Annonce

Annonce

Festival for økologiske korn-nørder

Kalø Økologisk Landbrugsskole lægger jord og hus til en international kornfestival 26.-28. juni. Her mødes landmænd og forskere, bagere og bryggere, forædlere og alle andre, der på den ene eller anden måde interesserer sig for korn og det, vi bruger kornet til.

19. marts 2019
Læsetid: 2 minutter
Modne kornaks

Der er lagt et omfattende program for den internationale kornfestival på Kalø med aktiviteter for både forskere, landmænd, virksomheder og almindelige borgere, der interesserer sig for mel og sundhed. Foto: Økologisk Landbrug

Alle sejl bliver sat til, når det internationale netværk Cerere inviterer til økologisk kornfestival i Danmark slutningen af juni. Festivalens ambition er at samle korn-nørder fra hele verden til tre dage med foredrag, workshops, besøg hos virksomheder og landbrug samt fremvisning af hundredvis af sorter i marken.

Her tre måneder før festivalen er der fuld gang i forberedelserne. En demonstrationsmark med flere hundrede parceller med alverdens kornsorter er f.eks. ved at blive anlagt på Landbrugsskolen af Agrologica-grundlægger Anders Borgen, der er ihærdig økologisk korn-forædler og specialist i gamle kornsorter og såkaldte populationssorter.

”Det bliver en imponerende opvisning af gamle sorter, danske økologiske sorter, konventionelle sorter, og sorter som bliver dyrket rundt om i Europa,” fortæller Anders Borgen, som gennem sit netværk har skaffet de mange små portioner udsæd hjem.

”Sorter fra Sydeuropa vil selvfølgelig ikke gro særligt godt her, men de kan alligevel bidrage til en god dialog om, hvad vi  prioriterer, når vi forædler efter økologisk kvalitetskorn,” tilføjer Anders Borgen, der forventer at kunne fremvise omkring 400 parceller med forskelligt korn i demonstrationsmarken.

Viden fra projekter

Økologisk Landsforening deltager også på festivalen og byder ind med viden om korn fra projekterne ØkoSort II, DIVERSify samt Mere kvalitetshavre. I sidstnævnte inviterer projektleder Jesper Fog-Petersen til dating for havreinteresserede landmænd, forædlere og virksomheder.

"Vi skal finde de rigtige kvalitetsparametre i fællesskab, så vi får fremavlet de rette havresorter og dyrket dem rigtigt. Det er ikke nødvendigvis samme havresort, der egner sig bedst til både havredrik, hønsefoder, bagning og gryn, så vi skal kende virksomhedernes forståelse af god havrekvalitet. Måske har de også nye produkter på vej med andre behov, end vi kender på nuværende tidspunkt," siger Jesper Fog-Petersen.

Arrangørerne lover desuden stande med brødbagning, melanalyser og prøvesmagning af bl.a. øl og gin på festivalen, der netop har åbnet for tilmelding.

Flere artikler fra samme sektion

Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”

En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.

15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone

Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.

15-04-2025 8 minutter Dyrevelfærd,   Grise

Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise

Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.

15-04-2025 12 minutter Dyrevelfærd,   Tema: Det gode dyreliv,   Grise