Nu skal der flere danske planteproteiner på tallerkenen

Alle taler om plantebaseret kost og lokale fødevarer. ’Vi skal spise mere grønt og færre animalske proteiner,’ lyder budskabet igen og igen fra klimadebatten. Nu gør Økologisk Landsforening, ØL, klar til at sætte handling bag de mange klimavenlige ord i form af et projekt, som i løbet af 2020 skal kickstarte den hjemlige produktion af økologiske planteproteiner til human ernæring.

»Hvorfor blive ved med at importere udenlandske planteproteiner, når vi kan producerede dem selv?«

Dette retoriske spørgsmål stillede Henrik Hindborg, markedschef for detail i ØL, da han og økologikonsulent Jesper Fog-Petersen i sidste uge bød velkommen til en gruppe kolleger og samarbejdspartnere til kickoff-mødet på projektet ’Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring’.

De betragter begge projektet som en potentiel åbning til et profitabelt marked for danske økologer, som vil være med til at dyrke flere plantebaserede proteiner, og foreningen håber, at den kan fungere som katalysator for udviklingen af nye plantebaserede produkter.

I øjeblikket er der en voksende produktion af ærter og hestebønner hos landets økologer, hvor hovedparten bliver brugt til foder, men ifølge Jesper Fog-Petersen venter der formentlig en god forretning for de landmænd, som lytter til de stærke forbrugertrends og målretter en større del af produktionen mod fødevaresektoren.

»Udbytterne på de sorter, som er velegnede til human ernæring, er nogenlunde den samme som til foderproduktion, men afregningen er højere,« forklarer han.

Hvis missionen om at sætte skub i den hjemlige produktion af plantebaserede fødevarer skal realiseres allerede i år, haster det ifølge Jesper Fog-Petersen med at finde frem til interesserede økologer, som vil afsætte plads i markplanen til økologiske bælgplanter, der skal i jorden i løbet af de kommende uger.

»I første omgang er vi derfor især på jagt efter landmænd, som allerede har erfaringer med at dyrke bælgplanter, og som har mulighed for selv at tørre og opbevare deres høst,« siger Jesper Fog-Petersen, som også efterlyser producenter af mere specielle sorter som hvid lupin, linser og soja.

Han minder i den forbindelse om, at der stilles samme høje krav til kvaliteten af bælgfrugterne som til brødkorn, som eksempelvis skal være fri for toxiner.

I projektet skal han arbejde mest med primærproduktionen, og ud over at vejlede landmændene om såsæd, sortsvalg og dyrkning bliver en af hans vigtigste opgaver at indsamle viden og erfaringer, som i fremtiden kan hjælpe økologerne til at opnå de højest mulige udbytter og en god afregning.

»Som noget af det første skal vi ud og kortlægge, hvad økologerne allerede har gang i, og så vil vi gerne samle alle de interesserede landmænd i erfa-grupper, hvor de kan inspirere hinanden og dele deres erfaringer,« siger Jesper Fog-Petersen.

I løbet af året er det desuden planen at afvikle workshops og temadage, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer.

En af de første opgaver for Henrik Hindborg bliver at kontakte potentielle forarbejdningsvirksomheder og de grossister, som i sidste ende skal sælge varerne.

»Det er lidt den gamle historie om hønen og ægget. Derfor er det vigtigt, at vi samtidig får fat i alle led i kæden, lige fra landmanden over forarbejdningsvirksomheder til grossisten, så vi kan sikre afsætningen og en ordentlig afregning til landmanden,« siger projektleder Henrik Hindborg.

I øjeblikket er hovedparten af de plantebaserede produkter, som bliver lanceret i detailhandlen, baseret på konventionelle udenlandske råvarer. Derfor bliver en af hans væsentligste opgaver i projektet netop at stimulere salgsleddet til at satse mere på danske råvarer.

»Vi skal have opbygget et marked, der kan aftage de danske proteinafgrøder, sideløbende med at økologerne får gang i produktionen,« siger han.

Det skal bl.a. ske i tæt samarbejde med professionelle storkøkkener og kantineoperatører, som allerede har høstet mange erfaringer med at indføre plantebaserede råvarer i kosten. Hos køkkenerne er der allerede fokus på, at grøntsagerne skal være danske. Nu skal de lære, at også proteinafgrøderne skal komme fra danske avlere, lyder meldingen fra Økologien Hus.

Analyser fra Økologisk Landsforening viser, at de, der jævnligt køber økologiske fødevarer, spiser ca. halvt så meget kød som gennemsnitsdanskeren. Tilsvarende spiser de mere plantebaseret kost.

»Det viser, at der er en nøje sammenhæng mellem ønske om at leve økologisk og ønsket om en kost, som er mere plantebaseret, og i første omgang går vi efter de lavthængende frugter,« siger Henrik Hindborg.

Planteproteinprojektet kører i første omgang i et år, men Henrik Hindborg forventer, at det bliver nødvendig med en flerårig indsats, før markedet er sat helt på skinner.

»Men det kommer til at ske, og det kommer til at gå hurtigt,« siger han.