Annonce

Annonce

En humlebi sidder på en blomst

Hegn og blomstrende urter på blot to pct. af arealet kan sikre de mest almindelige bier og andre bestøvere i landbruget. Foto: Julie Rohde

Giv to pct. af dit areal til bierne

Vilde bier mangler føde og redepladser i landbrugslandet. Hegn og blomstrende urter på blot to procent af arealet kan sikre de mest almindelige bestøvere.

Insekterne har det ikke let i det moderne agerland. Vilde bier og andre bestøvere er i stærk tilbagegang, og mange arter er decideret truet af udryddelse. Det er i sig selv et tab, men biodiversitet har også værdi for produktionen af fødevarer. Landbruget og gartneriet har brug for bestøverne.

Det forudsætter føde og levesteder i og ved markerne. To procent varieret og blomstrende areal kan sikre føde nok til de mest almindelige bestøvere af landbrugsafgrøder, fastslog seniorforsker Beate Strandberg, AU, på Plantekongres 2019.

To procent svarer til to hektar på en bedrift med 100 hektar. Det kan være hjørner og mindre pletter fordelt i markerne. Udformes arealet som hegn eller blomsterstriber, svarer det til 4 km á fem meters bredde.

Kanter af marken kan tælles med

"Det lyder måske af meget at afsætte to hektar til blomstrende bi-føde, men mange vil blive overraskede over, hvilke områder, der faktisk kan tælles med. Nogle af de allerbedste områder for bierne er grøftekanten og udyrkede kanter langs markvejene, hvor der er en naturlig blomsterflora. Den slags blomster ser ofte ikke ud af meget men giver en masse nektar og pollen," forklarer Julie Rohde, der er naturkonsulent i Økologisk Landsforening.

Desuden er det arealer, der ikke bliver pløjet og harvet. Det er vigtigt for de mange jordboende bier.

Også levende hegn kan være en guldgrube af føde, hvis man sørger for stor variation med mange blomstrende arter fra tidligt forår til sent efterår. Jo flere forskellige arter, jo flere bier.

Se videoen Giv plads til de vilde bier, hvor Beate Strandberg, seniorforsker ved Aarhus Universitet, giver gode råd om føde og levesteder på landbrugsbedriften. 

"Ønsker man at lave blomsterstriber, er det vigtigt, at man vælger arter efter stribens levetid. Flerårige blomsterstriber, der klart er at foretrække, giver mere frihed til at anvende nogle af de mange gavnlige to- eller flerårige arter. Er striberne enårige, skal man undgå arter, som kan fungere som såkaldte biologiske fælder ved at tiltrække sjældne insekter, der slår sig permanent ned i eller under planterne og dermed må lade livet ved jordbearbejdning. Det kan man undgå ved fx at vælge arter, som ikke er hjemmehørende i Danmark. Enårige blomsterstriber er en buffet mere end et levested for insekterne," understreger Julie Rohde.

Anlægger man blomsterstriber, er her eksperternes anbefalinger:

  • Hav både tidligt og sent blomstrende arter. Standardblandinger har generelt for få arter og mangler kontinuitet i blomstringen.

  • Lav fastliggende striber med flerårige arter. Blåhat, kællingetand, vild gulerod og hvidkløver er stabile i mange år.

  • Ærteblomstrede arter er generelt gode.

  • Vildtblandinger er til vildt – ikke til bier.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark