Haveselskabet råder danskerne til at skrotte gammel anbefaling om hækken

Haveselskabet opfordrer os til at droppe det gamle haveråd om at klippe hækken inden Sankt Hans - der kan nemlig stadig være fugleunger i hækkene, og de har brug for at kunne gemme sig.

18. juni 2026
Læsetid: 1 minutter
En mand holder en hækkeklipper
Det er ikke ligegyldigt, hvornår eller hvordan du klipper hækken. Foto: Haveselskabet

Rådet om at ma nskal klippe hækken før Sankt Hans bør smides ud i kompostbunken, mener Haveselskabet. I en pressemeddelelse opfordrer foreningen danskerne til at vente med klipningen, selvom hækken måske ser klar ud til en trimning.

Der kan nemlig stadig gemme sig fugleunger inde mellem grenene, hvor de er godt skjult for katte, rovfugle og andre sultne gæster – lige indtil hækkeklipperen kommer for tæt på og blotter deres ellers trygge skjulested.

"Derfor anbefaler vi i Haveselskabet, at du venter med den store hækklipning, til fuglene er fløjet fra reden," skriver foreningen, som derfor har lavet en guide til hækkeklipning med tip til, hvornår hækken skal klippes, hvor høj og bred den skal være, og hvordan du får den helt lige. 

Haveselskabet er en almennyttig forening med 25.000 medlemmer og 650 frivillige, der sammen arbejder for en grønnere, sundere og mere bæredygtig fremtid.