Annonce
Annonce
Konceptet bag Ad Libitum-mælken sikrer at kalvenes de første tre levemåneder går sammen med moderen eller en ammetante, hvor de har adgang til mælk ad libitum. Mælkebaren er åben størstedelen af døgnet, og Thise oplyser, at drikkelysten er stor, idet en kalv i gennemsnit drikker fem-otte liter mælk pr. dag. Foto: Morten Telling
Thise Ad Libitum-mælk giver kalvene førsteret til mælken
Thises Mejeri lancerer mandag sin 12. mælkevariant i form af Ad Libitum mælk. Den kommer fra køer, hvis kalve går hos moderen eller en såkaldt ammetante i mindst tre måneder efter kælvningen.
'Thise mælk ad libitum. Kalvene drikker det, de kan – resten står du med i hånden'.
Sådan lyder teksten på forsiden af de lilla kartonner på Thises nye drikkemælk, som mandag bliver lanceret i Irma-kæden.
Den tidligere salgsdirektør på Thise Mogens Poulsen, som stadig er tilknyttet mejeriet, hvor han bl.a. har været med til at udvikle konceptet bag Græsmælk, betegner Ad Libitum-mælken som mejeriets 'indlæg' i den aktuelle debat om dyrevelfærd. Han pointerer dog samtidig, at der ikke er tale om et produkt, som kommer til verden på grund af pres fra veganere eller andre "mere rabiate" forbrugergrupper.
"Mælken kommer fra to af vores andelshavere, som gennem mere end 20 år har produceret mælk på den måde, som de finder mest naturlig. Hos dem går kalvene mindst fire dage hos deres moder, og de fortsætter med at drikke mælk ad libitum hos moderen eller en amme-tante, til de er minimum tre måneder gamle," siger Mogens Poulsen.
Irma tester potentialet
Prismæssigt placerer Ad Libitum sig mellem Thises Urmælk, og Græsmælken, og Irmas kunder skal lægge 15 kr. for en liter.
"Vi har ingen præcise forventninger til, hvordan forbrugerne vil tage imod mælken, så vi ved ikke, om den kun når et smalt publikum, eller om den når bredere ud, nu da vi ikke har stjålet mælken fra kalven," siger Mogens Poulsen.
I vanlig Thise-stil har mejeriet ikke investeret i dyre markedsanalyser, men stoler mere på den gode mavefornemmelse.
"Vi sender mælken ud i den store fokusgruppe," siger Mogens Poulsen med henvisning til lanceringen hos mejeriets mangeårige samarbejdspartner Irma.
"Hvis ikke salget går hos Irma, er der ingen grund til at introducere mælken i andre af Coops kæder," siger han.
Voksende interesse for konceptet
Det er to af mejeriets mindste leverandører, Sten Dissing og Henrik Pedersen, som tilsammen kun har lidt flere end 100 køer, der leverer mælken til det nye koncept, men Mogens Poulsen oplyser, at mejeriet oplever voksende interesse fra andelshavere, som overvejer at lade ko og kalv gå sammen i længere tid.
"Interessen kommer også fra bedrifter med større besætninger, som overvejer at overlade en større del af pasningen af kalvene til de, der er bedst til det; køerne."
Han oplyser, at erfaringerne fra Thise viser, at det giver stærke kalve og letter landmandens arbejde, så de eneste, som ikke nyder godt af konceptet, er dyrlægen, da stærke dyr typisk får færre sygdomme.
Mælkekartonens grundfarve er lilla, og Mogens Poulsen erkender, at det kunne trække tråde direkte til lilla bleer og en lidt mere hippieagtig og romantisk tilgang til landbruget, men det er ikke tilstræbt fra mejeriets side.
"Ad Libitum-mælken er udtryk for sund fornuft hos to landmænd, som har fundet en effektiv måde at drive deres landbrug på," siger Mogens Poulsen.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.