Annonce
Annonce
Ifølge Jakob Sehested, centerleder i Icrofs, er det langt fra ligegyldigt, hvilke modeller der ligger til grund for klimaberegningerne, og han opfordrede derfor økologerne til at holde nøje øje med, hvordan dagligvarekæderne vælger at tackle klimaudfordringerne. Foto: Karen Munk Nielsen
De økologiske mælkeproducenter bliver udfordret på klimafronten
Dagligvarekædernes klimamærker og udsigten til indførelse af metannedsættende kemi i de konventionelle malkestalde er to af de udfordringer, som de økologiske mælkeproducenter er nødt til at forholde sig til.
I en tid, hvor mejerier står i kø for at lancere plantebaserede alternativer til mælk, er det ikke den store overraskelse, at klimaet naturligt kom i fokus, da Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening lørdag holdt årsmøde i Aarhus.
På mødet gjorde udvalgets formand, Finn Tang, det klart, at klimaet også i 2020 bliver et punkt, som kommer til at være i toppen af dagsordenen i det faglige arbejde, men han pointerede samtidig, at det er et meget komplekst område, hvor der mangler faktuel viden.
I øjeblikket bliver beregningerne af de økologiske køers klimabelastning lavet på basis af normtal fra det konventionelle landbrug, og udvalget peger på, at det bliver en vigtig opgave at arbejde for, at der bliver lavet ny forskning på området, så klimadebatten kan blive baseret på mere valide tal.
Ifølge Jakob Sehested, centerleder i Icrofs, er det langt fra ligegyldigt, hvilke modeller der ligger til grund for klimaberegningerne, og han opfordrede derfor økologerne til at holde nøje øje med, hvordan dagligvarekæderne vælger at tackle klimaudfordringerne.
"I skal være opmærksomme på, at kæderne er på vej med deres egne klimamærker, og det er vigtigt, at I følger med i, hvilke model de vælger, da det får stor betydning for, hvordan de økologiske køer klarer sig klimamæssigt i forhold til de konventionelle," sagde han.
Dermed referererede han konkret til, at Salling Group netop har meddelt, at dagligvaregiganten vil få Concito til at hjælpe med at lave klimaberegninger på alle dagligvarerne i Bilka, Føtex og Netto.
Mælkeproducent Jesper Overgård Lehmann mener dog, at klimamærkning er så kompleks, at der formentlig bliver tale om en relativ enkel mærkning, der primært tager afsæt i forskellen på animalske og vegetabilske fødevarer.
Han pegede
derimod på en anden udfordring. Den handler om, at de konventionelle landmænd snart
får adgang til kemikalier i form af stoffet 3-Nitrooxypropanol. Det er et pulver, som
tilsættes foderet og kan nedbringe køernes udslip af metan med en tredjedel.
"Det er allerede godkendt i USA, og det bliver formentlig godkendt i EU i 2020 eller 2021. Det er en mulighed, som økologerne ikke kan benytte, og det får stor betydning for, hvordan de konventionelle køer præsterer klimamæssigt," sagde han.
Trods de åbenlyse udfordringer advarede Finn Tang mod et alt for ensidigt klimafokus. Han tvivler på, at det er muligt for dagligvarekæderne at omsætte de nuværende data om klimabelastningen fra landbruget til et troværdigt tal, der giver mening for forbrugerne.
"Jeg tror stadig, at det er den naturlige mælk, som forbrugerne vil efterspørge," sagde Finn Tang, og fortsatte:
"Det er vigtigt, at vi husker at kommunikere, at økologien leverer på en lang række forskellige parametre, og at vi løbende arbejder på at nedbringe klimaudslippet ude på bedrifterne," sagde han.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.