Æbler, kartofler, mel og vin er blandt de mest pesticidbelastede fødevarer, viser ny DTU-rapport

Hvis du vil mindske dit indtag af pesticidrester, så husk på disse 10 fødevarer: Æbler, hvedemel, tomater, agurker, salat, kartofler, vindruer, pærer, appelsiner og rødvin.

En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, som har gennemgået 8.894 prøver fra 2018 til 2022, viser, at det netop er disse 10, som vi får flest pesticidrester fra gennem kosten.

Vil du også undgå de mest pesticidbelastede varer, er top 10-listen stort set den samme, dog skal appelsiner udskiftes med peberfrugt. Pesticidbelastningen måler den samlede risiko fra alle pesticider, som man kan blive eksponeret for gennem fødevarer.

Ønsker man at reducere sit indtag af pesticidrester, er de økologiske alternativer derfor et godt sted at starte, men vil man så vidt muligt helt undgå rester, bør man konsekvent vælge økologi, når muligheden er der. Rapporten viser, at der i de undersøgte år er en væsentlig forskel på restindholdet, alt efter om man vælger konventionel eller økologisk frugt og grønt, og om det er dansk eller udenlandsk, men generelt gælder det, at der er flest pesticidrester i konventionelle produkter fra udlandet, dernæst følger de danske konventionelle varer, og de økologiske er næsten altid fri for rester.

Overordnet set indeholdt 45 pct. af de konventionelt dyrkede prøver af frugt og grønt pesticidrester over detektionsgrænsen - altså at de kunne måles - og der blev fundet overskridelser af grænseværdien i gennemsnitligt 2 pct. af prøverne.

Udenlandske konventionelle grøntsager – især fra lande uden for EU – har væsentligt flere pesticidrester end danske produkter. Derudover har udenlandske grøntsager fra lande uden for EU en markant højere andel af overskridelser af grænseværdier (7-14 pct.) sammenlignet med både danske og EU-producerede grøntsager.

For dansk frugt havde mellem 45 og 80 pct. målbare pesticidrester, mens det for grøntsager var mellem 20 og 21 pct. i løbet af de fem år.

25 afgrøder står for 88 pct.

DTU har beregnet, at 25 afgrøder i den femårige periode tegnede sig for 88 pct. af vores pesticideksponering. Samlet set vurderer DTU dog, at baseret på "den nuværende viden" er pesticidresterne på et niveau, som "generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko" for danske forbrugere – også hvis man tilhører gruppen, som spiser meget frugt og grønt.

Færrest pesticidrester forekom i de økologiske produkter med en andel af fund på mellem 0 og 5 pct. i de fem år. Grænseværdien var overskredet i 0,3 pct. af prøverne med økologisk grønt, mens der ingen overskridelser var for økologisk frugt, korn og forarbejdede produkter.

Fund af pesticidrester i økologiske fødevarer skyldes sandsynligvis utilsigtet forurening, f.eks. afdrift fra konventionelle marker, jordforurening eller forarbejdningsprocesser. I enkelte tilfælde kan der være tale om et pesticid, som er tilladt i den økologiske produktion. Økologien tillader dog ingen syntetiske pesticider - alle skal være af naturlig oprindelse.

Forskerne har også vurderet risikoen ved pesticidrester i fødevarer ved at sammenligne, hvor meget man bliver udsat for med den sikre grænse (Acceptabel Daglig Indtagelse, ADI).

For at vurdere den samlede belastning er alle værdier lagt sammen til et Hazard Index (HI). Med den mest præcise metode er eksponeringen 8,4 pct. af den sikre grænse for voksne og 23 pct. for børn (100 pct. ville betyde, at en person rammer den grænse, hvor myndighederne vurderer, at der kan være en sundhedsrisiko). Børn er mere udsatte, fordi de spiser mere end voksne, i forhold til deres kropsvægt.