Solpaneler og afgrøder giver dobbelt høst
Et dansk forsøg med lodrette, såkaldt bifaciale solceller midt i korn- og kløvermarker viser, at landmænd kan høste både strøm og afgrøder på samme areal.
Forestil dig en mark, hvor både solenergi og fødevarer produceres side om side – uden at det ene går ud over det andet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men netop det har forskere fra Aarhus Universitet nu dokumenteret i et opsigtsvækkende feltforsøg med vertikale solceller i tempereret, dansk landbrugsjord.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, vertikale solceller producerer næsten lige så meget elektricitet som de skrå. Samtidig har panelernes placering overraskende få konsekvenser for planterne.
”Vores målinger viser, at hvede og kløvergræs vokser lige så godt mellem de lodrette solpaneler som på åbne marker. Samtidig producerer panelerne strøm på en måde, der matcher elforbruget i Danmark bedre. Det er et dobbelt udbytte,” forklarer Marta Victoria, hovedforfatter på studiet og lektor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet.
I forsøgsanlægget i Foulum har forskerne opstillet to typer bifaciale solceller, som kan producere strøm på både for- og bagside: én konventionel, sydvendt og skråtstillet, og én ny, lodret konfiguration med øst-vest orientering. Resultatet: De vertikale solceller producerer næsten lige så meget elektricitet som de skrå – men fordelt på tidspunkter, hvor strømforbruget faktisk topper, nemlig morgen og sen eftermiddag. Det gør energien mere værdifuld.
Dobbelthøst sparer plads
”Vi har sammenlignet afgrøderne i alle systemerne. Selv med mindre sollys i visse perioder er udbyttet per kvadratmeter næsten det samme. Afgrøderne tilpasser sig. De mærker ikke, at der står solpaneler i marken, og de kan godt lide beskyttelsen mod vinden,” siger professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.
Solcellerne fylder i øvrigt kun omkring 10 pct. af arealet. Hvis man skulle producere den samme mængde el og mad på hver sin mark, ville det kræve 18-26 pct. mere jord, beregner forskerne. Med andre ord viser forskningsresultaterne, at de lodrette solceller er en vej til at frigive areal i et land, hvor både landbrugs- og energiplads er under pres.
Næste skridt bliver at teste systemerne over længere tid og med flere afgrøder. Men allerede nu viser studiet vejen mod en mere integreret og bæredygtig brug af landbrugsarealer i den grønne omstilling.
Lodrette solceller falder i bedre jord hos borgerne
I et nyskabende VR-eksperiment lod forskerne mere end 100 deltagere opleve forskellige solcelletyper i et realistisk landskab. Resultatet: Vertikale agri-voltaiske systemer scorede højere på både oplevelse og accept end konventionelle solcelleparker.
”Deltagerne kunne bedre lide de lodrette paneler – især når de så dem tæt på og så at markerne stadig høstes. De opfattede også vertikal agri-voltaik som mere innovativ og miljøvenlig end konventionelle solcelleparker,” siger adjunkt Gabriele Torma fra Aarhus Universitets Institut for Virksomhedsledelse.
Forskningen er en del af projektet Hyperfarm