Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

Flotte, friske hvidkålshoveder ruller i en lind strøm over et blødt transportbånd og direkte ned i trækasser. Kasserne er monteret på en avanceret kålhøster, der arbejder sig gennem lange kålrækker i efterårets støvregn på en mark ved Bjerringbro.

Ved siden af kører en traktor – klar med en ny, tom trækasse.

Kålhøsten hos Dangrow er blevet effektiviseret – normalt ville hvert enkelt af de tunge kålhoveder være blevet skåret ved jordoverfladen med håndkraft – og dernæst løftet op på en vogn.

Kål op til fire kilo

Omkring 20 medarbejdere ville hver efterårsmorgen stå op til en lang arbejdsdag med mange tunge løft og den suverænt hårdeste opgave i markerne hos grøntsagsproducenten Dangrow. De største kål vejer op til fire kilo.

Men i år slipper medarbejderne for første gang for den opgave: Nu bliver kålene høstet af kålhøsteren monteret på en traktor, hvor tre mand sorterer løse blade væk og håndterer kål, der ikke er blevet afbladet af maskinen.

De har stadig travlt, og deres hænder bevæger sig flittigt mellem kålene på transportbåndet, men høsten er et helt andet arbejde i år.

”Vi købte maskinen fordi det er fysisk hårdt for kroppen at håndhøste rød- og hvidkål - den primære årsag er at skåne medarbejdernes rygge. Mange af medarbejderne høster hele sommeren afgrøder som kål, broccoli, blomkål og spidskål, men de er ikke nær så tunge. At skære kål nede ved jordoverfladen på to til tre – og de allerstørste op til fire kg - er tungt for ryggen at håndtere. Og de gik og skar i halvanden måned i den periode, hvor vi lægger mange kål ind på lager,” siger David Falk, driftsleder og medejer af Dangrow, mens vi ser holdet på maskinen glide forbi os og efterlader marken dækket af kålblade.

Sommeren over bliver der løbende høstet kål til butikkerne, men det store ryk er lige nu, hvor de sidste tages op, som skal på lager for vinteren.

Maskinen skåner altså medarbejderne, men den betyder også, at der skal bruges færre folk i marken: I dag kræver det tre mand på maskinen, en mand på traktoren og en anden til at skifte trækasserne med kål, efterhånden som de bliver fyldt op af maskinen. Maskinen har derfor også ført til bekymring blandt medarbejdere, der frygter at de nu ikke får nok timer.

”Langt de fleste medarbejdere er glade for, at vi har fået en maskine, der kommer og hjælper, men der er heller ingen tvivl om, at vi har en lille smule mindre mandskabsbehov, så der vil altid være enkelte, der frygter, at de får færre timer, så det kan have en økonomisk konsekvens for nogle medarbejdere,” erkender David Falk.

Ikke nødvendigvis overskudsforretning

Selv om maskinen altså sparer mandskab er den ikke nødvendigvis en overskudsforretning, vurderer David Falk.

”Nu er det første sæson vi kører, så jeg har ikke de reelle tal på investeringen. Men på baggrund af mine kalkuleberegninger og ud fra erfaringer efter besøg hos et par store tyske avlere der har købt kålhøsteren, skal vi ikke forvente en økonomisk besparelse. Nu har vi en maskine vi skal forrente og vedligeholde på,” siger David Falk.

Mekanisk teknologi

Kålhøstren er ikke et superavanceret redskab styret af avancerede GPS-systemer og kunstig intelligens. Hele humlen i maskinens opbygning handler om at få kålene mest skånsomt op fra jorden og ned i kasserne.

”Kunsten er at få lavet et rambæltesystem, der betyder at kålen får så få stød som muligt selv om den er maskinhøstet. Det er især vigtigt for kål, der skal ligge længere tid på lager,” siger han.

Selv om maskinen altså er udviklet til at give kålene en nænsom vej fra jord til lager, kan den alligevel ikke matche den gammeldags håndplukning, og det trækker også ned i regnskabet for det nye maskinindkøb. Kålhøsteren har kostet omkring 1,5 mio. kr.

”Der er ingen tvivl om, at et håndhøstet kål bliver mere skånsomt høstet og puttet i kasserne. Så vi forventer, at de der skal stå i kasserne frem til februar eller marts har et svind på fem til otte pct. mere, når de maskinhøstet end hvis de var håndhøstet. Så noget af det vi sparer på lønnen, går til et større svind og vedligeholdelse af maskinen. Så set fra vores side er det udelukkende for at skåne nogle rygge,” siger David Falk.

Nye sorter til maskinen

Indkøbet af kålhøsteren betyder, at Dangrow må forsøge sig med nye sorter af rød- og hvidkål. Over sæsonen opsamler David Falk en lang række data, der skal hjælpe til at udvælge de kålsorter, der bedst tåler at blive høstet med maskinen. I år har Dangrow alene for hvidkål 11 – 12 forskellige sorter i markerne.

”Jeg har skudt lidt med spredhagl i år med forskellige sorter fra forskellige frøfirmaer. Og vi laver løbende rigtig mange notater på alle sorterne: Hvor mange ton vi høster fra de forskellige sorter, og samtidig får kasserne numre, så vi følger kålene hele vejen i processen. Så ved vi, hvor mange ton der kan bruges, når de kommer ud af kølerummene og bliver klargjort til salg. Når sæsonen er færdig, har jeg mange data, jeg skal sidde og filosofere over,” siger David Falk med et smil.

Kål ikke bare kål

I kåldatabasen registrerer han også erfaringer fra medarbejderne bag på maskinen: Hvor nemt eller svært synes de, det er at håndtere forskellige sorter. Også føreren af traktoren skal vurdere, hvilke sorter det er nemmest at køre i. Og personalet der gør kålene klar til slag, bliver også taget med på råd.

Så et hvidkål er ikke bare et hvidkål.

”Hvidkål er en videnskab som alt andet, hvis man skal have de sidste detaljer med for at gøre det mest effektivt,” forklarer David Falk.

138.000 økologiske løft.

Forventningen er, at der om to år kun vil være omkring seks egnede hvidkålssorter på Dangrows marker omkring Bjerringbro – halvt så mange som i år. Specielt udvalgt til den nye teknologi, der altså i år for første gang kører på østjyske marker: Sorter der kan klare vejen fra marken over transportbåndet til kasserne og videre til lageret.

Med de helt rigtige sorter i marken kan der måske strammes endnu mere op på økonomien bag den nye investering.

”Det betyder måske også, at vi kan spare en af de tre medarbejdere, der står bag på maskinen. Med de sorter vi bruger, er der simpelthen for mange løse blade, som skal sorteres fra, så de ikke kommer med i kasserne og ind på kølelageret.”

Dangrow dyrker i år kål på 40 ha – de seks som økologiske. Det betyder, at maskinen sparer medarbejderne for omkring 920.000 tunge løft – heraf 138.000 økologiske.

Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.