Kun hver 10. frugt solgt herhjemme er dansk - men professor mærker for første gang, at noget er ved at ændre sig

Både forskere, rådgivere, grøntsagsproducenter og organisationer har de seneste dage fremlagt en lang række anbefalinger til politikerne, så den danske grøntproduktion kan blive reddet - og forhåbentlig vokse igen.

22. november 2026
Læsetid: 4 minutter
Radiser hos Axel Månsson i Brande
Langt størstedelen af den frugt og grønt, vi kan købe i supermarkederne, er importeret fra udlandet. Den danske andel fylder mindre og mindre på hylderne. Foto: Uffe Bregendahl

Den danske frugt- og grøntproduktion er i knæ. Vi importerer flere og flere af varerne fra udlandet, mens danske producenter må smide håndklædet i ringen.

Status er nu, at kun ni pct. af solgt frugt herhjemme er dansk. For grøntsagerne er andelen 26 pct.. Dansk frugt og grønt har været i tilbagegang siden 1970’erne, og de tilbageværende producenter kæmper med svære vilkår. Gennemsnitsalderen er over 61 år, så mange bedrifter skal snart på nye hænder.

Men noget er ved at ændre sig. Det fortæller professor Hanne Lakkenborg Kristensen fra AU Food, Aarhus Universitet.

"For første gang i mit arbejdsliv oplever jeg en stor velvilje til at tænke dansk landbrug og især frugt og grønt på nye måder. Det giver os en mulighed for at skabe forandringer, som både kan styrke produktionen og gavne klima, miljø og sundhed. Men det kræver, at vi investerer i den nødvendige forskning og uddannelse," siger hun i en pressemeddelelse.

Hun har taget initiativ til hvidbogen 'Viden der vokser: Vejen til stærkere dansk frugt og grønt', som er blevet til i samarbejde med Københavns Universitet og med input fra aktører inden for forskning, erhverv og rådgivning, herunder Dansk Gartneri, Landbrug & Fødevarer, HortiAdvice, Seges Innovation, Icrofs og Plantefonden.

Peger på ni indsatser

Bogen udpeger ni forskningsområder, der kan bidrage til at løse nogle af sektorens største udfordringer. Samtidig anbefaler forfatterne målrettede forskningsmidler og langsigtede programmer, der kan omsætte ny viden til løsninger hos producenterne.

Forskningen skal bl.a. udvikle mere naturnære dyrkningssystemer, hvor forskellige plantearter vokser side om side. De kan blandt andet beskytte hinanden mod ekstremt vejr, udnytte næringsstofferne bedre og tiltrække gavnlige insekter.

"Vi ved, at dyrkning med flere forskellige plantearter rummer interessante muligheder for både klima, miljø og biodiversitet. Men vi ved alt for lidt om, hvordan vi skal designe og passe systemerne, så vi samtidig kan producere grøntsager effektivt. Her kan nye teknologier som robotter blive vigtige," forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen.

12 anbefalinger fra et forum

Samme uge, som hvidbogen blev offentliggjort, afleverede Forum for dansk frugt og grønt under Madkulturen 12 anbefalinger til erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) om, hvordan producenternes rammevilkår kan forbedres. Dem bakker hele 40 organisationer op om.

De 12 anbefalinger omfatter bl.a. bedre etableringsstøtte til unge avlere, en trappemodel for arealstøtte med mest til de første hektar samt nye låne- og investeringsmuligheder. Alt sammen tiltag, der peger hen mod implementeringen af den næste periode af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) fra 2028.

Dertil kommer forslag om bl.a. enklere kontrol, færre indberetninger og hurtigere sagsbehandling, der skal lette nogle af de mange byrder for avlerne, som kommer oveni høje danske lønninger.

Forslagene dækker hele producentlandskabet, så de både adresserer behovene hos små og store producenter, på friland, i væksthuse og i frugtplantager. Forummets mål er, at 35 pct. af frugt og grønt, vi spiser, skal være dansk i 2035 og 50 pct. i 2050.

Marker kan se markant anderledes ud

Hvis forskerne samtidig lykkes med at udvikle mere naturnære dyrkningssystemer, hvor forskellige plantearter vokser side om side, vil det også betyde, at vores landskaber kommer til at se markant anderledes ud, forestiller Hanne Lakkenborg Kristensen sig.

"Markerne kan komme til at ligne store haver med bede, forskellige plantearter og træer, hvor robotter trisser rundt sammen med mennesker og passer afgrøderne. Vi kan få en langt større variation i det, vi dyrker, og nye måder at producere på," siger hun.

Hvidbogen peger også på muligheder for at udvikle nye afgrøder og sorter, der kan give danskerne et større udvalg og forlænge den danske dyrkningssæson. Professoren forestiller sig bl.a. flere forskellige bladgrøntsager, kåltyper, rodfrugter, frugter og bær med nye farver, smage og egenskaber fra friland og beskyttet produktion.

Interessen for danske råvarer er der da også. Ifølge en analyse, som hvidbogen henviser til, foretrækker 78 pct. af forbrugerne dansk frugt og grønt, når det er muligt.