Krogsagergårds nye foderplaner skal inspirere andre

Af Julie Cherono Schmidt Henriksen, Økologisk Landsforening, og Camilla Kramer, Center for Frilandsdyr

Som led i projektet ’Produktion af øko-ungtyre med lav klimabelastning’ bliver tyrekalvene på Krogsagergård fodret efter en optimeret plan ift. til både økonomi og klima. Folkene bag projektet forventer, at den klimaoptimerede fodringsstrategi vil reducerer udledningen fra tyrene med 10 pct. pr. kg produceret kød.

I projektperioden følges tyrene tæt af slagtekalverådgiver Per Spleth fra Seges, som løbende vejer ungtyrene og tilpasser deres foderplaner, oplyser Småkalvene (0-3 mdr.) går i fællesbokse med 3-4 kalve på malkekvægsbedriften indtil de bliver 3-4 mdr., hvor de flyttes sammen med kvierne. Det har den fordel, at kvierne lærer de små kalve at afgræsse.

Herefter flyttes ungtyrene over på en anden ejendom under Krogsagergård, så de er adskilt fra kvierne.

De yngste tyrekalve (4-8 mdr.) går sammen i et mindre hold, hvorefter de rykker op på holdet med de ældste kalve, hvor de bliver indtil slagtning. Slagtealderen afhænger af både vægt og muligt kontrakttillæg, hvorfor slagtealderen kan spænde fra 8 og 17 mdr. På denne måde sikres det, at fodringen er tilpasset deres behov.

Oprykningen til holdet med de ældste kalve vurderes individuelt baseret på vægt og adfærd. Nogle kalve har behov for at blive i holdet med de yngste kalve længere end andre for at undgå at blive trynet af de største ungtyre, og dermed ikke tager på i vægt.

Alle ungtyre har fri adgang til både stald og græsarealet omkring stalden. Bedriftens mål er, at ungtyrene opnår en slagtevægt på minimum 210 kg og samtidig har en form på under 5, så de kan opnå kontrakttillægget hos Friland A/S her i sommerperioden.

På Krogsagergård håber de på, at de erfaringer, der kommer ud af afprøvningen af den klimaoptimerede fodringsstrategi, kan inspirere andre mælkeproducenter, som overvejer at opfede deres tyrekalve selv.

"Det handler om, at vi som mælkeproducenter tager ansvar. Tyrene er et resultat af produktionen og vi kan ikke bare skubbe problemet videre,” siger Lars Jørgensen.

Og så opfordrer de på Krogsagergård til at se muligheder på bedriften ift. ledige bygninger eller arealer, og at undersøge mulighederne for samarbejdspartnere i lokalmiljøet i forhold til dyr, foder og gødning.