Annonce

Annonce

Preben Drastrup

Preben Drastrup har ikke vaccineret sine grise i 20 år. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

Hvorfor skal grise egentlig vaccineres?

En svinelandmand med gode erfaringer med ikke at vaccinere grise og en dyrlæge var absolut ikke enige om, at det er en god idé at vaccinere grise.

Vaccinationer er unødvendige, mener Preben Drastrup fra Halkær, der er økologisk griseproducent med 250 søer på friland og medlem af Svineudvalget. På udvalgets åbne møde i slutningen af januar redegjorde han for sine synspunkter:

»Når det handler om vaccinering af grise gør vi ingenting. Dels af dovenskab og dels af nærighed.

20 år tilbage, da vi fik de første søer, havde vi meget bøvl med at fange grisene ind, når de skulle vaccineres. Og så lod vi være for at se, hvad der ville ske ved det, og i løbet af de 20 år, der siden er gået, har vi kun leveret to grise med Rødsyge,« sagde Preben Drastrup.

Han anbefalede sine kollegaer, at de helt lader være med at vaccinere deres grise.

»Det kan koste en gris i ny og næ, men til gengæld er der sparet mange penge på ikke at vaccinere,« sagde han.

Han sammenlignede grisenes modstandskraft med bøgerne i en propfuld bogreol, hvor bøgerne vælter, hvis man begynder at pille bøger ud af reolen. Vaccinen skaber de huller, der får modstandskraften til at vælte.

»Start fra scratch med det næste hold 30 kg grise,« lød anbefalingen fra den erfarne nordjyde.

Pia Conradsen er svinedyrlæge og medejer af SvineVet, der rådgiver om svineproduktion. Hun var inviteret til det åbne udvalgsmøde for at give sit besyv med: Er det en god idé at indstille al vaccination i grisebesætningerne?

»Jeg har været dyrlæge siden 1993. Og jeg har set rigtig mange grise. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, for der er rigtig mange måder at gøre tingene på, og dyrene arter sig forskelligt i forskellige besætninger, men forebyggelse er vigtig,« sagde Pia Conradsen.

Hun argumenterede for vaccination i besætningerne, hvis det gavner dyrevelfærden, hvis det forbedrer sundheden, hvis det kan reducere antibiotikaforbruget, og hvis det kan give en økonomisk gevinst for landmanden.

»Jo større besætning, des større krav til vaccination. I skal sikre, at immuniteten er på plads.

I gamle dage havde alle 14 søer influenza på én gang, og så var det overstået. I dag kommer influenzaen ind og ebber aldrig rigtig ud,« sagde Pia Conradsen.

To uundgåelige vacciner

Pia Conradsen anbefalede især to vacciner til alle sobesætninger: PPV og Rødsyge.

»De er et absolut must. Personligt ville jeg ikke turde at lade være med at vaccinere mod PPV, og der er lang ventetid på vaccinerede dyr. Med hensyn til Rødsyge er det en lidelse, der kan resultere i aborter, ledbetændelse og hjertesækbetændelse,« sagde Pia Conradsen.

Derudover anbefalede hun vacciner mod følgende vira i en sobesætning:

Leptospirose: Inficerer soens urinveje, nyrer og uterus - forårsager aborter, svage og dødfødte grise og influenza/PRRS.

»Mennesker og grise kan smitte hinanden med influenza H1 og H3. Vi er ofte ude for, at det er børnehavebørn, der har smittet forældrene, som så smitter grisene,« sagde Pia Conradsen.

Lawsonia anbefalede hun også vaccine imod.

»Får I styr på Lawsonia, kan I forvente et lavere foderforbrug med deraf forbedret økonomi. I kan forvente at få mere ensartede grise og færre problemer med luftvejsinfektioner og diarre - hvilket gør det muligt at sænke antibiotikaforbruget,« sagde Pia Conradsen.

Mange griseproducenter bruger store mængder zink i foderet for at forebygge Ødemsyge og E. Coli smitte.

»Alternativt kan man vaccinere. Vaccinen mod Ødemsyge er super god og koster kun fem kr. pr. gris. E. Coli-vaccinen kan erstatte zink og dyre foderblandinger, og den koster kun 4,50 kr. pr. gris,« sagde Pia Conradsen.

»I har meget dyre foderomkostninger, og nu mødes I også med krav om at sænke klimaaftrykket i jeres produktion og om at sænke grisedødeligheden i besætningen. Og når grisene er dyre, og produktionsomkostningerne er høje, så gælder det om, at grisene overlever og præsterer,« sagde Pia Conradsen.

PRRS koster tilvækst

Pia Conradsen viste tal fra en besætning, som havde været ramt af PRRS både i 2017 og 2018. I sommeren 2019 blev besætningen PRRS-fri og den daglige tilvækst hos grisene steg fra 960 g pr. dag til 1025 gram pr. dag.

»Det er ikke gratis at have PRRS til at køre rundt i besætningen, for det koster tilvækst og større forbrug af foder,« sagde Pia Conradsen.

En anden virus - PCV2 - har tilsvarende negative følger i en besætning. Og i dag er det ifølge Pia Conradsen umuligt at sælge uvaccinerede, konventionelle slagtesvin.

»PCV2 i en besætning er ikke et kønt syn. Grisene er uensartede, får ofte mavesår, og øget risiko for diarre og Lungesyge, som tilsammen giver øget dødelighed i besætningen,« sagde Pia Conradsen.

En opgørelse over dødeligheden i 17 forskellige besætninger efter PCV2-vaccine viste, at dødeligheden i gennemsnit er halveret efter vaccinationen mod PCV2.

»Jeg synes, det er bedre at ofre pengene på vaccinen, så I kan spare på foderomkostninger og dødeligheden. PCV2-vaccine koster otte kroner pr. gris; men tilvæksten er bedre, foderomkostningerne er reduceret, og beregninger viser, at den samlede gevinst er 90 kr. pr. gris. Så skal vi jo ikke spørge os selv, om vi vil spare otte kr. i stedet for at tjene 90 kr.,« sagde Pia Conradsen.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima