Annonce

Annonce

Traktor kører ved siden af bærbuske og høster

I år høster Finn Bilberg sine bær for kundernes skyld - udbyttet er for ringe til overskud Foto: Uffe Bregendahl

Bærproducenter kæmper mod overmagten: »Vi er en uddøende race«

Den danske bærproduktion er raslet ned fra 1.700 til 300 hektar gennem de seneste 10 år – og især økologerne kæmper med at holde økonomien hjemme med svingende bærpriser. Finn Bilberg i Skjern er en de fem sidste økologiske solbæravlere i Jylland – og høsten i 2023 har været et katastrofeår for ham.

Lange lige rækker af solbærbuske står spredt ud over et areal på 16 ha i Skjern, linet op til at få ”plukket” de sidste bær fra årets høst.

Solbær er en af de bærafgrøder, der kan dyrkes industrielt og høstes maskinelt - som i Skjern hvor Finn Bilberg fra traktoren forsigtigt styrer høstmaskinen hen over buskene. Når buskene glider ind i maskinen, får de sig en rystetur, bærrene falder af og føres automatisk med transportbånd til pakkekasser bagerst i bærhøsteren. Under et halvtag på maskinen skifter hans søn, Søren Bilberg , kasserne og holder øje med bærrenes kvalitet og renhed.
Men i år arbejder de begge gratis.

"I år har været rigtig slem for os, og vi har et udbytte, der kun ligger på 5 til 10 pct. af, hvad vi fik sidste år,” siger Finn Bilberg, der sammen med sin kone driver Astruphede Økobær.

Han vurderer, at årets ringe udbytte kan skyldes, at de har haft frost i foråret, der blev efterfulgt af en lang periode med tørke på den lette vestjyske jord.

På trods af det dårlige udbytte vælger familien alligevel af høste solbærrene, selv om det umiddelbart havde været billigere at lade dem hænge på grenene. I år handler det om at give kunderne flest mulige bær, så Astruphede Økobær ikke bliver glemt, når der forhåbentlig igen kommer en bedre høst.

”Man frygter jo altid, at miste kunder, hvis ikke man kan levere varen. De går selvfølgelig andre steder hen, hvis ikke de kan få dem her eller hos mine danske kollegaer. I værste fald henter de måske bær i Polen eller et andet sted, og vi vil jo gerne levere gode danske råvarer,” siger han.

Finn Bilberg sender i år alle sine bær til vinproduktion på Copenhagen Winery. Sidste år blev der også til saft- og ciderproduktion hos andre kunder
Finn Bilberg sender i år alle sine bær til vinproduktion på Copenhagen Winery. Sidste år blev der også til saft- og ciderproduktion hos andre kunder. Foto: Uffe Bregendahl

Hård konkurrence

De industrielle bær som solbær og ribs er i hård konkurrence, fordi de fra andre lande kan høstes i store mængder, fryses, pakkes ned og sendes til det meste af verden.

Især Polen har store arealer med både konventionelle og økologiske bær og er en stor spiller på det økologiske bærmarked. Her produceres der omkring 10 gange så mange bær som i Danmark. Typisk 130.000 ton årligt mod 10.000–12.000 ton i Danmark.

Det er næsten sådan, at danske bæravlere skal håbe på en frosthård vinter i Polen, hvis de skal have noget ud af deres produktion.

— Hanne Lindhard Pedersen, konsulent, HortiAdvice

"Bærprisen hos de danske avlere er meget afhængig af, hvordan høsten har været i Polen. Hvis avlerne skal have en god pris for årets høst, skal produktionen i Polen være slået fejl," siger Hanne Lindhard Pedersen, der er konsulent med ekspertise i økologi, bær og æbler hos rådgivningsfirmaet HortiAdvice.

"Det er næsten sådan, at danske bæravlere skal håbe på en frosthård vinter i Polen, hvis de skal have noget ud af deres produktion," fortsætter hun.

Hun mærker også selv den store tilbagegang blandt producenterne, der betyder, at hun får færre og færre rådgivningsopgaver omkring bærproduktionen.

Hos danske økologer er der i 2023 kun 92 hektar med solbær mod 253 hektar i 2020.

Som en af de sidste fem økologiske jyske bæravlere har Finn Bilberg i år knap 16 hektar solbær og nogle få rækker med ribs
Som en af de sidste fem økologiske jyske bæravlere har Finn Bilberg i år knap 16 hektar solbær og nogle få rækker med ribs. Foto: Uffe Bregendahl

Svingende priser

Kiloprisen for solbær har de seneste 10 år svinget fra 50 øre til ni kr. per kilo, og derfor kan avlerne aldrig være sikre på, at det kan betale sig at høste bærrene, forklarer Hanne Lindhard Pedersen.

Nogle år vælger avlerne simpelthen at lade bærrene blive hængende på buskene, fordi det ikke kan forrente sig at bruge timer og maskinel på at få dem i hus.

Finn Bilberg i Skjern har i år valgt at droppe høsten af bær fra de ribsbuske, han også har ved siden af solbærrene, men de få kasser med solbær bliver i år sendt direkte til vinproduktion på Copenhagen Winery. Sidste år gik en stor del af bærrene også til saft og marmelade hos Søbogaard i Herning, og resten til vin- og ciderproduktion hos andre kunder.

Store lokale udsving

Bærproduktionen kan være sårbar over for lokale udsving i vejrforholdene, og andre steder i Danmark har produktionen i år faktisk været god. Som hos Thy Økobær, hvor jorden i sammenligning med Skjern er mere frugtbar og ikke så sårbar over for tørke, og hvor de ikke har haft frost, mens buskene blomstrede.

Søren Bilberg hjælper sin far med solbærhøsten
Søren Bilberg hjælper sin far med solbærhøsten. Foto: Uffe Bregendahl

”Hos os har det givet overraskende mange bær, selv om vi frygtede, at den lange periode med tørke ville påvirke høsten," siger Niels Christian Bach Nielsen, indehaver af Thy Økobær.

Han oplever, at den hårde konkurrence på bærmarkedet har fået flere økologiske bærproducenter til at stoppe eller gå tilbage til konventionel produktion.

”Vi er en uddøende race. Konventionelle landmænd, der kan sprøjte planterne, har et langt større udbytte end os. De høster typisk 5 til 10 ton per hektar, mens økoavlerne i gennemsnit avler 1 til 2 ton per hektar. Og når der stort set ikke er forskel på priserne på økologiske og konventionelle bær, presser det os selvfølgelig på økonomien," siger han.

De økologiske frugt- og bærproducenter får et EU-tilskud på 4.000 kr. per hektar, men det er ikke nok til at udligne forskellene i udbyttet. Derfor er man nødt til at forhøje støtten, hvis den økologiske bærproduktion skal fortsætte i Danmark, mener han

”Vi så selvfølgelig helst, at det slet ikke var nødvendigt med støtte, og at priserne for de økologiske bær afspejler de ekstra omkostninger, vi har i forhold til de konventionelle. Men sådan ser det bare ikke ud,” siger han.

I år var udbyttet i Skjern fem til 10 pct. af høsten i 2022
I år var udbyttet i Skjern fem til 10 pct. af høsten i 2022. Foto: Uffe Bregendahl

I Skjern er de sidste af årets bær nu rystet af træerne og dirigeret i kasserne på bærhøsteren, og Finn Bilberg kan gøre status over den sløve bærsæson hos Astruphede Økobær:

”Jeg er glad for, jeg ikke skal leve af det, for så havde jeg været rigtig ked af det, men jeg jobber ved siden af, så for os er det ikke en katastrofe. Nu kigger vi fremad og håber, det bliver bedre igen. Vi skal have mange af solbærbuskene klippet ned for at få nogle friske unge skud op, så næste år bliver det måske heller ikke bedre, fordi der så ikke kommer bær på dem, vi klipper ned. Men så må vi kigge to år frem, og så er vi optimister.”

Flere artikler fra samme sektion

Bionedbrydelig plastikpose er stadig i jorden efter to år

I et forsøg blev to plastikposer for to år siden gravet ned i jorden. Den ene pose er bionedbrydelig, men var stadig at finde i jorden, da poserne blev gravet op på årets Øko-Markdag.

18-06-2024 4 minutter Øko-markdag,   Events,   Miljø

Økologer blev stillet over for et dilemma på Øko-markdag: Skal byernes affald spredes på marken?

Skal økologien udfase konventionel gylle og samtidig vokse, bliver der behov for flere næringsstoffer - men ønsker branchen overhovedet at tage imod næringsrigt affald fra byerne, som samtidig kan indeholde rester af miljøskadelige partikler?

14-06-2024 7 minutter Recirkulering,   Øko-markdag,   Næringsstoffer

Magten over kvægets køn hjælper dyr, økonomien og klimaet

Brugen af kønssorteret sæd er nærmest eksploderet i kvægbesætningerne, og hos VikingGenetics sorterer 25 maskiner nu tyresæd i døgndrift. Sortering efter køn skulle oprindeligt redde især jersey-tyrekalve fra at blive aflivet ved kælvning, men med teknologien er der også fulgt andre fordele for bl.a. bundlinje, biodiversitet og klima.

07-06-2024 8 minutter Kvæg