Annonce

Annonce

Tre slagtekyllinger ses på en mark.

Bangs omfatter både fjerkræproduktion, salg af foder og artikler til fjerkræopdræt samt en hønnikeproduktion. Billedet her er dog ikke fra Bangs produktion. Foto: Rose Poultry

Her lever fjerkræ ude og slagtes hjemme

Jørgen Bang fra Bangs på Sjælland producerer både konventionelt og økologisk fjerkræ, men fælles for alle produktioner er, at de foregår i sæson og på friland, så snart dyrene er klar til at komme ud.

Jørgen Bang, der står bag Bangs produktion af fjerkræ, gør sit for at løfte dyrevelfærden i forhold til konkurrenterne.

»Der er mange, der allerede producerer fjerkræ på stald. Så det behøver vi ikke at gøre. I stedet vil vi gerne skille os ud og lave en velfærdsproduktion,« forklarer Jørgen Bang.

På gården, der ligger nordvest for Ugerløse, er der 13 ha omlagt jord, hvorfra den økologiske produktion foregår. Derudover lejer Bangs jord hos naboerne - dels til den konventionelle frilandsproduktion og dels til produktionen af gården økologiske skovkyllinger. Virksomheden omfatter både fjerkræproduktion, salg af foder og artikler til fjerkræopdræt og sidst, men ikke mindst, en hønnikeproduktion, som har givet det økonomiske frirum til at forfølge drømmen om at producere kvalitetsfjerkræ.

Det er især Bangs produktion af økologiske kyllinger, som afviger markant fra den produktion, der i dag dominerer markedet for økologiske kyllinger.

»I stedet for at køre produktionen lige til kanten af regelsættet, profilerer vi os på at gøre det bedre. Vi har mindre hold og mere plads i hønsegården. Vi producerer kun kyllinger i sommerhalvåret, vores kyllinger lever fra 81-100 dage, og så slagter vi alt vores fjerkræ i hånden her på gården,« forklarer Jørgen Bang. Hans ægtefælle, Line Bang, uddyber:

»I år er 5. sæson med eget slagteri, og vi prioriteter at slagte dyrene her på gården, fordi det ikke giver mening for os at lave et velfærdsprodukt, og så proppe levende dyr i kasser og fragte dem til et slagteri.«

Bangs producerer:

  • Spisefjerkræ
  • Fjerkræslagteri
  • Udstyr til fjerkræhold
  • Foder
  • Hønsehuse
  • Kalkuner, perlehøns, gæs og ænder til opdræt
  • Daggamle kyllinger
  • Hønniker
  • Europæiske vagtler

Dyre lærepenge

Bangs startede med et mobilt fjerkræslagteri og planer om at køre det rundt til andre lokale fjerkræproducenter og tilbyde at slagte deres dyr, men veterinærreglerne stod i vejen for en realisering af denne plan, som endte med at det mobile slagteri blev stationært på gården.

»Men efter det første år i det mobile slagteri droppede vi denne løsning og byggede i stedet et fast slagteri, som er indrette langt mere hensigtsmæssigt, end det mobile slagteri var. Det kostede os en million, men vi lærte rigtig meget,« fortæller Jørgen Bang.

Han er godt tilfreds med, at familien aldrig har investeret penge i gården, som de ikke havde tjent først.

»Uden gæld er vi frie. Og det var ærgerligt at tabe penge på det mobile slagteri; men vi stod ikke tilbage med en gæld, der skulle afdrages. Det er hønnikeproduktionen, som vi startede med, der også giver os mulighed for at gøre nogle af de andre ting, vi gerne vil udvikle,« forklarer han.

Hvor gamle er kyllingerne, når de bliver slagtet

Konventionelle kyllinger

Ca. 36-39 dage gamle.

Økologiske kyllinger

Kyllingerne bliver slagtet, når de er ca. 63 dage gamle.
Hvis man bruger ikke-langsomt- voksende kyllinger, er der krav til minimumsslagtealder på 81 dage.

Frilandskyllinger

Mindst 81 dage gamle.

… men så kom Covid-19

Jørgen Bang har gennem sit netværk opbygget en mindre men fast og loyal kundekreds, som består af gourmet-restauranter i København, slagterforretninger og lokale, der køber ind i Bangs gårdbutik.

»Det er et forholdsvist lille marked, hvor Gothenborgs fjerkræproduktion er veletableret og har utroligt loyale kunder. Vi har derfor måttet finde vores niche. Fordi vi slagter herhjemme på gården, får vi goodwill, fordi transporten er et emne i dyrevelfærdsdebatten. Samtidig giver det os mulighed for at levere ferske kyllinger, hvilket også har åbnet døre for os - ikke mindst til gourmetrestauranterne i København, som vi heldigvis er ret tætte på geografisk,« fortæller Jørgen Bang.

»Vi leverer i øjeblikket kun hele kyllinger. Det kræver en tilbagevenden til gamle dyder i køkkenerne, hvor der skal være opmærksomhed på at anvende hele dyret. Det kan være et langt sejt træk; men vi har råd til at holde fast i dette princip, fordi vi har mange produktionsgrene at fordele vores forretning på,« siger Jørgen Bang.

Kvaliteten og den høje dyrevelfærd kombineret med en ihærdig salgsindsats har båret frugt, og i foråret var Bangs klar til at starte en produktion af 250 økologiske kyllinger om ugen i otte uger, men så kom Covid-19.

»Restaurant efter restaurant lukkede ned og annullerede alle ordrer. Så vi har produceret færre økologiske kyllinger i år end planlagt.«

Samarbejder med Kiselgården

I stedet har de økologiske kalkuner og de konventionelle kyllinger, som lever på friland og også først slagtes efter 90-100 dage, nydt godt af et nystartet samarbejde mellem Bangs og Kiselgården, som leverer rester fra sin grøntsagsproduktion til foder i hønse- og kalkungårdene hos Bangs.

»Vi bor så tæt på hinanden, at et samarbejde er oplagt. Vi bytter vores gødning med grøntsagsresterne, som især kyllingerne er rigtig glade for at æde. Samtidig stimulerer grøntsagerne kyllingernes rodenatur samtidig giver grøntsagsresterne kyllingerne en større mæthedsfornemmelse end det almindelige kyllingefoder, så de også har tid til at ligge og hvile sig under træerne i skoven, så det er en rigtig god løsning, som vi er glade for,« fortæller Jørgen Bang.

De ferske, konventionelle kyllinger leveres til en stor slagter i København, hvor kunderne gerne betaler prisen for en konventionel frilandskylling, men kvier sig for at betale de 25 pct. oveni, som er merprisen for en økologisk frilandskylling fra Bangs.

»Det eneste, der adskiller de to produktioner, er foderet,« forklarer Jøren Bang.

Og mens afsætningen af kyllinger har krævet benarbejde, er det gået meget lettere af sælge både de økologiske ænder, som gården producerer i et stigende antal, og den lille - men voksende - økologiske produktion af kalkuner.

»Vi kan konstatere, at folk er ret vilde med et ferskt, lokalt produkt,« siger Jørgen Bang.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima