Annonce
Annonce
Lars Hedegaard: Vi er ikke interesseret i, at vores kyllinger vokser for hurtigt, for vi kan kun opnå den optimale spisekvalitet og smag, som vores kunder efterspørger, ved at give kyllingerne et langt liv. Arkivfoto: Irene Brandt
Kyllingevelfærd koster
Produktionen på Gothenborg adskiller sig på flere markante områder fra den gængse økologiske kyllingeproduktion i Danmark.
Anbefalingen fra Lars Hedegaard, der sammen med sin ægtefælle, Lone Hedegaard, har fået succes med Skovkyllingerne fra Gothenborg, var direkte:
»Kyllingevelfærd koster, og kan man ikke få prisen. Så lad være.«
På Økologisk Landsforenings nylige workshop om dyrevelfærd i fjerkræproduktionen fortalte Lars Hedegaard om Gothenborgs høje standarder for fjerkræproduktion.
Produktionen på Gothenborg adskiller sig på flere markante områder fra den gængse økologiske kyllingeproduktion i Danmark. For eksempel lever Skovkyllingerne i 80-90 dage, inden de slagtes ved en vægt på 2 kg, hvilket er i overensstemmelse med de oprindelige intentioner i det økologiske regelsæt for kyllingeproduktion.
Dels foregår produktionen kun i sommerhalvåret, hvilket sikrer, at alle kyllingerne faktisk har haft adgang til udearealer, og ikke på grund af vådt og koldt vejr har måttet blive i staldene.
Skovkyllinger
- Gothenborgs økologiske, sorte Skovkylling er af racen Norfolk Black. Skovkyllingen er helt speciel, fordi den nyder at have sin daglige gang i skoven og finde sin mad i skovbunden.
- Skovkyllingerne får lov til at vokse sig store og saftige i 80-90 dage på de grønne arealer. Den længere levetid og den aktive færden i skoven er med til at give kødet en fast struktur, mindre stegesvind og en god smag.
- Gothenborg opdrættede i 2018 16.000 økologiske skovkyllinger fra marts til oktober.
Kilde: gothenborg.dk
Gradbøjet økologi
Den økologiske kyllingeproduktion, der sælges gennem dagligvarekæderne, foregår på helt andre betingelser end Gothenborgs produktion. På den ene side holder det prisen på den økologiske kylling i supermarkedet nede - på den anden side også er resulteret i, at den økologiske kylling, som sælges i Coops butikker, ikke kan få alle kædens velfærdshjerter, som udover økologi gives for det ekstra gode liv.
»Vores udfordring er derfor, at vi skal formidle, hvad vi laver på Gothenborg til forbrugerne, fordi de hos os skal betale mere for en kylling, end de skal i dagligvarehandlen,« sagde Lars Hedegaard.
Han understregede, at muligheden for overhovedet selv at sætte en pris på Gothenborgs produkter hænger tæt sammen med, at Gothenborg primært sælger sine produkter via egen gårdbutik og webshop, samt gennem andre gårdbutikker.
»Vi er ikke interesseret i, at vores kyllinger vokser for hurtigt, for vi kan kun opnå den optimale spisekvalitet og smag, som vores kunder efterspørger, ved at give kyllingerne et langt liv. Men det betyder også, at hver kylling i løbet af de 80-90 dage, den lever, ud over græs også spiser 10 kg kyllingefoder - og I ved jo selv, hvad økologisk kyllingefoder koster,« sagde Lars Hedegaard til deltagerne på workshoppen.
For at tilgodese kyllingernes naturlige døgnrytme er dørene til hønsehusene åbne hele døgnet fra kyllingerne er fire-fem uger gamle.
»Vi har siddepinde i husene, men de bruger dem ikke, måske fordi de er for tunge; men de søger selv ind i husene for natten,« fortalte Lars Hedegaard.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.