Annonce

Annonce

Slagteriarbejdere udskærer kød på DC-slagteri i Horsens.

Efter fire år i Kina vender Søren Tinggaard hjem til Danmark, hvor han ved årsskiftet overtager posten som direktør for Friland. Foto: Red Star Photography

Søren Tinggaard bliver ny direktør for Friland

Frilands direktør Claus Hein har sagt ja til en stilling som direktør for europæisk detailsalg i Danish Crown og han afløses af Søren Tinggaard som direktør for Friland.

Danish Crowns økologiske selskab Friland går ind i det nye år med en ny direktør ved roret. Efter fem år i direktørstolen skal Claus Hein nu prøve kræfter med posten som direktør for europæisk detailsalg i Danish Crown.

Hos Friland afløses han af Søren Tinggaard, der vender hjem til Danmark efter fire år i Kina.

”Friland sælger et produkt der i høj grad er værdibaseret. Kunderne og forbrugerne vælger Frilands produkter til, fordi de kan noget ekstra på særligt dyrevelfærd og en meget stor del er også økologisk, så jeg ser frem til at arbejde for at løfte værdien på vores leverandørers råvarer,” siger Søren Tinggaard i en pressemeddelelse.

Søren Tinggaard afløser Claus Hein, der nu er klar til at skrive et nyt kapitel i sin 24 år lange Danish Crown-karriere. Han begyndte som sælger til den danske detailhandel på grisekød og sluttede som salgsdirektør, inden han efter en kort periode uden for koncernen blev salgsdirektør i Danish Crown Beef. Siden 2019 har han været direktør for Friland, og han lægger ikke skjul på, at det bliver svært at sige farvel til de dedikerede Friland-leverandører.

Claus Hein siger farvel efter fem år for at blive direktør for europæisk detailsalg i Danish Crown.
Claus Hein siger farvel efter fem år for at blive direktør for europæisk detailsalg i Danish Crown.

"Jeg har nydt det tætte samarbejde med bestyrelsen, leverandørerne og selvfølgelig medarbejderne i Friland, men jeg har imidlertid fået en mulighed, som jeg ikke kan sige nej til. Jobbet som direktør for det europæiske detailsalg er et drømmejob for mig, fordi jeg både får mulighed for at gøre brug af alt den erfaring, jeg har fået over årene og samtidig får en ny udfordring, som handler om at øge vores salg til detailhandlen i Europa,” siger Claus Hein.

Søren Tinggaard kommer til Friland med en bred erfaring fra Danish Crown
Søren Tinggaard kommer til Friland med en bred erfaring fra Danish Crown

Formand for Friland, Peter Fallesen Ravn har forståelse for Claus Heins beslutning og sender ham videre i koncernen med et flot skudsmål.

”Frilands leverandører har meget at takke Claus Hein for. Han har ydet en enorm indsats for at sikre og løfte værdien af Frilands produkter. Det er der selvfølgelig blevet lagt mærke til, og derfor er det helt naturligt, at han nu får tilbudt nye udfordring. Jeg glæder mig samtidig over, at vi allerede nu har hans afløser på plads, for Friland er fortsat udfordret af det skifte i forbrugernes indkøbsmønstre, som blev udløst af krigen i Ukraine,” siger Peter Fallesen Ravn.

Søren Tinggaard har ligesom Claus Hein en bred erfaring i Danish Crown. Han kender alle hjørner af koncernen og var i en årrække underdirektør i Danish Crown Porks salgsafdeling, indtil han sagde ja til en stilling som leder af Danish Crowns salgskontor i Shanghai.

”Friland er på mange måder en virksomhed i virksomheden, fordi Friland har sin egen bestyrelse, egen leverandørgruppe, egen organisation osv. Det bliver virkeligt spændende at kunne arbejde med hele værdikæden og ikke mindst at komme helt tæt på Frilands leverandører," siger Søren Tinggaard.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion