Banker og detailkæder omfavner redskab, der sætter tal på biodiversitet: »Vi er nødt til at kunne måle indsatsen«

En meget broget forsamling af forskere, erhvervsfolk og naturmedarbejdere i støvler og vandresko havde begivet sig ud i landskabet ved Haraldskær i Vejle Ådal.

Hvad de havde til fælles, var begrebet 'biodiversitet'.

Mens de var omgivet af mudder, planter og summende insekter fra et vandhul - og i øvrigt nåede at finde hele 38 forskellige plantearter - holdt specialkonsulent fra Innovationscenter for Økologisk Landsforening Bent Rasmussen oplæg for sit følge.

Blandt deltagerne var repræsentanter for Coop, Thise Mejeri, Spar Nord, Skive Kommune, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Biavlerforening.

Men ekspeditionen ud i naturen var ikke trækplastret for det umage selskab - det var derimod en workshop om et nyt arbejdsredskab, som Bent Rasmussen har været hovedarkitekten bag.

Tal på biodiversitet

Hans såkaldte 'marknaturindeks' har nemlig nået en fase, hvor redskabet kan sætte tal på den indsats, landmændene kan gøre for at forbedre agerlandets biodiversitet.

For det er nødvendigt med konkrete tal for indsatsen, hvis biodiversitetskrisen skal løses, mener mange af deltagerne.

”Når vi sælger fødevarer, er vi jo med til at bruge landskabet. Vi er med til at optage noget areal, hvor der kunne have været natur. Tænk nu hvis det er muligt at finde en model for rent faktisk at tilgodese naturen, samtidig med at man har et areal, hvor man kan dyrke fødevarer. Det er det, projektet her arbejder med og prøver at kvalificere og finde modeller for. Det, synes vi, er spændende at bidrage til,” siger Thomas Roland, chef for vareansvarlighed i Coop, der som de øvrige deltagere havde sat en dag af i kalenderen til workshoppen.

At kunne måle indsatsen for biodiversitet skal ikke kun give de vilde arter bedre betingelser i og omkring marken, men også gøre det muligt at belønne landmanden for indsatsen, forklarer Bent Rasmussen:

”Landmanden skal honoreres for at skabe levesteder til dyr og planter. Og med redskabet får vi registreret en række fuldstændig slagfaste indikatorer i form af landskabselementer, der ikke er til diskussion: Markveje, diger, levende hegn, mergelgrave og alt det, der ligger spredt ud imellem markerne. Dem kan du gå ud og måle og efterfølgende se, om der er blevet flere eller færre over årene,” siger Bent Rasmussen.

Han tilføjer:

”Vi tæller ikke arterne, men vi sørger for, at levestederne er der, og så følger arterne med over tid.”

Ikke et enten-eller

Ud fra værktøjet kan man i landbruget oprette elementer, der skaber forudsætninger for mere biodiversitet, mens markerne i landskabet stadig dyrkes.

”De seneste måske 80 år har vi set en strukturudvikling, som slår landbrug sammen, og hvor markerne bliver større og større, mens landskabet på en eller anden måde bliver mere uattraktivt at bevæge sig rundt i - både som menneske eller som løbebille, om man vil. Kunne man ikke løse det, samtidig med at man opretholder en produktion? Det, synes jeg, ville være den smukke tanke i det her,” siger Thomas Roland.

I trepartsforhandlingerne har der været meget fokus på at udtage store landbrugsarealer og lave dem om til uberørt natur for på den måde at skabe gode vilkår for den naturlige biodiversitet. Men det må ikke føre til, at man glemmer naturen i det intensivt dyrkede landbrugsland – det danske agerland, mener Thomas Roland:

”Vi står over for en tid med trepartsforhandlinger og alt muligt andet, hvor det meget nemt bliver et spørgsmål om enten-eller: Enten har du vild natur eller også har du produktion. Og har du produktion, så har du ikke natur, og det, tror jeg faktisk, er et meget farligt sted at lande, fordi så bliver natur og produktion ved med at være hinandens modsætninger.”

Landmænd som naturforvaltere

Under workshoppen var der bred enighed om, at selvom der nu via treparten udtages store arealer til natur, har landmændene stadig et ansvar som naturforvaltere der, hvor de laver deres produkter.

For finanssektoren handler det også om at være på forkant med den politiske udvikling.

”Den fokus, der i øjeblikket er på vores vandmiljø, kommer til at sætte begrænsninger på, hvor hård rovdrift du kan drive på de eksisterende arealer. Jeg tror, at man fra politisk side ikke bare lader stå til, for oprøret i befolkningen i forhold til vandmiljøet er for stor. Så jeg mener helt sikkert, at der følger en forpligtelse med som landmand til også at passe på naturen, og at mange landmænd måske mere vil få status af en form for naturforvaltere. Men det skal selvfølgelig ikke være på landmandens bekostning alene. Der er nødt til at ligge nogle økonomiske modeller, som gør det attraktivt for landmændene også at fortsætte med at opføre sig ordentligt og opføre sig pænt,” Jesper Mollerup Larsen, der er ESG-strategi- og erhvervsrådgiver hos Spar Nord.

CO₂ var også gamechanger

I finanssektoren har man derfor brug for tal, og her ser Jesper Mollerup Larsen det nye marknaturindeks som noget, der kunne blive en gamechanger.

”Vi er jo enormt dygtige til at gennemskue tal, skabe noget transparens, og nu har vi jo kunnet se, hvad det har gjort med for eksempel CO₂, der ligesom er sat på formel, og det har rykket nogle ting,” siger han.

På samme måde som med CO₂ tror han på, at biodiversitet også bliver noget, som finanssektoren i fremtiden kommer til at tage hensyn til, når man låner penge ud til landmænd. Det er en af grundene til, at Jesper Mollerup Larsen er mødt op til dagens konference:

”Vi kommer også til at kigge rigtig meget på prissætningen, i forhold til hvad er, vi låner penge ud til, og det er måske der, vi kan påvirke allermest. Det vil sige, at de, der gør det godt og tager ansvar for naturen og omfavner den her omstilling, kommer måske til at få en billigere finansiering. Så har vi de andre, som måske modarbejder det en lille smule eller ikke gør noget, som vil opleve at få enten en dyrere finansiering eller måske slet ikke få mulighed for at låne penge. Så jeg synes, at vi har en stor rolle at spille i det her.”

Simuleringsværkstøj

Redskabet, som Bent Rasmussen har udviklet, bliver hjulpet på vej af et samarbejde med Aarhus Universitet, som ved hjælp af et avanceret simuleringsprogram kan hjælpe med at forudsige resultaterne af, hvad indsatsen for biodiversitet på længere sigt kan betyde for en bedrift.

Dermed kan det også forudsige, hvad det betyder for aftrykket fra de varer, der i sidste ende lander på hylderne i butikkerne og hjemme hos forbrugerne.

”Som detailhandel er vi jo interesserede i, at vi på en eller anden måde kan sætte tal på, hvor stor en biodiversitetsforbedring, den værdikæde, som vi er en del af, har. I et projekt som det her er det først og fremmest vigtigt - ikke i vores ende af værdikæden - men på gårdene i landbruget. For hvad skal du egentlig gøre på en dansk gennemsnitlig landbrugsbedrift, hvis du gerne vil øge biodiversiteten i det landskab, hvor du også producerer fødevaren? Når projektet her sætter tal på og kan kvalificere det, så muliggør det jo også i sidste ende, at vi kan efterspørge nogle varer, som lever op til et vist niveau,” siger Thomas Roland.

Thise allerede i gang

Gennem fem år har Thise lavet forsøg med biodiversitet gennem bl.a. bio-skoler for deres andelshavere, som også Bent Rasmussen har været involveret i.

Thise Mejeri har sat et mål om 10 pct. mere biodiversitet, men uden egentlig at have en præcis måde at gøre det op på. Derfor er det for mejeriet meget interessant i fremtiden at kunne sætte tal på indsatsen.

”Vi ved, at vi skal gøre mere og arbejde med det, og at vi skal kunne synliggøre den måde, vi arbejder på. Men det er vigtigt, at landmændene er med til at definere, hvordan vi arbejder med det. Det handler jo om at få udbytte og få mælk i tanken, men det er jo også vigtigt at vide, hvordan vi så passer på det øvrige og om at få nogle stærkere redskaber til at kunne dokumentere det. For verden vil have papirer, verden vil have dokumentation, og det skal vi selvfølgelig kunne levere fra Thises side,” siger Thise Mejeris landbrugsfaglige medarbejder Anne Berg Olsen, der også deltog i workshoppen.

Hvem skal betale for biodiversitet

Under workshoppen var der bred enighed om, at det er nødvendigt at få skabt mere biodiversitet i agerlandet - men det kommer næppe uden omkostninger.

”Ligesom klimaudfordringen skal vi også have løst biodiversitetsudfordringen. Uanset om forbrugerne vil betale ekstra for en vare med et bedre biodiversitetsaftryk, er vi som en virksomhed, der arbejder med naturen, nødt til at arbejde med biodiversitet. Uanset om vi kan hive en merpris for det hjem eller ej. Vi løser ikke biodiversitetsudfordringen alene ved at bede betalingsvillige kunder om at give lidt ekstra, fordi nogle få landmænd gør noget anderledes. Vi løser det kun, hvis vi kan få hele den brede produktion til at flytte sig," siger Thomas Roland.

Bent Rasmussen har arbejdet med at udvikle indekset gennem fire år, men med det stadie, værktøjet nu har nået, følte han fra deltagerne under workshoppen i Haraldskær en særlig opbakning.

”Jeg synes, at det er megasejt, at de stiller op - det er helt fantastisk. Der må være mange, der efterspørger de navne, der møder op her og bruger en hel dag på det. Det er helt vildt og utrolig inspirerende at lave oplæg for dem, for nu begynder vi at snakke med nogen, der rent faktisk kan gøre noget ved det,” siger en begejstret Bent Rasmussen, da workshoppen er slut.

Workshoppen blev gennemført i regi af projektet EcoMetric (2024-2026). Projektleder er seniorforsker Yoko L. Dupont og det samfundsfaglige forskningsarbejde er ledet af forsker Gabriele Torma, begge fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. EcoMetric er en del af Organic RDD 9-programmet, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.