Annonce
Annonce
Hos den økologiske svineproducent Trine Sund Kammersgaard medfører reglerne, at dyrlægen skal på et visit næsten ugentligt for at konstatere, at grisen er en han. Det koster hende op mod 1.700 kr. pr. so i dyrlægeregninger årligt. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller
Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere
Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger.
Der er ikke noget, som hedder besætningsdiagnoser i økologien. Derfor må man f.eks. ikke flokmedicinere med antibiotika, som man må i den konventionelle svineproduktion, men samtidig betyder det, at dyrlægen skal se alle hangrise, før der kan ordineres smertelindring ved kastration.
Hos den økologiske svineproducent Trine Sund Kammersgaard medfører reglerne, at dyrlægen skal på et visit næsten ugentligt, når et nyt kuld smågrise kommer til verden. Dyrlægen skal stille diagnosen ’hangris’.
»Det kræver rigtig mange dyrlægebesøg, og det er da under dyrlægernes værdighed at skulle stille op til at kønsbestemme. Det er altså en diagnose, jeg godt tør stille selv,« siger Trine Sund Kammersgaard, der har 50 søer med produktion af både smågrise og slagtesvin.
Faringer hver uge
Trine Sund Kammersgaard løber med orner og har faringer næsten hver uge, men selv i større besætninger med tilrettelagt holddrift, vil der også forekomme faringer, herunder gyltefaringer og omløbere, som falder uden for den almindelige holddrift. I praksis må der derfor forventes enkelte faringer hver uge i alle besætninger.
Landmændene må samtidig kun kastrere selv, når grisene er mellem to og syv dage gamle, så det er ikke muligt blot at vente til næste gang, dyrlægen lægger vejen forbi alligevel.
Efter dyrlægens takst løber det op i ca. 85.000 kr. om året for Trine Sund Kammersgaards besætning ifølge hendes egne beregninger ud fra dyrlægens takster. Det svarer til 1.700 kr. pr. so.
»Det er nok ikke helt så stort et problem i større besætninger, der måske har dyrlægen ude alligevel. For en lille producent som mig er det svært at løfte, så på den måde rammer det noget skævt,« siger hun.
Kontrolløren slog ned
Trine Sund Kammersgaard oplever, at Landbrugsstyrelsens økologikontrollører nu har øget deres fokus på området. Det har også ført til en kontrolsag for hende selv, da hun havde kastreret uden forudgående dyrlægebesøg.
»Det var ret nemt at se, for det registreres i VetStat (det danske veterinære lægemiddel- og dyrlægeregister, red.), hver gang, der bliver ordineret midler. Jeg havde også ajourført logbogen med kastrationerne,« siger hun.
Da Trine Sund Kammersgaard kun har lejet græsningsretten på markerne og ikke søger EU-støtte selv, så blev sagen ikke til en såkaldt krydsoverensstemmelsessag. Havde hun haft egne marker, ville hele landbrugsstøtten være blevet procentvis nedsat som sanktion.
Den pågældende overtrædelsessag er desuden klassificeret værre af Landbrugsstyrelsen, end hvad Trine Sund Kammersgaard selv vurderer den til.
»Det har ingen konsekvenser for fødevaresikkerheden. Logbogen var opdateret, og der er 10 dages tilbageholdelsestid for økologer, men grisene bliver først slagtet, når de er seks måneder,« siger hun.
Genordinering på telefon
Efter man har fået en ordinær ordinering, så accepterer Landbrugsstyrelsen, at man kan ringe og genordinere én gang inden for fem dage.
Trine Sund Kammersgaard ser helst, at man kunne afvige fra princippet om enkeltdyrsdiagnoser i dette specifikke tilfælde, men peger også på, at en mulig løsning kunne være, hvis man måtte ordinære via telefon eller videoopkald i alle tilfælde.
»Man skal huske, at princippet om enkeltdyrsdiagnoser er født længe før, vi begyndte at smertelindre og lokalbedøve ved kastration,« siger Trine Sund Kammersgaard og tilføjer:
»Ultimativt ville det bedste være ikke at kastrere. Der er ingen, der synes, det er sjovt, men det er svært at afsætte på grund af ornelugt.«
Reglerne giver heller ikke meget mening for Randi Vinfeldt, der er forperson for Svineudvalget i Økologisk Landsforening og som også selv er økologisk smågriseproducent. Hun mener ikke, at der vil være en øget risiko for snyd, hvis man kun behøvede at ordinere lokalbedøvelse og smertelindrende over telefonen i forbindelse med kastration.
»Vi har kursus i, hvordan man skal lokalbedøve, og ved kontrolbesøg er det nemt at kontrollere, ud fra vores loglister, at den brugte mængde stemmer med den rest, vi har stående,« siger hun.
Ønsker lempelige regler
Ifølge Randi Vinfeldt vil det være hensigtsmæssigt med mere lempelige regler på dette område, herunder også at det f.eks. blev tilladt for økologerne at opbevare bedøvelsespræparat og smertelindrende i længere tid.
Det ville gøre processen nemmere og spare producenterne for en del af de omkostninger, der er forbundet med genordineringerne.
»Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker at lempe på nogen af de generelle regler i forhold til medicinering. Vi skal bevare vores troværdighed, men der ikke tale om ordinering af lægemidler i et sygdomsforløb. Det er helt anderledes, end når der ellers skal ordineres, så på den måde synes jeg, at der burde være mulighed for en løsning,« siger Randi Vinfeldt.
Landbrugsstyrelsen afviser over for Økologisk Nu, at styrelsen har haft kontrolkampagner eller særligt skærpet fokus målrettet ordineringer ifm. kastration af økologiske smågrise.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.