Annonce

Annonce

Henrik Rendbøll og Jens Madsen fra Dava Foods har store forventninger til salget af økologiske, plantebaserede fødevarer fra Dava Foods Ingredients A/S.

Om få år skal plantebaserede fødevarer bidrage med over 100 mio. kr. til Dava Foods omsætning

Via en fusion af selskaberne Møllerup Brands A/S og Karlsens A/S, har Dava Foods skabt selskabet Dava Foods Ingredients A/S, hvis hovedfokus bliver danske, økologiske og glutenfri fødevarer.

Hvis der for alvor skal gang i salget af plantebaserede, økologiske fødevarer, skal der flere produkter ud på butikshylderne, og i fremtiden vil en voksende andel af dem formentlig komme fra Dava Food Ingredients A/S.

Det fortæller Dava Foods A/S i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at æg-koncernens nye datterselskab er skabt via en fusion af selskaberne, Karlsens A/S og Møllerup Brands A/S, som Dava Foods overtog tidligere på året. De bidrager allerede i dag med henholdsvis et sortiment af krydderier samt frø, kerner, mel og olie, og ifølge Jens Madsen, eksport- og foodservicedirektør hos Dava Foods er flere produkter i støbeskeen.

”Via vores æg-salg har vi allerede styr på logistikstrengen til kunderne, og det er vores ambition, at vores sortiment skal omfatte alle de økologiske frø og kerner, som kan dyrkes i Danmark, og nu råder vi både over pakkeri og egen distribution,” sagde han fra selskabets stand på Food Festival i Aarhus i begyndelsen af september.

Går efter danske råvarer

Bag den plantebaserede satsning står Danish Agro, som er hovedaktionær i Dava Foods. Den nye ingrediensvirksomhed beskrives som en strategisk investering, som skal gøre det muligt at distribuere og videreforarbejde de lokale og bæredygtige afgrøder, som mange landmænd i Danish Agro koncernen allerede kan dyrke.

Ivan Noes, adm. direktør i DAVA Foods, har store forventninger til den nye satsning:

”I Dava Foods-koncernen har vi en vision om at ville inspirere forbrugerne med sunde, sikre og innovative produkter, som er produceret ansvarligt. De danske forbrugere efterspørger proteinrige, danske alternativer til de kødfrie dage, og det er helt naturligt, at vi skal have plantebaserede produkter i sortiment. Vi er derfor meget stolte af, at vi nu kan tilbyde både æg og et stort udvalg af plantebaserede produkter,” siger han.

Satser på både detail, foodservice og industri

Den plantebaserede offensiv betyder, at Dava Foods allerede i efteråret 2022 udvider sortimentet til detail, foodservice og industri med en række danskproducerede frø, kerner, mel, olie, bælgfrugter og forædlede fødevarer, som skal supplere det brede sortiment af æg og æggebaserede produkter.

Forventningerne til det plantebaserede salg er store. Dava Foods oplyser, at selskabet kommer til at omsætte for mere end 50 mio. i 2023, og det dobbelte indenfor få år.

Møllerups Brands har hidtil ikke været nogen guIdrandet forretning. Efter flere år med mindre underskud kom selskabet ud af regnskabsårene 2020 og 2021 med minus på bundlinjen på henholdsvis 9 mio. kr. og 11 mio. kr., mens fusionspartneren Karlsens A/S kom ud af de to år med et resultat på henholdsvis 0,9 mio. kr. og 0,7 mio. kr.

Flere artikler fra samme sektion

Danmarks største madfestival går på jagt efter udstillere 

Food Festival 2023 forventer op mod 30.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus, som er et godt udstillingsvindue for økologiske producenter.

25-03-2023 3 minutter Events

Madland inviterer til en snak om mad i byen, på gården, i marken og på Borgen

Gentænk madsystemet! Sådan lyder opfordringen fra det madpolitiske samlingspunkt Madland, som i år for fjerde gang inviterer til Madland Festival med gårdbesøg, fællesfrokost, samtaler og cirkulær fredagsbar i København og omegn.

23-03-2023 2 minutter Events

Økologisk Landsforening efterlyser værter til landsdækkende begivenhed

Om et halvt år afholdes Økologisk Høstmarked, og derfor søger Økologisk Landsforening værter fra hele landet, som vil byde danskerne indenfor og vise den økologiske produktion frem.

22-03-2023 5 minutter Økologisk Høstmarked,   Events