Har du et godt tip til dine landmandskolleger?

Gode ideer kan inspirere og hjælpe andre. Har du fundet på noget smart, der letter arbejdet for økologerne i hverdagen, så hjælper Økologisk Landsforening med at dele ideen. Send blot en kort telefon-video til foreningen.

13. november 2018
Læsetid: 2 minutter
Anders Quist Duus står i et værksted.
Foto: Skærmdump

Har du opfundet på en praktisk dims, der letter arbejdet i hverdagen? Har du svejset noget sammen på en ny måde eller vendt noget på hovedet, så det virker bedre? Så vil Økologisk Landsforening opfordre dig til at dele din ide med andre landmænd. 

Foreningen vil gerne hjælpe med at udbrede gode økologiske løsninger fra landmand til landmand. På siden Et Godt Tip deler den videoklip med smarte økologiske hverdagsløsninger i stald og mark, og den første video ligger der allerede: Anders Quist Duus fra Topkærgaard i Aarhus har sendt en video, der viser, hvordan man enkelt og billigt laver en vander til høns i mobile huse.

Der ligger også en guide til, hvordan man laver videoen og sender den til foreningen. De første ti, der sender et godt video-tip, modtager et eksemplar af 'Økologisk Driftshåndbog - nye økologiske løsninger' i postkassen.

Besøg projektets hjemmeside her.


Initiativet er led i Økologisk Landsforenings projekt Demonstration af nye økologiske løsninger II. Besøg projektets hjemmeside. Demonstration af nye økologiske løsninger II er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.