Annonce
Annonce
Sortseffekten er meget stor ved mekanisk vækststandsning, måske endnu større end tidspunktet og kvælstofniveauet. Det er ellers god praksis, at kartofler skal vækststandses efter sortens afsluttede blomstring. Foto: Økologisk Landsforening
Mekanisk vækststandsning af kartofler har givet gode resultater
NYT FRA ICROFS: Den konventionelle kartoffelbranche har undersøgt flere rent ikke-kemiske muligheder, som også kunne være interessante for økologerne. Her ser vi nærmere på et projekt, hvor vi bl.a. har undersøgt en mekanisk løsning til vækststandsning i kartofler.
Af: Bo Melander, professor, AU Flakkebjerg
Vækststandsning af kartofler til lagring gør knoldene ensartet skindfaste og lagerfaste. Skindfasthed begrænser mekaniske skader på knoldene under høst og sygdomsudbrud og råd under lagring.
Da Miljøstyrelsen ikke længere giver dispensation, kan den konventionelle kartoffelproduktion ikke anvende Reglone til vækststandsning. Branchen har derfor undersøgt flere rent ikke-kemiske muligheder og kombinationsmuligheder med tilladte pesticider.
Nogle af de ikke-kemiske løsninger kunne også være interessante for økologerne. I denne artikel omtales resultaterne fra GUDP-projektet TERMINATOR, hvor vi blandt andet har undersøgt anvendelsen af Crown Crusher, som er en mekanisk løsning til vækststandsning i kartofler.
Crown Crusher (CC) river/flosser kartoffelstænglerne over i en forudindstillet højde fra kamtoppen, hvorved kartoffeltoppen falder ud til siderne. Ved vækststandsning med aftoppere sker der derimod en findeling af kartoffeltoppen.
Erfaringerne fra TERMINATOR viser, at forarbejdet er afgørende for et godt resultat med CC. Kammen skal være lige, ensartet og så fast som mulig.
Knoldene skal placeres i midten af kammen, således at kartoffelstænglerne overvejende spirer frem i kamtoppen, da fremspiring i kamsiderne føre til uens stublængder efter CC-behandling. Lange stubbe er sværere at vækststandse end de helt korte. Senhypning af kammen, hvor kartoffelstænglerne samles i ’buketter’ på kamtoppen, gør det nemmere at sætte korte kartoffelstubbe ved mekanisk vækststandsning.
Sortseffekten er meget stor ved mekanisk vækststandsning, måske endnu større end tidspunktet og kvælstofniveauet. Det er ellers god praksis, at kartofler skal vækststandses efter sortens afsluttede blomstring.
Stivelsessorterne Kuras og Ydun var generelt svære at vækststandse mekanisk. Ydun kunne ikke vækststandses tilfredsstillende selv ved vækststandsning 14 dage efter afsluttet blomstring (medio august) – heller ikke selvom der kun var tildelt 30 kg N ha-1. Derimod var spisekartoffelsorten Spunta meget let at vækststandse selv under sortens blomstring. Spisekartoffelsorten Folva var tilsvarende nem at vækststandse lige efter afsluttet blomstring (vækststandsning under blomstring blev ikke undersøgt).
Vækststandsning med CC kan næppe stå alene, da selv korte kartoffelstubbe kan vokse videre. Her kan flammebehandling være et godt supplement med en eller to overkørsler efter en CC-behandling. Der mangler dog mere systematiske undersøgelser af brændingens effekter ved forskellige gasdoseringer og stublængder.
Brændingens effekter på bakterier, der forårsager sortbensyge, er også vigtige at få klarlagt. Mekanisk vækststandsning mistænkes for at kunne sprede bakterierne, især ved dannelsen af safttåger i forbindelse med brugen af aftoppere. Er brænding effektiv mod bakterierne, kan en aftopper sandsynligvis anvendes i stedet for CC.
Kartoffelskimmelangreb under lagringen er et andet sygdomsproblem, som skal håndteres. CC er udstyret med en separeringsfunktion, hvor kartoffeltoppen lægges mellem kammene og ikke på kamtoppen med risiko for skimmelspredning til knoldene.
Læs mere om Crown Crusher på msrplanttechnology.dk.
Læs mere om TERMINATOR-projektet i Grøn Projektbank.
GUDP står for Grønt Udviklings- & Demonstrationsprogram og er et statsstøtteprogram under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Formålet er at fremme udviklingen af fremtidens fødevareproduktion gennem økonomisk støtte til innovative og forretningsorienterede projekter.
Flere artikler fra samme sektion
Fire års forsøg viser, at stribedyrkning har mange gavnlige effekter, men også visse udfordringer
Gennem fire år har Innovationscenter for Økologisk Landbrug og andre partnere undersøgt muligheder for og effekter ved stribedyrkning. Metoden har især vist sig at fremme funktionel biodiversitet, der kan sikre mere robuste udbytter.
Godsejer bliver en del af Naturmælk
Godsejer Ditlev von Littichau fra Tjele Gods er nu kommet med på listen over de 27 landmænd, der sammen ejer det økologiske mejeri Naturmælk. Dermed får mejeriet lukket det hul, som flere pensionerede økologer har efterladt sig i andelsmejeriet.
Landmænd kan få gratis tjek af deres bedrift i 2025
I år har konventionelle landmænd mulighed for et gratis omlægningstjek, hvis de overvejer økologien, mens økologer kan få et gratis udviklingstjek, hvis de ønsker at udvikle og fremtidssikre deres bedrift.