, der vil dyrke og sælge eget kvalitetsmel, få en hjælpende hånd med det praktiske. Gl. Buurholt, der har specialiseret sig i mobile anlæg til behandling af frø og korn, har nu føjet et fuldt udstyret mølleri til listen over tjenester, som firmaet tilbyder til økologiske landmænd. Mølleriet har netop afsluttet sin jomfrurejse rundt i landet med succes.

"Der er en kæmpe interesse for at få lavet sit eget mel," fortæller direktør Visti Møller. Den mindste mængde, som Gl. Buurholt kører ud til, er 1.000 kg, men direktøren går dog med planer om at lave events rundt i landet, hvor folk kan komme og få malet mindre portioner. Mølleriet sorterer og renser kornet for urenheder, sten og fremmedlegemer, maler det på stenkværn, sigter det og fylder det i 2-, 5- eller 10-kg poser, som er klar til salg.

"Man skal blot sætte sin egen label på, og har man ikke den, kan vi formidle kontakt til et reklamebureau, der kan hjælpe med den del," siger Visti Møller.

Skal analyseres først

Landmandens opgave er at sørge for, at kornet er tørt og forsvarligt opbevaret, og inden mølleriet ankommer til gården, skal det være analyseret for svampe og mycotoxiner. Det foregår på et italiensk laboratorium. Visti Møller ser den voksende interesse for lokale råvarer, gamle kornsorter og specialmel som den niche, det mobile mølleri kan betjene og hjælpe frem.

Kun økologisk mel Mølleriet forarbejder udelukkende økologisk mel, og Gl. Buurholt samarbejder derfor naturligt med den nystiftede forening, Landsorten, hvis mål er at fremme dyrkningen af økologisk kvalitetskorn og finde og opformere interessante brødsorter.

"Vi må i princippet også formale usprøjtet korn - det skal i så fald analyseres for pesticider først - men det er i økologien, efterspørgslen og de købedygtige kunder er," forklarer han.

Prisen for at få malet mel på det mobile anlæg er 10 kr./kg ved mindste mængde på 1.000 kg. Den store opmærksomhed, som bælgsæd til konsum har i øjeblikket er naturligvis ikke gået Visti Møllers næse forbi. Han bliver næsten dagligt kontaktet med forespørgsler om bælgsæd, og udstyr hertil kan blive næste skud på den mobile stamme.

»Vi har allerede en stationær farvesorterer, så vi kan skille blandingsafgrøder ad, og det er klart at afskalning af bælgsæd også ligger naturligt for en virksomhed som vores," siger Visti Møller, der i flere år har kørt rundt og afskallet foderhavre for økologiske landmænd.

Flere artikler fra samme sektion

Solceller på marken kan øge biodiversiteten og tiltrække truede fugle

Solcellefarme kan være habitater for truede fugle, hvis de forvaltes rigtigt. Et nyt britisk studie viser, at landbrugsmarker med solceller og varieret natur har langt flere fugle og højere biodiversitet end intensivt dyrkede marker - samtidig kan de sikre landmanden en stabil indkomst.

21-02-2025 4 minutter Energi,   Udland,   Forskning

Forskningsprojekt om grise søger deltagere

Øget fravænningsvægt giver mere robuste dyr, som kan give et større økonomisk afkast. Innovationscenter for Økologisk Landbrug sætter i et nyt projekt fokus på fodring af pattegrise i faremarken og vil derfor gerne have input fra landmændene selv.

19-02-2025 2 minutter Grise,   Forskning,   Foder

Ny udvikling for fugleinfluenza i amerikanske køer er en "game changer", siger dansk professor

Det tyder på, at en vildfugl nu for tredje gang har smittet en ko med fugleinfluenza i USA, og det skærper risikovurderingen. Endnu er der ikke påvist fugleinfluenza i kvæg herhjemme, men myndighederne holder øje.

18-02-2025 8 minutter Sygdom,   Kvæg