Annonce

Annonce

Billede af en regnsky

Der er flere skybrud i vente for danske landmænd på grund af de menneskeskabte klimaforandringer. Foto: State Farm/flickr/CC BY 2.0

Danske landmænd skal forvente mere tørke og flere skybrud fremover

Der er væsentlig forskel på, hvordan klimaet kommer til at være herhjemme, alt efter hvor meget og hvor hurtigt vi får reduceret udledningen af klimagasser. Meget peger dog imod kraftigere regn og længere tørkeperioder.

Uanset om vi reducerer vores udledninger af drivhusgasser lidt eller meget, går de danske landmænd en fremtid i møde med længerevarende tørkeperioder og flere skybrud, som kan oversvømme markerne.

Det viser analyser udarbejdet af Danmarks Meteorologiske Institution (DMI) på baggrund af to fremtidsscenarier.

Begge scenarier viser, at klimaet kommer til at ændre sig væsentligt de kommende årtier med mere kraftig regn, mere tørke, højere temperaturer og øget fordampning, men der er alligevel en væsentlig forskel på, hvor meget klimaet ændrer sig, alt efter hvilket af de to scenarier vi kommer til at følge, forklarer Martin Olesen, der er klimaforsker ved DMI.

Det ene scenario med fortsatte høje udledninger, betegnet som RCP 8.5, vil i slutningen af dette århundrede medføre:

  • 65 tørre døgn i sommermånederne (i dag er tallet 60)

  • Den længste tørkeperiode i sommermånederne (døgn med mindre end 1 mm nedbør) forlænges med 11 pct.

  • 70 pct. flere skybrud (mere end 15 mm nedbør på 30 minutter)

  • 4 pct. mere fordampning

  • 3,4 grader højere gennemsnitstemperatur i forhold til perioden 1981-2010

  • Op mod 25 pct. mere nedbør i vintermånederne med risiko for oversvømmelser, fordi jorden når at blive mættet af vand

I scenariet med lavere udledninger, hvor vi formår at knække udledningskurven i midten af århundredet, det såkaldte RCP 4.5-scenario, ser Danmarks klima således ud ved udgangen af dette århundrede:

  • 62 tørre døgn i sommermånederne

  • Den længste tørkeperiode i sommermånederne forlænges med 4 pct.

  • 45 pct. flere skybrud

  • 2,3 pct. mere fordampning

  • 1,9 grader højere gennemsnitstemperatur

  • Op mod 12 pct. mere nedbør i vintermånederne

Mangler model til landbruget

DMI's analyser bruges til at rådgive om, hvor det klimamæssigt giver mening at bygge - eksempelvis om der er for stor risiko ved at bygge tæt på en kyst, når havet stiger. Martin Olesen fortæller dog, at et lignende rådgivningsmæssigt værktøj til landbruget mangler.

"Vi har viden om hydrologi i de øverste jordlag og dynamikkerne i atmosfæren, men vi mangler stadig en model, der kobler de to ting sammen, så vi kan udregne, hvordan landbruget bliver påvirket af klimaændringerne," forklarer han.

Mandag udkom første del af FN's klimapanel IPCC's seneste hovedrapport. Rapporten fastslår, at den globale opvarmning og de dertilhørende klimaændringer utvetydigt skyldes menneskets udledning af drivhusgasser. Den viser også, at det bliver meget svært at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, hvilket ellers er en målsætning i Paris-aftalen fra 2015.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet