Annonce
Annonce
Proteinpulver af hestebønner matcher de tekniske og smagsmæssige krav, som fødevareindustrien stiller, og så kan de dyrkes lokalt med et langt lavere klimaaftryk. Foto: Colourbox
Hestebønner er sojas klimavenlige afløser
Forskere ved Københavns Universitet har fundet en metode til at koncentrere protein fra hestebønner. Hestebønnemelet har egenskaber, så det kan erstatte sojamel i fødevareindustrien.
Sojamel er ingrediens i et utal af forarbejdede fødevarer. Når forbrugere i stigende grad erstatter kød med plantefars og andre køderstatninger og drikker plantedrikke i stedet for mælk, er det ofte sojabaserede fødevarer, der ryger i indkøbsvognen.
Men soja er også et produkt, hvis rygte blakkes af fældning af regnskov, lange transporter og i det hele taget et problematisk klimaaftryk. Alternativer til soja er derfor interessante.
Hestebønner er et sådant alternativ, og ny forskning fra Københavns Universitet har afdækket, at proteinpulver af hestebønner matcher de tekniske og smagsmæssige krav, som fødevareindustrien stiller – og så kan de dyrkes lokalt med et langt lavere klimaaftryk, oplyser Iben Lykke Petersen, adjunkt på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Foods.
"En anden væsentlig faktor er, at meget soja er genmodificeret, så det kan tåle Roundup. Og her er mange forbrugere kritiske over for, hvad det har af konsekvenser for miljøet," siger Iben Lykke Petersen om baggrunden for undersøgelsen.
Med udgangspunkt i at de skal kunne dyrkes lokalt, har forskerne testet forskellige afgrøders potentiale som proteinpulver. Hestebønner viser sig særdeles velegnede. Ved hjælp af såkaldt vådfraktionering har forskerne kunnet koncentrere protein fra hestebønnerne og fjerne stoffer, der hæmmer fordøjelsen, så bønneproteinet er lige så let at fordøje som protein i kød og æg.
Hestebønner kan desuden konkurrere med soja på smag, udseende og konsistens. Fødevareindustrien foretrækker et smagsneutralt, lyst produkt med fast konsistens, og hestebønne-melet kan levere på alle tre parametre, skriver Københavns Universitet på sin hjemmeside.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.