Annonce
Annonce
For at sikre en optimal vækstkurve får ungtyrene på Krogsagergård foder med samme kvalitet som malkekøerne. Foto: Camilla Kramer
Lav ungtyre med lav klimabelastning
Er det muligt at opnå en rentabel produktion ved at beholde de økologiske tyre på bedriften og samtidig producere oksekød med lavere klimaaftryk fra ungdyr? Det skal projektet ’Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning’ afprøve ved at benytte en klimaoptimeret fodringsstrategi på bedriften Krogsagergård.
Af Julie Cherono Schmidt Henriksen, Økologisk Landsforening, og Camilla Kramer, Center for Frilandsdyr
Lars og Lene Jørgensen driver Krogsagergård med 70 RDM malkekøer og har siden 2016 satset på at opfede deres egne tyrekalve på bedriften sydøst for Randers.
Den beslutning blev taget, da Friland i 2016 meldte ud, at der var mangel på økologisk hakket oksekød. De øjnede en mulighed for bedriften, da de samtidig havde en ledig stald.
Samtidig ville en ændret praksis for tyrekalvene, som tidligere blev frasolgt som småkalve (14-30 dage), bidrage til en mere ansvarlig produktion og være i tråd med de økologiske grundprincipper.
Fokus på klimaoptimering
Krogsagergård har haft fokus på at reducere bedriftens klimaaftryk i flere år, og siden 2017 fået udarbejdet klimahandlingsplaner. De har dannet grundlaget for en målrettet klimaindsats.
Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning
-
Projektet ”Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning” ledes af Center for Frilandsdyr og er et samarbejde mellem SEGES, DCA og Økologisk Landsforening.
-
Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden.
-
Læs mere om projektet og produktion af ungtyre på www.frilandsdyr.dk/projekter-kvaeg
Det kan dog være en udfordring, at alle ungdyr bliver opfedet på bedriften og samtidig have et mål om at reducere bedriftens klimaftryk. Derfor var det oplagt for Krogsagergård at indgå i projektet ”Produktion af øko-tyre med lav klimabelastning”. Som Lene og Lars Jørgensen selv forklarer:
»Selvom man er god til at passe malkekøer og producere mælk, så kræver det andre erfaringer at opfede tyre til kødproduktion. Så vores deltagelse i projektet har givet os et godt grundlag for at gå i dybden med slagtedata, foderplaner, og økonomiberegninger«.
Parret indrømmer gerne, at de tidligere ikke har prioriteret foderkvaliteten til tyrene højt nok. Derfor er den største indsats ift. at klimaoptimere ungtyreproduktionen på Krogsagergaard at øge kvaliteten af det grovfoder og korn, som tyrenes bliver fordret med.
Samme foder til tyre og køer
I dag og fremadrettet fodres tyrene med samme kvalitetsfoder som malkekøerne. Derudover handler det om at tilpasse systemet efter det enkelte dyrs potentiale. På den måde undgår Lars og Lene Jørgensen, at nogle tyre begrænses i vækst pga. managementprocedurer og floksammensætninger, der ikke tager hensyn til, at ikke alle dyr vokser lige hurtigt.
Det sikrer, at deres tyrekalve når den ønskede slagtevægt på kortere tid. Dvs. færre fodringsdage per dyr, hvilket betyder færre dage med udledning af metan og lattergas fra tyrenes fordøjelse og gødning. Dette resulterer i en lavere samlet udledning per kg kød.
Lars og Lene arbejder efter et vækst-indeks på min 100 for ungtyrene. På den måde sikrer de, at ungtyrene har egenskaberne til en god tilvækst og dermed potentialet til at være mindre klimabelastende.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.