Annonce

Annonce

Kompost

Friskt have-/parkaffald blandes med andre grønne biomasser og lægges op i miler. Milerne vendes en til to gange om ugen, og temperaturen følges løbende. Efter tre måneder er komposten klar, og grenstykker sigtes fra. Foto: Karen Munk Nielsen

Beriget kompost skal gøde vårbyg

Projekt forsøger at give fynsk have-parkkompost mere gødningskraft med tang, kløvergræs og grøntsagsrester.

Kompostering er fascinerende. På få måneder kan snaskede og ildelugtende madrester og møg blive til velduftende muld.

På Odense Renovations solbeskinnede komposteringsanlæg ligger tre bunker af sidstnævnte - færdigt og sigtet kompost fremstillet af forskelligt have-/parkaffald og forskellige andre restprodukter. Nu lægger en stor gul gummiged og projektleder Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforening allersidste hånd på dem, inden de skal køres ud som gødning i østjyske forsøgsmarker med økologisk vårbyg.

"Have-/parkkompost er fint til jordforbedring, men det ville være interessant, hvis den kunne byde på lidt mere. Flere næringsstoffer og en førsteårsvirkning ville kunne betale for transport og udbringning og motivere flere landmænd til at bruge kompost," forklarer Anton Rasmussen.

Derfor ligger her tre forsøgsblandinger af have-/parkaffald komposteret sammen med kløvergræs, tang og madaffald. I en af bunkerne er der tilsat spildevandsslam – et produkt, som ikke i dag må anvendes på økologisk jord, men som pga. sit indhold af især fosfor er interessant at recirkulere. Dagens opgave og rosinen i pølseenden er at tilsætte aktive mikroorganismer til en mindre portion af hver kompost.

Temperatur er afgørende

Med en spand under armen drysser Anton Rasmussen nogle kilo ud over fem ton kompost, som gummigeden med imponerende præcision har målt af. Spanden indeholder BioGro, der er en blanding af bakterier og svampe leveret af Poul Wiid og hans hustru Thuy Thi Bich Pham, der importerer produktet fra Vietnam.

"Der er bakterier, der fikserer kvælstof og andre mikroorganismer, der fremmer tilgængeligheden af kvælstof og fosfor for planterne. Produktet er veldokumenteret under vietnamesiske forhold, og nu vi ser frem til at få undersøgt, om det også kan tilpasses danske forhold," siger Poul Wiid.

Den optimale temperatur for bakterierne er 35 til 40 grader, og han er derfor særdeles interesseret i de temperaturloggere, der er stukket ind i alle kompostbunker. Heldigvis er temperaturen helt, som den skal være.

Gødning til økologisk korn

Det overordnede mål med projektet er at understøtte recirkulering af næringsstoffer til den økologiske planteavl.

"Vi har forsøgt at sammensætte blandingerne, så den færdige kompost er velegnet som gødning til vårkorn. Undervejs tager vi analyser af næringsstoffer, pesticider, tungmetaller, plast og miljøfremmede stoffer, så vi kender kvaliteten," fortæller Anton Rasmussen, mens han stikker næsen i en håndfuld kompost og konstaterer, at bunken, der indeholder slam, ikke dufter helt så godt som de to øvrige.

Sammen med sin kollega Malte Nybo Andersen fylder han glas og plastikposer med kompostprøver og mærker dem, så de kan sendes til analyse.

"Ud over N, P og K analyseres indholdet af pesticider og miljøfremmede stoffer. Vi håber selvfølgelig ikke, de finder noget problematisk i komposten," siger Anton Rasmussen, der glæder sig til at fremvise markforsøgene senere på sæsonen.

Forsøgene og arbejdet med kompost er led i Økologisk Landsforenings projekt ’Kompost - recirkuleret næring og kulstof til jord og afgrøder’, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet