Annonce
Annonce
På Økologisk Landsforenings forestående generalforsamling 5. marts skal medlemmerne tage stilling til et forslag om at ændre foreningens struktur. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
ØL's bestyrelse om ny struktur i foreningen: »En nødvendig vej at gå«
De forskellige medlemsgrupper i Økologisk Landsforening skal sikres en mere ligelig repræsentation, lyder det fra bestyrelsen, der foreslår en ny struktur i foreningen.
Strukturen i Økologisk Landsforening skal ændres, hvis det står til foreningens bestyrelse.
Risikoen for en ulige repræsentation mellem de fire medlemsgrupper - landmænd, forbrugere, madprofessionelle og virksomheder - er nemlig et demokratisk problem, og derfor vil bestyrelsen fremsætte et forslag om en vedtægtsændring til årets generalforsamling: Bestyrelsen skal skæres ned fra 13 medlemmer til mellem fem og syv, og så skal der oprettes et såkaldt repræsentantskab på 29 medlemmer, som skal sikre en bedre balance mellem de fire medlemsgrupper.
Samtidig er planen at oprette et udvalg for professionelle køkkener.
»Vi er en forening med et bredt medlemsgrundlag, og vi dækker hele værdikæden, som involverer landbruget, fødevaresystemet, samfundet og forbrugerne. Måden, vores demokratiske struktur fungerer på i dag, sikrer ikke bredden i repræsentationen,« siger formand Per Kølster, som samtidig forklarer årsagen til, at man vil reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer:
»Med et stort repræsentantskab og en mindre bestyrelse sikrer vi, at alle medlemmer af bestyrelsen har mulighed for at komme til orde og få indflydelse på de resultater, bestyrelsen skal levere, og vi sikrer en mere effektiv proces.«
Derudover efterlyser bestyrelsen nogle kompetencer, som den finder nødvendige for at drive en organisation på størrelse med en mellemstor virksomhed, som for eksempel forandringsledelse og finansiering. Håbet er, at repræsentantskabet kan bidrage med nogle af de kompetencer til den mindre bestyrelse.
Skal gøre ØL mere kendt
Det skal fremover være op til repræsentantskabet at udvikle foreningens mål og politiske retning og tage stilling til sager, der vedrører økologien.
Repræsentantskabet skal desuden agere bindeled mellem foreningens medlemmer og fagudvalg. Bestyrelsen står så med det juridiske ansvar og skal varetage den strategiske ledelse samt rapportering af finansielle forhold. Den skal desuden tilse, at direktionen udfører sit hverv efter bestyrelsens retningslinjer.
Hensigten er, at ændringen skal skaffe foreningen flere medlemmer og gøre den mere kendt samt sikre flere deltagere til foreningens arrangementer og en større tilfredshed med foreningens arbejde.
Forslaget har været nogle år undervejs, og Per Kølster fortæller, at der er blevet arbejdet indgående med det i bestyrelsen, ligesom samtlige fagudvalg har været involverede i drøftelserne både på udvalgsmøder og på stormødet i december.
Ny struktur
Bestyrelsen foreslår en vedtægtsændring, så der kan oprettes et repræsentantskab.
-
Repræsentantskabet skal bestå af 29 medlemmer. 10 af dem vælges af fagudvalgene, 12 af dem vælges blandt de fire medlemsgrupper, og syv af dem vælges på generalforsamlingen.
-
Repræsentantskabet får til opgave at udvikle foreningens vision, mission, mål og værdier, at sætte den overordnede politiske retning og drøfte sager, der sætter retningen for økologien.
-
Der oprettes et køkkenudvalg, som skal repræsentere de madprofessionelle.
-
Bestyrelsen skal reduceres fra 13 til fem-syv medlemmer og får det juridiske ansvar og skal varetage den overordnede ledelse. Den skal fremover vælges af repræsentantskabet, som med et flertal også kan afsætte bestyrelsen.
»En nødvendig vej at gå«
Preben Lauridsen, der er næstformand og selv er landmand, bakker 100 pct. op om forslaget.
»Jeg har hele tiden været motor for at få det gennemført,« siger han og tilføjer, at det passer ham glimrende, at de andre medlemsgrupper får mere plads og en større synlighed, selvom det kan give mindre plads til landmændene.
»Det er en nødvendig vej at gå – det drejer sig jo om hele kæden fra jord til bord, og jeg er ikke medlem af ØL alene på grund af mine egeninteresser,« siger han.
Jeg synes, at det er ØL’s styrke, at vi favner bredt. Så må vi landmænd acceptere, at vi kommer til at fylde mindre.
— Bertel Hestbjerg, næstformand i Svineudvalget i Økologisk Landsforening
Han forklarer, at arbejdsgangene i den nuværende struktur efter hans mening ikke har været gode nok, og bestyrelsen har til tider været overbebyrdet af opgaver. Foreningen har vokset sig så stor, at han finder det nødvendigt, at bestyrelsen koncentrerer sig om at »drive forretningen Økologisk Landsforening« og så følger op på repræsentantskabets mere idealistiske arbejde.
Skulle det ske, at også repræsentantskabet står med for mange opgaver, kan en løsning være at oprette underudvalg, der arbejder med specifikke problemstillinger i en afgrænset periode, pointerer han.
Mest kritik i begyndelsen
Adspurgt om der har været kritik undervejs, svarer Preben Lauridsen, at det mest var i begyndelsen, da forslaget lige kom på bordet.
»Nogle syntes, at det gik for stærkt, og vi lige bør vente lidt, men rykker vi det et år, står vi som forening et helt nyt sted, og så skal vi starte forfra. Nogle var bange for en centralisering af magten, fordi der bliver færre mennesker, som driver ØL,« siger han og afviser, at magten koncentreres på færre hænder:
»Alle faggrupper fra jord til bord vil blive repræsenteret i modsætning til den nuværende struktur. Derudover er faggrupperne direkte repræsenteret ved bordet, når fremtiden for økologerne skal implementeres i en fælles politik med vedtagelse i repræsentantskabet.«
Per Kølster mener heller ikke, at der er tale om en magtkoncentration.
»Jeg oplever det hverken, som at bestyrelsen eller formanden får større eller mindre magt, da det bliver langt tydeligere, hvordan medlemmernes repræsentanter skal bidrage til at udvikle foreningen, og hvordan en mere veldefineret bestyrelse kan påtage sig sit ansvar. Med andre ord: At ansvaret i alle led er mere gennemskueligt og dermed nemmere at håndtere. Bestyrelsen og formanden kommer således ikke længere væk fra medlemmerne, når medlemmerne i højere grad har mulighed for at få indflydelse på foreningens udvikling,« siger han og betegner det som en »effektivisering af ledelsen«.
Både Per Kølster og Preben Lauridsen minder om, at repræsentantskabet får magten til at afsætte bestyrelsen.
Landmand bakker op
Efter forslaget blev udformet, har bestyrelsen præsenteret foreningens ni fagudvalg for det. Som næstformand i Svineudvalget er svineproducent Bertel Hestbjerg en af dem, som idéen skulle sælges til.
Han er som landmand også en af dem, der må indstille sig på, at foreningen ikke længere skal bære præg af at være en brancheorganisation for landbruget, men en bred interesseorganisation.
»Jeg synes, at det er ØL’s styrke, at vi favner bredt. Så må vi landmænd acceptere, at vi kommer til at fylde mindre. Jeg har faktisk lidt svært ved at forstå, at ØL ikke for længst har sat gang i en aktiv proces med at få befolkningens brede opbakning til økologi udmøntet i et stort antal medlemskaber,« siger Bertel Hestbjerg.
Han har desuden indtrykket af en bestyrelse, der skulle forholde sig til mange problemstillinger – både rent politisk, økonomisk og fagligt – og ser det derfor som fornuftigt, at den uddelegerer en del af opgaverne.
»Det er en stor bestyrelse, som har skullet forholde sig til mange faglige sager. Så kan hverdagsproblemer let sluge tiden og gøre det svært at finde rum til de visionære diskussioner. Jeg tror, at det er rigtigt at gøre bestyrelsen mindre og overlade nogle af opgaverne til repræsentantskabet. Det er trods alt bedre at placere nogle opgaver dér, hvis bestyrelsen ikke føler sig klædt ordentligt på til dem,« siger han.
Bertel Hestbjerg har dog – ligesom Preben Lauridsen - en bekymring for, at de mange opgaver kan ende med også at overbebyrde repræsentantskabet:
»Alene i svineverdenen er der relativt meget at holde styr på. Skal man så forholde sig til alt det andet og se det fra storkøkkenernes, detailbranchens og forbrugernes side, bliver det virkelig bredt. Det er en styrke, at ØL favner bredt, men samtidig en svaghed, fordi der er så meget at tage stilling til.«
Bliver forslaget nedstemt til generalforsamlingen, vil strukturen fortsætte som hidtil.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.