Annonce
Annonce
Økologisk Landsforening planlægger tre markvandringer hen over sommeren, hvor deltagerne kan se de udlagte parceller med bælgsæd og diskutere mulighederne for produktion og afsætning i større skala. Foto: Jesper Fog-Petersen
Bliv god til at dyrke bælgsæd – markedet vokser
Økologiske planteavlere kan spille en vigtig rolle som leverandører af proteinafgrøder af høj kvalitet til konsum. Hestebønner er eksempel på en afgrøde, som er særdeles velegnet som fødevare.
At ærter både bruges som foder til husdyr og som fødevare,
ved de fleste. Færre er måske klar over, at hestebønner også er en eftertragtet
spise mange steder i verden og måske også snart i Danmark. I hvert fald er
hestebønne en af de arter, som Jesper Fog-Petersen fremhæver, når han fortæller
om potentialet for at dyrke økologiske bælgsæd til konsum.
Han leder den landbrugsrettede del af Økologisk Landsforenings projekt 'Økologiske proteinafgrøder til klimavenlig human ernæring' og har i den forbindelse skaffet et større udvalg hjem af sorter af forskellige bælgsædsarter til konsum hjem fra udlandet.
Blandt disse er grønne og røde ærter, linser, hestebønner og
kikærter, som nu dyrkes forskellige steder i landet og hen over sommeren skal
vises frem for interesserede økologiske landmænd.
"Det er interessant at se på et bredere udvalg af sorter, når vi taler konsum. Det handler om at finde gode smagsvarianter, flotte farver og de rette tekniske egenskaber til industriprocesser," forklarer Jesper Fog-Petersen.
Lige for hestebønners vedkommende anbefaler man faktisk de sorter til konsum, som allerede dyrkes i herhjemme til foder: Fuego, Vertigo og Lynz. Med de rette tørre- og lagerfaciliteter vil danske økologer derfor hurtigt kunne levere til konsum.
"Men også med hestebønnerne bør vi se på sorterne, som varierer i størrelse, farver og skaltykkelse, så vi finder de lækreste til foodservice og detail, mens andre typer måske egner sig bedst til industri-proces og raffinering," konstaterer Jesper Fog-Petersen.
For ærters vedkommende er vejen lidt længere, vurderer han.
"Det er en afgrøde, som ikke er forædlet synderligt de senere år. Sortsudbuddet er lille, men vi har den relativt gamle sort Ingrid, som kan bruges til konsum, og små mængder af den gamle landsort, Lollandsk Rosin, som dyrkes på Skovsgaard Gods," fortæller Jesper Fog-Petersen.
Han har derfor hentet bl.a. tre gamle svenske sorter samt ni sorter af vinterært hjem til demonstrationsparcellerne.
Jesper Fog-Petersen forventer et voksende marked for bælgsæd de kommende år og ser flere fordele i denne udvikling for de økologiske planteavlere.
"Større efterspørgsel er altid godt, og specialafgrøder giver basis for en højere pris. Men kvalitetskravene er også højere, så vil man være med helt fremme, skal man være god til at dyrke bælgsæd og holde sig til, når der er mulighed for kontrakter. En anden fordel er, at større efterspørgsel på bælgsæd kan afhjælpe økologisk planteavls mangel på gødning, da ærter og hestebønner er selvkørende med kvælstof. Det vil give bedre balance i sædskifterne og en lettere tilpasning til de ændrede gødningsregler, vi forventer fra næste år," siger Jesper Fog Petersen.
Økologisk Landsforening planlægger tre markvandringer hen over sommeren, hvor deltagerne kan se de udlagte parceller med bælgsæd og diskutere mulighederne for produktion og afsætning i større skala. Arrangementerne afholdes følgende steder:
Skovsgaard Gods, Langeland. Fokus på ærtesorter og smart, billigt containerlager til mindre partier
Højbakkegaard, Tåstrup. Københavns Universitets forsøgsmarker med et stort udvalg af arter og sorter.
Nordic Seed og Helge Kjær Sørensen, Odder. Vintersorter af ært, hestebønne og lupin. Arrangeres i samarbejde med SEGES.
Tid og sted annonceres på www.okologi.dk/kalender
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.