Viden kan man finde mange steder

Elias Hall er netop blevet færdig som faglært landmand med speciale i husdyr fra Kalø Økologisk Landbrugsskole. 

Da han som 16-årig gik ud af folkeskolen, stod valget mellem at blive tømrer eller landmand, tømrerhåndværket kendte han fra sin farfar, der var skibstømrer, og landbrugsarbejdet havde han allerede stiftet bekendtskab med hos naboen hjemme i Nordjylland, hvor der blev dyrket grøntsager, på friland og i drivhuse suppleret med en besætning af ammekøer.

»Jeg endte med at vælge landbrugsuddannelsen, fordi det er helt fantastisk at have et arbejde, hvor man kan gå ude hele dagen og arbejde med planter, dyr og natur. Og så er det spændende, at man aldrig bliver færdig med at lære om dyrene, afgrøderne og vejret. Der er så mange aspekter, som skal gå op, hvis arbejdet skal bære frugt,« siger Elias Hall.

I løbet af sin uddannelse har han fulgt et EUX-undervisningsforløb med praktik hos Leif Mortensen i Nordjylland, hvor der både er malkekvæg, planteavl og æglæggere.

»Jeg vil gerne være selvstændig, men det er svært at gennemføre, for det kræver både økonomi og viden, for man skal lære at læse markedet. Jeg ender sandsynligvis med at leje mig ind hos en etableret landmand. Og det er også en rigtig fin løsning, for køerne er ligeglade med, hvem der ejer stalden, og jeg kan komme i gang uden at skulle investere rigtig mange penge, inden der overhovedet er kommet dyr i stalden,« siger Elias Hall.

Astrid Thomassen, der er i gang med praktikken inden det 2. Hovedforløb, er født ind i økologien på et mindre landbrug med 30 ha med økologisk drift.

»Jeg har valgt uddannelsen, fordi jeg rigtig godt kan lide at arbejde udenfor,« forklarer Astrid Thomassen.

Hun fortsætter:

»Opholdet her på skolen har givet mig en bredere interesse for at producere fødevarer uden at gøre skade på naturen og klimaet, hvilket, jeg tror, vi som landbrug i fremtiden oftere og oftere vil blive målt på.«

Den nuværende praktik foregår på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Tidligere har Astrid Thomassen været i praktik på Birkemosegård på Sjællands Odde og på Gotland.

»Men jeg vil gerne have endnu mere erfaring, for der er så mange muligheder, og jeg drømmer om at kunne skabe en bæredygtig produktion, hvor der både er husdyr og grøntsager.«

Astrid Thomassen har oplevet, at hun med sin baggrund fra en økologisk gård fra dag ét har fået meget ud af uddannelsen.

»Man lærer meget om økologisk produktion på Kalø på trods af bekendtgørelsens krav om specialisering i planteavl eller husdyr. Men det er en udfordring, at vi mangler en mulighed for at specialisere os i kernen i økologien og dermed samspillet mellem planter og dyr. Det er netop småskalalandbrug med varieret og alsidig produktion, mange efterspørger i uddannelsen, og de bliver skuffede over at skulle specialisere sig i planter eller husdyr i storskala,« siger Astrid Thomassen.

Glade for skolens landbrug

Elias Hall og Astrid Thomassen viser rundt på skolens landbrug, som er meget alsidigt og ud over animalsk og vegetabilsk produktion også omfatter et mejeri og en gårdbutik.

Vi starter ved hønsene, kommer forbi polytunnelerne og en kornmark, som egentlig slet ikke skulle have været der. De studerende øvede sig i efteråret på at så afgrøder, og ingen havde forventet, at afgrøden ville overleve vinteren; men nu står den der.

Ved gårdbutikken har blæsten væltet en gruppe frugttræer, der er til salg, og Astrid Thomassen får dem på højkant igen. Turen fortsætter bagom mejeriet og undervisningslokalerne, hvorfra der er vinduer til malkestalden. 

I det fjerne kan man se skolens jerseybesætning. Vi går forbi de store køresiloer og i skyggen under en gruppe store træer står en flok får, som skolens ansatte og elever i disse dage klipper. Rundvisningen slutter i maskinhuset, hvor den gamle Ferguson taber på alle parametre til den store nye IH Case-traktor, hvis 150 Hk spinder sammenlignet med den gamle traktors færre hestes brøl.

Både Astrid Thomassen og Elias Hall er glade for at gå på en landbrugsskole med eget landbrug, hvor de kan fordybe sig i forskellige produktioner.

Svarene falder hurtigt fra de to studerende på spørgsmålet om, hvilke ændringer de gerne havde set i den nye bekendtgørelse for landbrugsuddannelserne, der træder i kraft til august.

»Den burde have været ændret, så den ikke er så målrettet til store landbrug med kun én produktion på bedriften,« svarer Astrid Thomassen.

Elias Hall supplerer:

»Jeg har oplevet, at det var svært for mig at skrive mit speciale om kvæg, fordi jeg jo også skal dyrke foder til dyrene, og jeg mangler viden om planteavl, som mine medstuderende på planteavlslinjen har. Det er helt klart et problem, at landbrugsuddannelserne er så specialiserede, at der er lukket af for viden, som de studerende faktisk har brug for - for eksempel mere viden om planteavl på husdyrlinjen og omvendt.«

Elias Hall har oplevet, at valget af praktiksted har været afgørende for, at han kan se tilbage på en uddannelse, der trods en fejlbehæftet uddannelsesbekendtgørelse alligevel har været fyldestgørende.

»Men jeg vil også gerne understrege, at man som udgangspunkt ikke får en uddannelse, man tager en uddannelse, og det man ikke lærer på landbrugsskolen, kan man jo selv søge viden om andre steder,« siger Elias Hall.

Astrid Thomassen tilføjer:

»Jeg plukker meget fra de andre grene og kombinerer dem til mit eget. Der findes ingen 100 pct. løsning, men vi kan altid blive bedre, og det er ret fantastisk.«