Mælkeproducent: »Vi vil i nær fremtid blive målt på vores klimapåvirkning«

Erling Bonde fra Økogårdene Skjern Enge er som Thise-leverandør forpligtet til at få lavet en klimahandlingsplan. Han har allerede fået lavet af to handlingsplaner - første gang for fire-fem år siden og igen for et års tid siden.

»Jeg er ikke i tvivl om, at klimaaftrykket fremover bliver et handelsparameter, så jeg er glad for, at Thise tidligt gik forrest, fordi vi på denne måde også er med til at påvirke, hvordan og hvad der skal måles. For vi vil i nær fremtid blive målt på vores klimapåvirkning det er jeg ikke i tvivl om. Klimakrisen er kommet for at blive, og vi kan ikke tie den ihjel,« siger Erling Bonde. 

Den første handlingsplan blev fulgt op med tiltag, som Erling Bonde i dag kalder ’de lavthængende frugter’, som for den største dels vedkommende handlede om at ændre rutinerne. 

Efter den anden klimahandlingsplan blev lavet, ser klimaregnskabet på gården rigtig godt ud, for gyllen sendes nu forbi et biogasanlæg, hvilket giver en pæn bundlinje i klimahandlingsplanen. Men derudover er der kommet et nyt fokus på gårdens klimatiltag, som udover lavere kælvningsalder for kvier, udskiftning af al belysning i staldene til LED, udsugning af gyllen ugentligt også handler om binding af kulstof i jorden.

»Vi planter læhegn og pløjer færre græsmarker om,« forklarer Erling Bonde og tilføjer: 

»Når man har fokus på tingene, så flytter de sig, og man får gennem handlingsplanen god inspiration til, hvad man skal tage fat i.«

Erling Bonde har også erfaret, at det ikke er dyrt at lave klimaforbedrende tiltag. Tværtimod.

»I bedste fald er det en decideret besparelse - som for eksempel den lavere kælvningsalder. LED-lyset var en investering, men den var tjent ind på 10 måneder. Og mange af de andre anbefalinger har handlet om, at vi skulle ændre vores rutiner, og det koster jo heller ikke noget,« siger Erling Bonde.

Han er optaget af, at han som landmand med tiden kan stå over for et klimakrav fra staten, og at EU's fælles landbrugspolitik, CAP'en, også kan tage afsæt i, at landbrugsstøtte fremover skal gives dér, hvor for eksempel klimabelastningen er mindst.

»Men jeg savner et beregningsværktøj, som kan lave en komplet beregning på for eksempel køers klimabelastning. Køer er ikke bare køer. Mange køer afgræsser naturarealer og græsmarker, som binder store mængder kulstof, og det er vigtigt, at denne gevinst medregnes, når man beregner, hvor meget en ko belaster klimaet,« siger Erling Bonde.

Klima-teamet i ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, har gennem de senere år lavet i omegnen af 200 klimahandlingsplaner baseret på det beregningsværktøj, som Økologisk Landsforening, ØL, har udviklet. Med 80 klimahandlingsplaner på CV’et er Erik Kristensen den dansker, der uden sammenligning har lavet flest i Danmark.

Erik Kristensen er enig med Erling Bonde: Det er vigtigt, at en beregning både medtager de faktorer, der belaster klimaet, og dem, der gavner klimaet. 

»Den klimahandlingsplan, som vi arbejder efter, når vi laver Klimahandlingsplaner, udmærker sig netop ved, at vi kommer hele vejen rundt om bedriften,« fortæller Erik Kristensen. 

Han tilføjer: 

»Men uanset hvor det ender med klimamærkning af fødevarerne eller andre politiske krav, så vil klimaet vinde, hver gang en landmand gør en indsats for at reducere gårdens klimabelastning.«

Erik Kristensen lægger vægt på, at Klimahandlingsplanerne er individuelt tilpasset den enkelte gård og landmand. 

»Vi tager afsæt i gårdens årsrapport, som viser stort set alle de aktiviteter, der er på gården. Hver enkelt post i regnskabet omregnes - om man så kan sige - fra kroner og ører til CO₂. Vi supplerer regnskaberne med gødningsregnskabet og nøgletalsopgørelser på kvæg - og så er vi godt dækket ind,« siger Erik Kristensen. 

På baggrund af disse data laver han en klimaberegning for den enkelte gård, som viser CO₂-udledningen som følge af aktiviteterne på gården. Disse tal suppleres med en kulstofberegning over CO₂-bindingen i gårdens sædskifte, læhegn og eventuel produktions skov. 

»Kulstofberegning over CO₂-bindingen er unik for den klimaberegningsmodel, vi arbejder ud fra i ØRD og ØL, og til dato er det kun i vores klimahandlingsplan, at disse parametre medregnes, men takket være ØL’s store arbejde for at få anerkendt, at der bindes CO₂ i landbruget, er der en opblødning på vej. Og jeg forventer, at andre beregningsmodeller også kommer til at omfatte værdien af kulstofbindingen i landbruget,« siger Erik Kristensen.

Med en klimaberegning for gården i hånden laver Erik Kristensen sammen med landmanden en SWOT-analyse, som viser gårdens styrker, svagheder og muligheder i relation til at arbejde med klimahandlinger, samt hvilke ’trusler’ landmanden kan forvente - for eksempel i form af et fald i forbrugernes efterspørgsel på kød og mælk til fordel for en mere vegetarisk livsstil.

»Landmanden og jeg diskuterer klimaberegningen, SWOT-analysen og gårdens strategiske mål, så vi sammen kan finde de klimaforbedrende tiltag, der er relevante på den enkelte gård, for kun ad denne vej kan vi sikre, at Klimahandlingsplanen også bliver fulgt op af de handlinger, vi ender med at anbefale,« siger Erik Kristensen.

Med klimahandlingsplanen får man:

• Opgjort klimaaftryk pr. ha og pr. produktenhed på basis af relevante bedriftsspecifikke data

• Rådgivningsmøde på bedriften: dialog med en klimakonsulent om muligheder for klimaoptimering - varighed ca. to timer

• Beregning af bedriftens udledning ved nudrift og ved klimaoptimering, herunder beregning af tre konkrete tiltag udvalgt af landmanden

• Klimahandlingsplan i rapportform

• Opfølgende samtale med konsulent om planens indhold og effektuering

At klimakrisen er en realitet, er Erik Kristensen også enig med Erling Bonde i. 

»Der er absolut ingen tvivl om, at vi alle skal gøre noget for at stoppe drivhuseffekten. Som økologisk landmand er man i forvejen med til at skubbe til store emner som dyrevelfærd, miljø og natur. For de fleste er det derfor også helt naturligt at tage fat på klimaudfordringerne; men klimaudfordringen kan være en meget stor mundfuld for den enkelte landmand, og mange er usikre på, hvor de skal starte. Derfor er Klimahandlingsplanen et rigtigt godt tilbud til alle de økologiske landmænd, som gerne vil bidrage, men som ikke kan overskue, hvilke indsatser der egentlig har den største effekt lige netop på den gård, de driver,« siger Erik Kristensen og tilføjer: 

»Den gode nyhed er, at meget ofte er løsningen effektiviseringer på gården og opstramning af rutiner, som udover at gavne klimaet også forbedrer gårdens økonomi.«