Kan det betale sig at introducere urtegræs i sædskiftet?

Af: Niels Tvedegaard, gårdejer og fhv. konsulent, IFRO, Københavns Universitet

Økologiske planteavlere har brug for mere robuste sædskifter og mangler samtidigt alternative gødningskilder til at erstatte konventionel gylle. I områder med lav husdyrintensitet er problemet særligt aktuelt.

I Organic RDD-projektet 'MultiPlant' er der udført en række forsøg med forskellige blandinger, som er tilpassede forskellige brugsformål; 

1. en proteinblanding, hvor græsset bruges til produktion af ”græsprotein” og biogas; 
   

2. en energiblanding, hvor græsset udelukkende bruges til biogas; 
   

3. en bestøvningsblanding, hvor formålet er at tilgodese bier og andre insekters behov, men hvor udbyttet også bruges til biogas.
   

Hver blanding indeholder forskellige niveauer af en række forskellige urter, herunder lucerne, cikorie, vejbred, kommen, kællingetand, bibernelle, røllike, blåhat, alm. brunelle og vild kørvel.

Udsædsprisen pr. hektar for hhv. protein- og energiblandingen er ca. det dobbelte af prisen på en almindelig blanding med kløvergræs. Bestøvningsblandingen er meget dyr med en estimeret pris på ca. 5.600 kr. pr hektar. 

Den økonomiske beregning forudsætter 20 pct. kløvergræs med urter, som erstatter alternativ dyrkning af korn.

Før: vårsæd-vintersæd-vårsæd-vintersæd-bælgsæd

Efter: vårsæd-urtegræs -vårsæd-vintersæd-bælgsæd

Med udgangspunkt i de nuværende gødningsregler (import af 50 kg. konventionel gylle pr. ha) kræves der en salgspris på ca. 1,20 kr. pr. kg. tørstof for hhv. protein- og energiblandingen. På grund af den høje udsædspris er der behov for en salgspris på ca. 1,60 kr. pr. kg. tørstof for bestøvningsblandingen. Disse priser forudsætter, at landmanden afholder udgifter til høst og transport på ca. 15 km.

I et scenario uden adgang til konventionel gylle eller andre gødningskilder ser det anderledes ud; en pris for urtegræs på ca. 50 øre pr. kg. tørstof forbedrer økonomien, når alternativet er korn uden tilførsel af gødning.

Når gas og energi fra råvaren er udvundet på biogasanlægget, er der et gødningsprodukt tilbage: biogylle. Økonomien i at hente og udbringe biogylle afhænger meget af, hvilken adgang der er til konventionel gylle. 

Vores beregninger viser, at hvis landmanden har tæt adgang til konventionel gylle, så kan det ikke betale sig at hente biogyllen. Heller ikke, når biogyllen kan afhentes uden beregning fra biogasanlægget. 

I det belyste sædskifte dækker den konventionelle gylle behovet. Anderledes ser det ud i scenariet uden adgang til konventionel gylle. Hvis biogyllen kan udbringes med en transport på 15 km, vil adgangen til biogyllen forbedre økonomien i sædskiftet med ca. 700. kr. pr. hektar.

Projektet Multiplant er en del af Organic RDD 2-programmet, som kordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.