Annonce
Annonce
Der vil være omkring 150.000 billetter til Økodag, og de uddelels efter først-til-mølle-princippet. Når man ikke at få en billet, kan man streame begivenheden. Arkivfoto: Moment Studio
Økodag: Book din billet nu
Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE: Kom på græs igen og vær med til at lukke øko-køerne ud i foråret. Du er inviteret med til Økodag for første gang i tre år d. 10. april 2022 kl. 12. I år skal du booke din (gratis) billet på økodag.dk til den gård, du ønsker at besøge.
Alle økologiske køer er ude hele sommeråret, hvor de får masser af frisk luft og gumler grønt græs i lange baner. Det er god dyrevelfærd!
Selvom det meste bliver, som det plejer, så er der noget, der er anderledes. I år skal du booke billet til Økodag. Det er stadig ganske gratis at deltage i forårets festdag den 10. april 2022 kl. 12.
”Jeg glæder mig til at være med til at lukke køerne på græs. Vi plejer at sige, at Økodag er en festdag. I år føles det, som om der er lidt mere fest end sædvanlig, fordi vi endelig kan invitere folk ud på gårdene efter to år med aflysninger af det fysiske arrangement,” siger Louise Køster, ny forperson i Økologisk Landsforening.
Der vil være omkring 150.000 billetter til Økodag, og det er først til mølle. For dem der ikke har mulighed for at deltage fysisk, er der godt nyt. Igen i år sender vi live fra en gård. Hold jer løbende opdateret omkring Økodag på økodag.dk samt på I love Øko's Facebook og Instagram-side.
Om Økodag
Som dansker er du en del af verdens økologi-nation nummer ét. Vi er det land i verden, der køber flest økologiske fødevarer. Så når de økologiske landmænd over hele landet hvert år inviterer til Økodag, plejer det det at være et stort tilløbsstykke, hvor der kommer flere hundrede tusinde.
Økodag® er et registreret varemærke, hvilket betyder, at man altid skal nævne Økologisk Landsforening i sammenhæng med Økodag
Økodag har eksisteret siden 2005
Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them og Gläserne Meierei. Økodag har fået midler fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.
Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.
Flere artikler fra samme sektion
Føtex Kokkedal genåbner butik med skærpet sundhedsprofil
Efter en gennemgribende ombygning genåbningen Føtex i Kokkedal i dag og giver samtidig et bud på, hvordan man i fremtiden kan blive bedre til at guide kunderne til at tage det ernæringsrigtige valg.
De økologiske chokolader ligger i toppen af ny Tænk-test
Fem af de seks bedste chokolader er økologiske i Forbrugerrådets Tænks nye test af mørk chokolade, og testen viser ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet eller certificeringer.
Økologi styrker dit grønne regnskab
I en ny analyse fra rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO konkluderes det, at økologi kan bidrage i enten ”høj grad” eller ”delvist” med værdiskabelse i ESG-rapporteringen inden for 7 af 10 områder.