Forvirring om regeringens syn på klimaafgift på oksekød

Opdateret kl. 20:08 med udtalelser fra Jakob Ellemann-Jensen og præcisering fra Jeppe Bruus

Både Socialdemokraterne og Venstre har tidligere afvist klimaafgifter på vores fødevarer, men tirsdag formiddag lød det pludselig til, at der var åbnet en dør på klem for en fremtidig afgift. Regeringens ekspertgruppe, der skal arbejde med et forslag til en CO₂-afgift, undersøger nemlig, hvordan afgifter på forbruget af klimabelastende fødevarer kan se ud.

"Vi er i gang med at kigge på, hvordan man laver en afgift på blandt produktionen af oksekød, og så kigger vi selvfølgelig også på, hvordan det kunne se ud, hvis man skal bruge forbrugsafgifter," sagde skatteminister Jeppe Bruus (S) til dr.dk og tilføjede, at regeringen ikke har taget stilling til det endnu.

På et møde mandag aften mellem Venstres formand, vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen, og dele af partiets bagland kunne man imidlertid høre Jakob Ellemann-Jensen udtale, at han foretrækker en afgift på slutbrugerniveau - altså at der pålægges en afgift på varen, når den er havnet i køledisken frem for i produktionsleddet hos landmanden.

"Det er det, vi kalder at lægge afgiften i køledisken. Den kommer jo til at ramme os alle sammen som forbrugere uanset hvad. Og hvis du lægger en CO₂-afgift i køledisken, så betyder det, at varer, som er blevet sejlet tværs over Atlanterhavet, ikke pludselig er blevet billigere, når den åbenlyst har en større klimaudledning end den, der er produceret rundt om hjørnet," sagde Jakob Ellemann-Jensen ifølge dr.dk.

Maner det til jorden

Efterfølgende lød der så andre toner fra skatteministeren på det sociale medie X.

Udmeldingerne kommer, samtidig med at tænketanken Concito har udsendt en rapport, der konkluderer, at danskernes gennemsnitlige klimaaftryk er dobbelt så højt som indbyggerne i resten af verden, og at alene vores forbrug af oksekød står for 55 pct. af klimaaftrykket fra vores mad.

Hos Økologisk Landsforening mener man, at prisstrukturen generelt er skæv i fødevareproduktionen, da omkostningerne forbundet med produktionen ikke medregnes i den endelige pris, så varer med et højt klimaaftryk kan være billigere end mere skånsomt producerede varer - punktafgifter på bestemte fødevarer er dog ikke en holdbar løsning, lyder det fra forperson Louise Køster:

"Punktafgifter tager ikke fat om nældens rod og ændrer produktionssystemet som helhed. Det ændrer enkelte ting, men vi taler for en ændring af hele systemet," siger Louise Køster til Økologisk Nu.

Tilgodeser de højintensive bedrifter

Hun anerkender, at forbrugsafgifter kan ændre indkøbsvanerne og derved være med til at ændre en del af systemet bag, men en ensartet afgift på al oksekød vil alligevel være for unuanceret: Den vil være hensigtsmæssig at pålægge konventionel staldbaseret kødproduktion, som har en høj foderproduktion og -import, mener hun:

"De højintensive kød- og mælkeproduktioner kan lige nu lave det billigste produkt, mens alle os, der arbejder med den ekstensive produktion har større omkostninger forbundet med det. Hvis vi alle får pålagt en afgift, vil den del af produktionen, som har gavnlige effekter, blive udraderet," siger hun, med henvisning til den naturpleje som mange økologiske køer yder samt den mere stabile kulstoflagring i jorden, som deres tilstedeværelse medfører.

"Man kunne så argumentere for, at den økologiske produktion ikke skulle have en afgift, fordi vores produktionsform er mere gavnlig på flere parametre. Så hvis regeringen går videre med punktafgiften, vil vi plædere for, at øko-kød undtages," tilføjer Louise Køster og påpeger, at foreningen går ind for, at de "sande omkostninger" medregnes i prisen - uanset om varerne er konventionelle, økologiske eller noget helt tredje.

Hun holder fast i, at Økologisk Landsforenings eget forslag til en klimaafgiftsmodel vil være mere hensigtsmæssig, da den også tager hensyn til andre effekter end klimaet og samtidig kan integreres i den eksisterens landbrugsstøtte fra EU: Foreningen foreslår, at man skruer landbrugsstøtten anderledes sammen, så den passive arealstøtte udfases, og landmanden i stedet modtager betaling for grønne tiltag på bedriften.