Annonce
Annonce
Nikolaj Houkjær efterlyser som forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole en uddannelsesbekendtgørelse for landbrugsskolerne, som også tilgodeser den økologiske produktion. Foto: Kalø Økologisk Landbrugsskole.
Økologisk uddannelse er på konventionelle præmisser
På Kalø Økologisk Landbrugsskole er arbejdet med uddannelsesbekendtgørelsen for landbrugsskoler en daglig udfordring.
Det er især linjen 'Global Organic Farmer', der
tiltrækker de unge til Kalø Økologisk Landbrugsskole. Og to gange om året starter 50 studerende på denne linje,
hvilket er hovedparten af de studerende, der hvert år vælger at uddanne sig til
faglært landmand på skolen.
Derudover adskiller de studerende på Kalø Økologisk Landbrugsskole sig fra andre landbrugsskoler på flere områder: For eksempel er mellem 60 og 65 pct. af de studerende kvinder fra storbyerne. Skolen er dog bundet til en bekendtgørelse, der er baseret på konventionelt landbrug, og det undrer skolens forstander, Nikolaj Houkjær.
»De har økologien og bæredygtighedsdagsordenen med sig fra uddannelsesstart, og derfor virker det mærkeligt for de studerende, at de undervises efter en bekendtgørelse, som er tilpasset den uddannelse, konventionelle landmænd har brug for. De kan ikke engang få lov til at kalde sig ’faglært økologisk landmand’ efter endt uddannelse. Det, vil nogen måske mene, hører hjemme i småtingsafdelingen, men for de studerende er det et dårligt signal. De vil noget andet end de studerende fra de konventionelle skoler, og det vil de gerne vise,« siger Nikolaj Houkjær.
Hvad bekendtgørelsen ikke levner plads til i den teoretiske undervisning, forsøger mange studerende på Kalø Økologisk Landbrugsskole at kompensere for i deres praktiktid. Praktik i udlandet er populært og lærerigt, og skolen er meget fleksibel, når de studerende præsenterer specielle ønsker.
»Vi tester bekendtgørelsen på kryds og tværs, og det er ikke en nyhed, at både skolen og de studerende flere gange har forsøgt at få ændret uddannelsesbekendtgørelsen for landbrugsskolerne,« siger Nikolaj Houkjær.
De studerende har for eksempel flere gange aktioneret for at få fjernet kravet om at skulle tage et sprøjtecertifikat, og skolen ser meget gerne, at der bliver introduceret endnu et speciale, som kombinerer planteavl og husdyrproduktion med et økologisk afsæt.
»Den nye uddannelsesordning, der er på trapperne, giver faktisk vores elever mulighed for at blive undervist i grønsags- og frilandsproduktion, som de studerende på Kalø Økologisk Landbrugsskole har stor interesse for. Dette tiltag hilser vi meget velkomment,« siger Nikolaj Houkjær.
De studerende på Kalø Økologisk Landbrugsskole adskiller sig også fra flertallet af deres medstuderende på landbrugsskolerne derved, at det ikke er drømmen om 200 ha og egen gård, der fylder på skolen i Kalø.
»Landbruget er kørt af sporet forstået på den måde, at gårdene bliver større og større, mens landmændene bliver ældre og ældre; men de studerende her på skolen kan være med til at vende denne udvikling, fordi de slet ikke er fokuseret på at skulle eje en masse jord. De vil lige så gerne leje, og de fleste kan nøjes med ti ha, for de er optaget af at producere højværdiprodukter,« siger Nikolaj Houkjær og tilføjer:
»Vi klæder de studerende på til opgaven, for vi har stort fokus på forædling af råvarerne, og vores gårdbutik er elevernes klasseværelse. Men skal de for alvor være med til at knække kurven, skal der opbakning til fra både politikerne og detailhandlen.«
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.