Annonce
Annonce
I et nyt studie har forskere fundet tydelige forskelle på, hvordan to hvedesorter reagerer på forskellige typer stress - den ene sort var mere modstandsdygtig end den anden. Foto: Colourbox
Hvede reagerer forskelligt på klimaforandringerne
Forskere har undersøgt to hvedesorter, der viser sig at klare klimaforandringsscenarier vidt forskelligt.
Atmosfærens øgede indhold af CO2, de dertilhørende stigende temperaturer og ændringer i klimaet udsætter landbrugets afgrøder for varierende stresspåvirkninger.
Med udgangspunkt i de to hvedesorter Paragon og Gladius har forskere i et nyt studie set nærmere på, hvordan forskellige sorter reagerer i forhold til hinanden, når de udsættes for forskellige former for stress på samme tid. Her kunne forskerne konstatere, at de to sorter adskiller sig betydeligt i deres tilvækst og fysiologiske reaktion på klimaforandringsscenarier.
Det skriver DCA, Aarhus Universitet, på sin hjemmeside.
"Det er vigtigt at se på det samlede billede. Flere typer stress kan nemlig både forstærke og svække effekten af en stresspåvirkning. Tørke- og varmestress giver hver for sig den modsatte respons i bladenes spalteåbninger. Tørketolerance kræver lav fordampning for at holde på vandet, mens varmetolerance kræver en vis fordampning for at køle bladene ned," forklarer Carl-Otto Ottosen, professor ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.
For Paragons vedkommende blev fotosyntesen især påvirket af varmestress og i en vis grad af vandstress, mens Gladius især blev påvirket af vandstress. Alligevel udviklede Gladius sig hurtigere end Paragon ved vandstress og var i stand til at producere samme mængde biomasse som under almindelig vanding. Det formåede den især ved at udvikle sin biomasse i stilken og højden og ved tidligt at producere de blomstrende skud - dog på bekostning af bladmassen og produktionen af skud.
"Alt i alt viste Gladius sig at være mere modstandsdygtig over for flere samtidige stressfaktorer. Gladius har dermed større fænotypisk plasticitet - den er simpelthen bedre til at tilpasse sig miljøer i forandring. Det er ny viden og endnu en brik i vores arbejde med at klimasikre fremtidens hvede," siger Carl-Otto Ottosen.
Studiet er en del af det europæiske forskningsnetværk MODCARBOSTRESS med partnere fra syv universiteter. De samme forsøg har fundet sted på alle universiteterne i netværket.
Carl-Otto Ottosen er netop gået i gang med et nyt projekt - SUSHWEAT - der skal undersøge effekterne af forskellige samtidige typer stress sammen med forhøjet CO2 på nordiske hvedesorter nærmere.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.