Mere CO₂ i luften har gjort afgrøder fattigere på protein, zink og jern

Har man fulgt klimadebatten de senere år, er man formentlig stødt på argumentet om, at CO₂ er planteføde, og at det øger afgrødernes vækst. Ergo skulle mere CO₂ udelukkende være godt.

Selvom argumentet ignorerer klimaforandringernes effekter på dyrkningen, er det ganske rigtigt, at planter bl.a. lever af CO₂ - til gengæld falder afgrødernes næringsværdier, og i visse tilfælde kan indholdet af bly sågar stige.

Det betyder, at hvad der i dag betragtes som et næringsrigt måltid ikke nødvendigvis vil være det i fremtiden. Allerede nu er vores kost mindre næringsrig, end den var for blot få årtier siden, påpeger forskere fra Leiden University, Holland.

I et nyt studie har de undersøgt, hvilken effekt mere CO₂ i luften har på landbrugsafgrødernes næringsværdier.

"Det var en stor overraskelse for os at se, hvor dramatiske forandringerne i næringsindholdet var, og hvordan det varierede fra plante til plante. Vi ser ikke blot en simpel fortyndingseffekt, men snarere en fuldstændig forandring i sammensætningen af vores fødevarer," siger studiets medforfatter Sterre ter Haar, lektor ved Leiden University, til The Guardian.

"Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt vi bør ændre vores kost på den ene eller anden måde, eller hvordan vi dyrker vores mad," fortsætter hun.

Studiet viser, at når CO₂-niveauet stiger fra 350 ppm til 550 ppm, hvilket kan være virkelighed om ca. 40 år, falder indholdet af næringsstoffer i gennemsnit med ca. 3,2 pct.

CO₂-niveauet er steget fra 280 ppm i midten af 1800-tallet til nu 425 ppm, og stigningen er accelereret de seneste årtier.

Samtidig viser resultaterne, at kalorieindholdet i afgrøderne stiger, hvilket kan øge risikoen for overvægt, og nogle af forskernes data viste en tendens til, at afgrøders optag af skadelige stoffer som bly kan blive øget. Forskerne påpeger dog, at der er behov for mere data for at belyse netop dén problemstilling.

Opdagede et vigtigt mønster

Studiet er en gennemgang af de senere års forskning i, hvordan mere CO₂ påvirker landbrugets afgrøder. Derfor analyserede forskerne tidligere studier og samlede data for knap 60.000 målinger af 32 næringsstoffer som protein, jern og zink i 43 forskellige afgrøder.

Forskerne fokuserede på den spiselige del af planten og undersøgte kun effekten af højere CO₂ - altså ikke temperatur, tørke eller ekstremt vejr, som følger med, når CO₂-niveauet stiger.

De mange forsøg brugte meget forskellige CO₂-niveauer, så de kunne ikke umiddelbart sammenlignes, men forskerne opdagede et vigtigt mønster: Planternes reaktion på CO₂ var lineær, hvilket vil sige, at når CO₂-niveauet steg, ændrede næringsindholdet sig nogenlunde proportionalt.

De fleste af de undersøgte afgrøder viste en negativ respons på CO₂-stigningen, og i nogle tilfælde med langt mere end de gennemsnitlige 3,2 pct.: Eksempelvis faldt indholdet af zink i kikærter med 37,5 pct., mens der blev målt "markante" fald af protein, zink og jern i afgrøder som ris og hvede.

En "skjult sult"

Forskerne advarer om, at det kan betyde en fremtid med en "skjult sult", hvor folk spiser tilstrækkeligt med kalorier, men ikke får nok næring ud af det.

"Ernæringssikkerheden er truet, selvom fødevaresikkerheden fortsat er tilstrækkelig: Fødevarer vil blive mere kalorieholdige og mindre næringsrige," skriver de i studiet.

Jan Verhagen, forsker i klimaforandringer og bæredygtigt landbrug ved Wageningen University, som ikke bidrog til studiet, minder dog om, at næringsindholdet i afgrøder kan påvirkes af andre faktorer såsom gødningstildelingen.

"Næringsværdierne er ganske rigtigt ved at ændre sig. Om dette udelukkende skyldes CO₂ er, efter min mening, mindre klart," siger han til The Guardian.

Studiet er publiceret i Global Change Biology.