ØL vil give professionelle køkkener en mere fremtrædende rolle

I forbindelse med en af de største organisatoriske ændringer siden 2009 planlægger Økologisk Landsforening (ØL) efter flere års tilløb at etablere et fagudvalg for landets professionelle køkkener, som spiller en vigtig rolle i udviklingen af økologien.

Det er snart ni år siden, at Birte Brorson blev valgt ind i bestyrelsen for Økologisk Landsforening. Som rådgiver i bæredygtig og økologisk køkkendrift har hun lige siden sammen med bestyrelsen arbejdet hen imod, at foreningen skulle etablere et fagudvalg for de professionelle køkkener. Hvis generalforsamlingen til marts stemmer ja til en ny politisk struktur, bliver det en realitet i form af foreningens 10. fagudvalg.

»Allerede for fem år siden etablerede Økologisk Landsforening en ny medlemsgruppe for at udvikle den faglige sparring mellem de madprofessionelle, vores landmands- og virksomhedsmedlemmer. I dag tæller gruppen over 100 af landets professionelle køkkener, så vi har i forvejen en god dialog med køkkenerne, men det er fedt, at foreningen nu er klar til at etablere et egentligt fagudvalg, så samarbejdet med de køkkenprofessionelle kommer ind i mere formaliserede rammer,« siger Birte Brorson, som har mange års erfaring med at hjælpe køkkener, der omlægger til økologi.

Kan påvirke udviklingen

Netop fagudvalgene har gennem mange år fungeret som en af foreningens vigtigste berøringsflader med de forskellige medlemsgrupper. Nye fagudvalg er kommet til, i takt med at foreningen har spredt aktiviteterne til nye områder, og Birte Brorson er sikker på, at køkkenerne via det nye fagudvalg vil få en endnu stærkere stemme ind i foreningen, hvor de kan være med til at påvirke udviklingen.

»Det er vigtigt, at udvalget bliver sammensat på en måde, så det repræsenterer spændvidden lige fra landets største industrikøkkener til de mindste caféer og små køkkener i daginstitutionerne, som der er langt flest af,« pointerer Birte Brorson, som håber, at mange af køkkenmedlemmerne har lyst til at gøre deres indflydelse gældende i det faglige arbejde.

Det samme gør kokken Rune Lund Sørensen, der driver restauranten Hærværk i Aarhus.

Han er også medlem af Økologisk Landsforenings bestyrelse, og hvis generalforsamlingen godkender den nye struktur, er han selv indstillet på at stille op til det nye fagudvalg, hvor han især vil arbejde for at finde nye veje, der kan bidrage til at nedbringe klimaaftrykket fra de økologiske køkkener.

»Jeg oplever, at der bliver lyttet meget til os i Økologisk Landsforening, og fagudvalgene giver en ekstra mulighed for at få indflydelse, fordi de er med til at vælge medlemmer til repræsentantskabet«, siger den jyske kok, som under corona-nedlukningen holder gang i Hærværk ved at tilbyde kunderne en tre-retters takeaway-menu.

»For mig handler det om hele tiden at være relevant for kunderne. Det samme gælder for Økologisk Landsforening i forhold til medlemmerne«, siger Rune Lund Sørensen.

Den vurdering er foreningens formand Per Kølster enig i, og han glæder sig også over udsigten til, at de professionelle køkkener nu bliver knyttet endnu tættere til foreningen.

»Det er godt for foreningen, at de mere end 30 års erfaringer med økologiske køkkenomlægninger får en stærkere stemme i vores interessevaretagelse tæt på køkkenmedlemmerne og alle andre i foreningen. Det har jeg arbejdet for, siden jeg blev formand for otte år siden, og når det først sker nu, er det først og fremmest et spørgsmål om ressourcer«, siger formanden.

Siden Økologisk Landsforening i 2002 blev dannet via en fusion mellem Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ), Økologisk Landscenter og en række økologiske brancheforeninger, er antallet af fagudvalg vokset via knopskydning.

Bestyrelsen blev slanket

Allerede i 2003 fik virksomhederne eget udvalg. Fire år senere blev der etableret et Ulandsudvalg, og i 2015 blev de første medlemmer valgt ind i ’Udvalg for gårdbutikker og lokalt salg’.

En større ændring i foreningens struktur blev undervejs vedtaget på generalforsamlingen i 2009, da den daværende bestyrelses forslag om en mere ’aktivistisk struktur’ blev stemt hjem med stort flertal. Forslaget indebar blandt andet en slankning af bestyrelsen fra 17 til de nuværende 13 medlemmer. Samtidig blev det daværende forretningsudvalg nedlagt. Samme skæbne overgik forbrugerudvalget, og ændringen var også et opgør med branchernes automatiske repræsentation i bestyrelsen.

Siden er det løbende blevet debatteret internt, hvordan forbrugerne og de personlige medlemmer passer ind i foreningens politiske struktur.

Ifølge Per Kølster er den diskussion endnu ikke landet, men han oplyser, at der ikke er aktuelle planer om at genoplive forbrugerudvalget i sin tidligere form.

»Det er noget, foreningen skal finde en løsning på, og sidste efterår gennemførte vi en større analyse af, hvordan vi bedst kan organisere forbrugerne og de private medlemmer, men jeg tror ikke, at svaret er et nyt fagudvalg«, siger økologernes formand.

Han minder i den forbindelse om, at netop den gruppe får forskellige muligheder for at blive valgt til repræsentantskabet, hvis foreningens nye struktur bliver vedtaget på generalforsamlingen i marts.

Der blev ikke plads til fiskene

Uden for døren til Agro Food Park 15 står landets producenter af økologiske fisk og muslinger og banker på døren til Økologiens Hus med et ønske om at få deres eget fagudvalg for akvakultur. De skal dog ikke forvente, at Per Kølster åbner døren lige med det samme.

»Her er Økologisk Landsforening fortsat nødt til at holde lav profil. Vi kan ikke det hele«, siger Per Kølster.

Han glæder sig i den forbindelse over, at mange af aktørerne i den økologiske akvakulturbranche sidste år fandt sammen i et fagligt fællesskab, da de stiftede Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur. Med bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Birte Brorson som formand har den allerede etableret et tæt samarbejde med Økologisk Landsforening.