Historisk tørke skaber krisestemning i Storbritannien, og det ser ikke meget bedre ud i Danmark

I Storbritannien er myndighederne begyndt at forberede sig på risikoen for en ekstremt tør sommer. Det sker, efter at der i april kun faldt halvt så meget regn som normalt, og man nu har registreret det tørreste forår i 69 år. Noget af en kontrast til foråret 2024, der var mere vådt end sædvanligt.

Situationen tegner sig til at blive så slem, at den britiske miljøstyrelse, Envirornment Agency, ifølge The Guardian anbefaler folk at begynde at rationere deres vandforbrug.

"Klimaforandringerne betyder, at vi i de kommende årtier vil få flere somre med tørke," siger Richard Thompson, vicedirektør for vand i miljøstyrelsen.

Den nationale tørkegruppe, som omfatter både styrelsen og aktører i vandbranchen og landbruget, mødtes i denne uge for at drøfte situationen, og her forlød det ifølge The Guardian, at der "ikke er noget spillerum" i systemet, at vandselskaberne er "sørgeligt dårligt forberedte" på tørke, og at planen for mange bare er "at håbe på regn". Vandforsyningen er ganske enkelt i knæ efter flere års manglende investeringer i infrastrukturen.

Som konsekvens af det tørre forår er landmænd nu begyndt at kunstvande deres afgrøder. Ifølge brancheorganisationen National Farmers' Union (NFU) er nogle afgrøder allerede gået tabt, og det er nødvendigt med store mængder regn i maj, hvis man skal undgå yderligere udbyttetab.

"De tørre forhold og manglen på væsentlig nedbør har betydet, at landmænd i nogle dele af landet er begyndt at vande afgrøder meget tidligere end normalt. De ekstreme vejrmønstre, vi har oplevet i de seneste par år, påvirker vores evne til at brødføde nationen," siger NFU's vicepræsident, David Exwood, til den britiske avis.

Mere tørt end i 2018

Også herhjemme er der usædvanligt tørt. Ifølge DMI er det endnu for tidligt at sige, om Danmark går en tørke i møde, som den der ramte i 2018, men en sæsonprognose fra slutningen af april og to måneder frem viser nedbør under normalen og samtidig varmt og solrigt. Derfor forventer DMI "generelt et højt tørkeniveau i perioden", fortæller klimatolog Mikael Scharling på DMI's hjemmeside.

"Det er dog endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognose for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken," tilføjer han.

Indtil videre har indeværende år været mere tørt end dengang for syv år siden, da danske landmænd endte med at få en tørkepakke på grund af omstændighederne.

Netop vejret i foråret er en væsentlig faktor, når man skal forudsige, hvordan sommeren bliver for landbruget: Det er nemlig i forårsmånederne, at kimen til alvorlig tørke typisk bliver lagt, fordi der her kan blive skabt et vandunderskud.

De seneste tre måneder er der faldet under 63 mm regn - det er kun sket syv gange tidligere siden 1874, og samtidig har der været flere solskinstimer og en højere temperatur end gennemsnittet. Derfor er DMI's tørkeindeks lige nu på 7 (ud af 10), hvilket er 2,5 tørkepoint højere end normalt for årstiden.

Den nuværende vandmangel i jorden i forhold til normen svarer til over en halv måneds nedbør eller 25 liter pr. m².

Næstvarmeste april nogensinde målt

Sebastian Mernild, klimaprofessor og leder af Climate Cluster på SDU, finder det ikke urealistisk, at Danmark igen kan få en tørke som den i 2018. Det siger han til Jyllands-Posten og vurderer, at årsagen kan være klimaforandringerne, der påvirker jetstrømmene i atmosfæren, så vejret bliver "fastlåst" i længere tid ad gangen:

"Man kan ikke afvise, at vi kan få noget, der ligner situationen i 2018, for vi har jo set relativt tørrere perioder. Vi skal måske indstille os på, at vi ser variationer i vejret, som er mere udtalte end dem, vi har set, når vi kigger årtier tilbage."

En ny opgørelse fra den europæiske klimatjeneste Copernicus viser, at april 2025 blev den næstvarmeste april nogensinde målt, da den var 1,51 grader over det førindustrielle niveau (1850-1900) og 0,6 grader højere end normalen for perioden 1991-2020.

Dermed har 21 af de seneste 22 måneder ligget over de 1,5 grader, som politikerne i Parisaftalen i 2015 blev enige om at holde den globale opvarmning på eller under.