Der er et alternativ til diesel-traktorer, men køberne holder sig tilbage

Mens elbilerne gør sit indtog på de danske veje i disse år, så er det endnu kun traktorer i børnestørrelse, der kan sættes strøm til. Traktorproducenterne har ikke knækket koden, for hvordan man kan få batterikapacitet til en hel arbejdsdag med tunge redskaber i marken. Til gengæld kan danske landmænd få leveret en anden slags traktor uden dieselmotor – endda inden for normal leveringstid.

På afstand er det svært at se, at der ikke er tale om en normal New Holland T6.180 med dieselmotor. Kun et emblem og en ekstra fronttank afslører, at denne traktor bærer tilnavnet ’Methane Power’ og kan køre på biogas.

Biogas-udgaven har samme ydelse, kører på præcis samme måde og er stort set identisk med diesel-udgaven. Motoren er en 6,7 liters, og fronttanken på 220 liter er tilkøb som supplement til en 190 liters tank. Med gas i både tank og fronttank kan traktoren klare otte times arbejde alt efter opgaven ifølge New Holland.

I kabinen oplever føreren heller ikke den store forskel, men vil måske bemærke det lavere støjniveau.

Der er indtil videre ingen danske købere til traktoren. Til gengæld er der leveret fire til vores norske naboer, mens tre - snart fire - kører på svenske plader. Den er 30 pct. dyrere i indkøb, men den er ofte billigere i drift end dieselversionen. Det fortæller distriktschef Svend Olesen fra New Holland, som var at finde blandt udstillerne til Øko-Markdag.

”Den bruger ikke AdBlue, og 1 liter diesel svarer cirka til energien i 0,75 kg gas, så den udnytter energien bedre,” siger han og tilføjer, at især kommuner, der betaler afgift på diesel, har mulighed for at spare penge på driften.

Serviceintervallet er på 600 timer mod 750 timer for en dieseldreven New Holland, men for andre mærker er et 600 timers serviceinterval ikke unormalt for den størrelse traktor.

Mindre udledning

Særligt på klimakontoen er der noget at spare ved at skifte diesel ud med biogas.

”Taler vi om biometan, altså om biogas, der er opgraderet til naturgasnettet, så er der en betydelig reduktion af CO₂-udledningen. Nogle beregninger viser 80 pct. reduktion,” fortæller Svend Olesen og tilføjer:

”Selv med fossil naturgas er det faktisk bedre pr. hestekræft-time, end det er med diesel. Med gas fra det almindelige naturgasnet har man stadig en reduktion af CO₂-udslippet på 10 pct. som minimum, fordi der er mere energi i gas end i diesel.”

Dieselforbruget er givetvis ikke den største klimasynder i landbruget målt i forhold til andre ting, men måske er der alligevel grund til at spare på dråberne i fremtiden. Til efteråret forventes regeringen nemlig at præsentere sit udspil for, hvordan en CO₂-afgift kan se ud for bl.a. landbruget, og ifølge Landbrug & Fødevarers beregninger kan en sådan afgift koste erhvervet 12 mia. kr. om året.

En pløjning koster eksempelvis 20 liter diesel pr. ha, hvilket omregnet svarer til 53,08 kg CO₂e ifølge Klimakataloget 2021, som Økologisk Landsforening har været med til at udarbejde. Dermed er dieselforbruget et af stederne, hvor landbruget kan sætte ind for at reducere klimabelastningen og en eventuel fremtidig afgiftsbetaling.

Dertil kommer 99 pct. færre partikler i udstødningsgassen sammenlignet med diesel-traktorer, herunder de sundhedsskadelige kvælstofilter (NO_x).

Mangler steder at tanke

Teknikken er gennemprøvet, for traktoren serieproduceres og startede som prototype allerede i 2013. Det kan altså ikke være derfor, at de danske købere lader vente på sig.

En af årsagerne til den foreløbige manglende købelyst, trods fordelene, kan måske findes i antallet af tankstationer. Officielt er der kun i omegnen af 25 steder, hvor man kan tanke naturgas – og 25 pct. af gassen i naturgasnettet stammer nu fra biogas ifølge Forsyningstilsynets markedsrapport for gas 2021.

Det mest oplagte for landmænd ville være, hvis det f.eks. var muligt at tanke på det lokale biogasanlæg eller på sit eget gårdbiogasanlæg.

”Det næste, der skal til, er flere tankningsmuligheder. Det er relativt nemt, hvor biogassen opgraderes til nettet, for det er jo bare at tage det og fylde på traktoren. Det kræver investeringer, hvis det ikke opgraderes i forvejen, men der kommer flere og flere muligheder for, at det kommer til at hænge bedre sammen,” siger Svend Olesen.

Han nævner bl.a., at det er muligt at lease en løsning til gårdbiogasanlæg med opgradering af biogassen fra et hollandsk firma.

En anden ting er spørgsmålet om afgift, hvor det umiddelbart er uafklaret, om landbruget afgiftsfrit kan benytte sig af f.eks. hjemmeproduceret og opgraderet biogas som brændstof. Svend Olesen ser dog lyst på fremtiden for biogas-traktoren.

”Der er jo for tiden en stor motivation for at fremskynde processen med at få mere biogas,” siger han.