Annonce
Annonce
Butikschef Seier Kraft Hansen fra Lidl-butikken på Rådhuspladsen i Aarhus skal være med til at undersøge, hvordan man kan nudge kunderne til at købe flere bælgfrugter. Foto: Lidl
To testbutikker skal få flere Lidl-kunder til at putte flere bælgfrugter i indkøbskurven
Med kampagnen "Bælg mig" ønsker Lidl-kæden at afprøve nye produkter og koncepter af for at finde ud af, hvad man som dagligvarekæde kan gøre for at få kunderne til at vælge mere plantebaseret kost.
”Bælg mig”, lyder opfordringen til kunderne i en ny kampagne, som Lidl laver i samarbejde Dansk Vegetarisk forening og Copenhagen Business School. Målet er at undersøge, hvad der skal til for at få danskerne til at ændre kostvaner og spise mere plantebaseret.
Gennem hele 2024 vil partnerne således gennemføre en række initiativer og undersøgelser med fokus på de plantebaserede valg i kædens butikker.
”Som landsdækkende dagligvarekæde har vi en unik mulighed for at præge vores kunders valg af fødevarer i en positiv og sundere retning. Derfor arbejder vi altid på at tilføje endnu flere bælgfrugter og plantebaserede produkter til vores sortiment. Selv små ændringer af vores kostvaner kan have en stor effekt på at forbedre vores sundhed og samtidig gøre en forskel for miljøet og fødevaresituationen på verdensplan,” siger Maria Lovecchio, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
To testbutikker går foran
I november blev Lidl for anden gang kåret som 'Årets plantebaserede discount-supermarked' af Dansk Vegetarisk Forening, og den nye kampagne bliver især synlig i Lidl-butikkerne ved Rådhuspladsen i Aarhus og på Nordhavn i København, som kæden har udpeget som CSR-testbutikker.
Når kunderne træder indenfor i de to butikker, vil de i de kommende uger blive mødt af budskabet: ‘Bælg Mig’, som er udarbejdet i samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening.
“Til kampagnen har vi udviklet en række iøjnefaldende materialer til butikkerne, som fanger forbrugernes opmærksomhed og giver dem inspiration til at spise flere grønne måltider. Det er blandt andet gennem en QR-kode, som forbrugerne kan scanne og finde otte nemme og hurtige opskrifter på retter med linser, bønner, kikærter eller tofu,” fortæller Marie Luja Rasmussen, der er projektleder ved Dansk Vegetarisk Forening.
Hun forventer at blive klogere på hvilke former for inspiration og viden, der især er behov for, for at få danskerne til at handle ind til grønne måltider.
Forskere får vigtig viden
‘Bælg Mig’ rundes af med en rundspørge om virkningen af kampagnen blandt kunderne i butikken. Undersøgelsen foretages af forskere fra Copenhagen Business School, og Meike Janssen, lektor ved Copenhagen Business School, ser spændende perspektiver i samarbejdet med Lidl:
”Forbrugerundersøgelser er ofte baseret på spørgeskemaer i hypotetiske omgivelser. Men vi ved, at forbrugerne ofte siger én ting, men gør en anden ting, især når det kommer til bæredygtige og sunde valg. Det er derfor vidunderligt, at vi nu kan samle videnskabelige indsigter om, hvordan man kan ’nudge’ forbrugerne til at købe flere bælgfrugter, baseret på kampagner i rigtige supermarkeder,” siger han.
Kort om bælgfrugter
-
Bælgfrugter er en god kilde til protein, kostfibre, vitaminer og mineraler.
-
Bælgfrugter nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
-
Bælgfrugter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.
-
Danskerne spiser i gennemsnit kun cirka 5 g bælgfrugter dagligt.
Kilde: Hjerteforeningen
Flere artikler fra samme sektion
Forbrugerne er vendt hjem til økologien
En ny repræsentativ undersøgelse fra Voxmeter fastslår, at forbrugerne igen griber ud efter det røde økologimærke, når de lægger dagligvarerne i kurven i supermarkedet.
Gå amok i økologiske oste ved Torvehallerne
Ostefestivalen Cheese Copnehagen frister med 75 forskellige økologiske oste fra danske mejerier, når Mejeriforeningen 21. september inviterer danskerne til at besøge det store ostebord ved Torvehallerne.
Friland har ikke nok økologisk kød til at forsyne alle kunder
Efter et noget turbulent 2023 med voksende produktionsudgifter og faldende salg af økologisk kød, kigger DC-datterselskabet ind i en periode, hvor selskabet stort set kan melde udsolgt på alle hylder med økologisk kød.