Der er stor interesse for danskproducerede bælgplanter

I takt med at efterspørgslen på vegetabilsk protein til human ernæring stiger, er der udsigt til et nyt marked for økologiske landmænd i Danmark. Og fødevarebranchen er parat til at betale gode priser for de danske bælgfrugter.

»I skal vænne jer til at være modige og tænke ud af boksen,« lød opfordringen til de økologiske landmænd fra Jesper Fog-Petersen på den nylige videokonference ’Kom godt i gang med bælgplanter til konsum’.

Jesper Fog-Petersen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening, hvor han sammen med markedschef Henrik Hindborg har stået i spidsen for projektet ’Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring’. Videokonferencen markerede afslutningen på projektet, som har fået støtte fra Promilleafgiftsfonden. Det har blandt andet undersøgt, hvilke sorter af de forskellige bælgplanter, der er bedst egnet til human ernæring.

Bælgplanter er interessante til human ernæring, fordi symbiosen mellem knoldbakterierne og bælgplanterne giver planten adgang til frit kvælstof, som resulterer i et højt proteinindhold i bælgplanten fra 25-35 pct. i de fleste bælgplanter.

På de økologiske arealer er der en del hestebønner, som udgør 81 pct. af bælgsædarterne, mens ærter, som for få årtier siden var en stor afgrøde i den økologisk landbrug, i år har udgjort 17 pct, af bælgsædarterne og sød lupin 2 pct.

»Sammenligner man udbytter har planteforsøg vist, at hestebønnerne Fuego og Tangenta begge præsterer høje udbytter og et proteinindhold på mellem 26 og 27 pct. Tilsvarende præsterer markærten Casablanca noget lavere udbytter og et proteinindhold på ca. 24 pct. I samme forsøg blev to lupiner testet, Iris og Viol, som ikke klarede sig ret godt på udbytterne. I andre forsøg med hvid lupin, er det gået meget bedre med udbytterne, og det interessante ved lupinerne er, at deres proteinindhold på 32-35 pct. er ekstremt højt og på niveau med sojabønnerne,« sagde Jesper Fog-Petersen.

Proteinkvaliteten er med andre ord ikke et problem. Men den store udfordring i øjeblikket er at overbevise de producenter, der anvender soja og kikærter i deres produkter, om, at de importerede råvarer sagtens kan erstattes med dansk producerede proteinafgrøder.

Forventelige udbytter

Landsforsøgene for økologisk dyrkning viser, at vårærter forventeligt giver et udbytte på 32 hkg pr. ha, men forsøg med vinterærter viser, at udbytterne kan stige til 45 og helt op til 60 hkg. pr. ha – hvis ellers planterne overlever vinteren. Tilsvarende tendenser ses i forsøg med hestebønner. Sås de om foråret, er udbytterne i forsøgene 39 hkg pr. ha. Mens vinterhestebønner, som er sorter fra Storbritannien, Østrig og Tyskland, når udbytter på 55 hkg pr. ha.

Lupin er traditionelt blevet dyrket på sandjord i Danmark, blandt andet fordi ærter og hestebønner ikke klarer sig så godt på sandjord. Smalbladet lupin og de nye sorter som Primadonna, klarer sig imidlertid også godt på lerjord, hvor de i forsøg er nået op på 55 hkg. pr. ha – de normale lupinudbytter ligger på 10-32 hkg pr. ha.

Ukrudt kan nogle steder være en udfordring i lupiner, ligesom vildtet kan være hårde ved afgrøden, hvis der ikke er andet, de kan græsse på. Nye i Danmark Linser er en nye bælgplante i Danmark. De opnår et proteinindhold på ca. 25 pct. og udbytter, der svinger mellem 8 og 15 hkg. pr. ha. Sojabønner er også nye på danske marker.

Planten er populær på grund af dels sin billige pris og dels det høje proteinindhold på ca. 35 pct. Men sojabønner foretrækker varmere himmelstrøg, derfor har udbytterne i Danmark også svinget en del fra 3 hkg til 27 hkg pr. ha. – afhængig af hvor varm sommeren har været.

»Alternativt kunne man her i landet overveje at dyrke Edamamebønner, som er grønne sojabønner, som vil kunne nå at blive høstklare i vores klima,« foreslog Jesper Fog- Petersen.

Kikærterne er også på vej ind på de danske marker. De har et proteinindhold på ca. 19 pct. Og har i landsforsøgene i år klaret sig godt med udbytter fra 7,5 hkg til 33 hkg pr. ha. Kikærter kræver en lun og solrig placering, udfordringen er at finde såsæd, da det jo ikke er en traditionel dansk afgrøde.

I forsøg i sommeren 2020, har man arbejdet med franske og canadiske sorter, som ser ud til at klare sig godt i Danmark. Normalt skal bælgplanter ikke have kvælstof, men den bakterie, kikært laver symbiose med, findes ikke i dansk jord, derfor skal man enten gøde med 50 kg N eller pode med bakterien ved såning.

Lupin er sent moden

Lupin er ikke en ny afgrøde i Danmark, men Hvid lupin, der får meget store frø sammenlignet med smalbladede lupin, er ny. Planten skal dyrkes på god lerjord og med solrig placering. De blev i år først høstet i oktober, hvilket er uhensigtsmæssig for afgrøder til konsum, da de ved så sent høst kan blive angrebet af svampe.

»Bor man koldt og vådt, er den hvide lupin ikke egnet, da den bliver ved med at forgrene sig og sætte nye blomster, det giver en 20 dage senere modning, så den bliver ikke færdig til høst i disse egen af landet. Bestøvningen er også et vigtigt parameter, når man dyrker lupiner, så hav opmærksomhed på dette,« anbefalede Jesper Fog-Petersen.

Linser skal også vokse lunt og solrigt. Planten udmærker sig ved at have en relativ kort vækstsæson. I forsøgene i år er linserne dyrket som vårafgrøder, og trods dette er de alle blevet høstet i august. Linse er en spinkel plante, som har brug for eksempel at blive samdyrket med havre, så den kan støtte sig op ad havren.

Ukrudt konkurrerer den også dårligt med, så det skal man holde meget øje med.

»I de præsentationer, der er blevet gennemført i projektet, har begejstringen været stor for de dansk producerede bønner, som har bedre egenskaber i køkkenet end de importerede bønner. Blandt andet er smagen bedre, og bønnerne koger ikke ud og bliver melede, som de importerede bønner, der muligvis også har været undervejs længe, inden de havner i de danske gryder. Grossister og producenter var også begejstrede, og Biogan gav udtryk for, at de var parat til at betale mellem 5 og 8 kroner mere pr. kilo, hvis danske økologiske landmænd kom til dem med hestebønner af sorten Augusta,« fortalte Jesper Fog-Petersen og tilføjede:

»Når I producerer til foder, kører I årets høst ind på vægten og bliver afregnet eft er mængde og måske proteinindholdet. Til konsum er der meget mere fokus på kvaliteten og smagen, og valget af sorter gør en markant forskel – og det er ikke alle ærtesorter, der smager godt. Nogle af dem smager forfærdeligt. Tilsvarende med hestebønner og linser. I Frankrig er der meget hype omkring linserne, og hver region har sin sort, som repræsenterer hver sin egenskab. Mest kendt er Puy-linsen fra distriktet Puy de Dome i Massif Central. Puylinsen er populær takket være sin smag og konsistens – og hvorfor skal vi ikke også i Danmark specialisere os i at dyrke linser med lokale karakteristika – En Lollandlinse og en Samsølinse?«

Organic Plant Protein har meldt ud, at man i den kommende vækst sæson står klar til at aftage 4.000 ha ærter og 1.000 ha hestebønner. Samtidig forventer Organic Plant Protein i sæsonerne 2022 og 2023 at aftage 13.000 ha ærter og 4.000 ha hestebønner.

»Organic Plant Protein kommer fra industrien, hvor der er stor efterspørgsel på ensartede produkter, så de vil formodentlig arbejde med en enkelt sort, som de finder frem til egner sig bedst til deres produktion. Det betyder mange ha. Og en lavere pris,« sagde Jesper Fog-Petersen og fortsatte:

»I detailledet har virksomheder som Biogan vist interesse; men de efterspørger forskellige sorter med forskellige egenskaber, og vi står parat til at hjælpe med at finde rundt i udbuddet af sorter. Derfor kan man også forvente en meget højere pris. De forudser en stor fremtid for dansk producerede bælgplanter Det samme gælder for foodservice. De kokke, vi har samarbejdet med, er meget interesserede i dansk producerede bælgplanter.«

Inden man går i gang med at flytte flere bælgplanter ind i markplanen, skal man overveje, om man kan levere varen.

»Din placering på landkortet er først og fremmest vigtig. I tørre somre vil ærter og hestebønner klare sig bedst i de områder af landet, hvor der er mest nedbør. Det vil sige Jylland – primært Midt- og Nordjylland. Til gengæld vil linserne, lupinerne, sojabønnen og kikærterne klare sig bedre på øerne, hvor der er mindre nedbør og flere solskinstimer,« sagde Jesper Fog-Petersen. Han fortsatte:

»Når det er på plads, skal du råde over tørrings- og lagringsfaciliteter under gode og rene forhold, for alle de virksomheder, vi har været i kontakt med, vil ikke have afgrøderne ved høst, men løbende i takt med, at de skal bruge dem i produktionen.«

Man skal også være opmærksom på sine markers ukrudtstryk, fordi de nye bælgplanter er svage i konkurrencen med ukrudtet, da de kommer langsom fra start i vores køligere klima.

»Du skal derfor sørge for et godt såbed og rettidig høst. Husk eventuelt at pode dine frø, ved såning og overvej samdyrkning med havre eller hvede,« anbefalede Jesper Fog-Petersen.

Næring til mikrolivet

Byggestenene skal - ligesom den korrekte placering geografisk - også være på plads.

»For at kunne lave godt protein skal de kvælstofopbyggende bakterier have adgang til svovl, bor og kobolt. Jorden skal være luftig og varm. Frøene skal podes. Kikærter skal altid. De fleste poder også lupin, så den kommer godt i gang, Ukrudt er et problem i de langsomt voksende bælgplanter – lupin, kikært og linser,« sagde Jesper Fog-Petersen og fortsatte:

»Bestøverne er utroligt vigtige. Ærter og linser er selvbestøvende, men hestebønner, lupin og bønner skal bestøves. Bliver de det, er der merudbytter på op til 20 pct. Bælgene bliver længere og får flere frø, og allervigtigst: Afgrøden er hurtigere bestøvet end uden bestøvere. Bælgplanter skal høstes tidligere, end man tror, fordi modningen sker forskudt i takt med blomstringen. Så tjek bælgene på den nederste del af planten, så spildet ikke bliver for stort. Det koster til gengæld lidt til tørring; men det er en højværdi afgrøde med en god pris, som sagtens kan betale for tørringen.«

Samdyrkning er godt

Takket være plantens slyngtråde er ærter ideelle til samdyrkning med andre planter, som opnår samme højde som ærterne, så der ikke bliver for megen konkurrence.

»Det interessante er, at vælger man den rigtige kombination af ærtesorter og kornafgrøder, så har man i forsøg set, ærter, der øger udbyttet i samdyrkning i forhold til udbyttet med ærten i renbestand – på trods af, at der er 20 pct. færre ærteplanter i samdyrkningen. Og i alle forsøgene steg det samlede udbytte på arealet med op til 67 pct.,« fortalte Jesper Fog-Petersen.

Også proteinindholdet i ærterne påvirkes ved samdyrkning. Sammen med triticale og rug falder proteinindholdet i ærterne med ca. 1 procentpoint; men sammen med havre stiger proteinindholdet til gengæld med ca. ½ procentpoint. Rumvægten for havre steg ligeledes fra 49 hkg pr. ha i renbestand til 53. I alle forsøg steg proteinindholdet i den samdyrkede korn, som jo ikke skulle kæmpe med de selvforsynende bælgplanter om kvælstoffet.

Der er dog stadig løse ender, som skal forbindes, inden der er 100 pct. styr på dyrkningen af økologiske proteinafgrøder i Danmark.

»Ved samdyrkning skal afgrøderne skilles ad, og vi har fået et projekt i 2021, hvor vi skal hjælpe landmændene med at dele deres erfaringer. Derudover skal ærterne afskalles. Det skal vi også finde rentable løsninger på. Endelig skal vi have fundet et mere stabilt prisniveau, for prisen er stadig et åbent spørgsmål; men generelt kan man sige, at den skal være fair og afspejle udbytter, dyrkningsusikkerhed og kvalitet,« sagde Jesper Fog-Petersen.