Professor: Mærkning af næringsindholdet på mad er forældet og bør gentænkes

Der er forskel på, hvor hurtigt kroppen optager næringsstoffer, alt efter hvor forarbejdet maden er. Derfor kan to sammenlignelige fødevarer have forskellige sundhedsprofiler, og det kan forbrugerne ikke afkode med den nuværende label, argumenterer en professor.

03. september 2025
Læsetid: 3 minutter
Nærbillede af næringsindholdsdeklarationen på et marmeladeglas
Næringsstoffer optages af kroppen i forskellig hast, alt efter hvor forarbejdet fødevaren er - derfor er deklarationen som nu ikke fyldestgørende, argumenterer professor emeritus Mike Gidley. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Oplysning om næringsindholdet, som vi kender det fra fødevareemballagen, er ikke helt retvisende og bør derfor gentænkes. Det mener Mike Gidley, der er professor emeritus og direktør for Centre for Nutrition and Food Sciences ved University of Queensland, Australien.

I et indlæg i tidsskriftet Nature Food påpeger han, at de aktuelle oplysninger om indholdet af kalorier, proteiner, kulhydrater osv. er utilstrækkelige, fordi de ikke siger noget om kroppens optag af næringsstofferne. Det varierer nemlig, alt efter hvor forarbejdede fødevarerne er, og derfor bør der også på emballagen oplyses om, hvor hurtigt næringsstofferne frigives, mener han.

”Nogle usunde fødevarer har en næringssammensætning, der ligner sunde fødevarer," skriver han og fortsætter:

”Og generelt frigiver uforarbejdede fødevarer næringsstofferne langsomt og jævnt, mens næringsstoffer i forarbejdede fødevarer typisk frigives hurtigere - en forskel, der ikke tages højde for, hvis næringsværdien kun er baseret på sammensætningen. Et bedre mærkningssystem ville omfatte den hastighed, hvormed et enkelt komponent – protein, stivelse, fedt, sukker – leveres eller forventes at blive leveret til kroppen."

Kræver meget mere forarbejde

En tilføjelse til den nuværende deklaration er dog ikke lige på trapperne, da den vil kræve mere forskning og et globalt samarbejde, som sikrer en standardiseret analysemetode.

"Vi skal ikke kun vide, hvor hurtigt næringsstofferne optages i kroppen, men også hvor meget der nærer vores tarmmikrobiota, som i stigende grad anerkendes som en vigtig del af menneskets sundhed," skriver han og tilføjer, at hans indlæg i det mindste kan være med til at starte en samtale om det.

Susanne Bügel, der er professor og sektionsleder ved Ernæring og Sundhed på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, er overordnet set enig i Mike Gidleys betragtninger, skriver hun i en kommentar til Økologisk Nu:

"Som Gidley selv nævner, er det ikke noget, vi kan lave om i dag, men det vil bestemt være en god ide at arbejde hen imod den mulighed. Jeg tror bare, det er mere komplekst end som så, da det jo også handler om, hvordan man sammensætter kosten. Så jeg er principielt enig med ham, men jeg tror, det bliver en meget uoverskuelig opgave og ikke nødvendigvis lettere for forbrugerne at forstå."