Annonce

Annonce

En kok står og tilbereder en ret

Restauranter, caféer, kantiner, storkøkkener, dagskonferencesteder og andre, der ønsker at høre mere om Svanemærkets nye kriterier, og hvordan man får certificeret sit spise- eller dagskonferencested, har mulighed for at deltage i et webinar den 6. april. Foto: Svanemærket/PR

Nordens miljømærke skærper krav til spisesteder: Mere økologi og plantebaseret mad

Svanemærket har netop lanceret skærpede krav til spisesteder, der bærer mærket. Det betyder bl.a. mere økologi, bedre affaldssortering og krav om plantebaserede måltidstilbud. Kravene skærpes løbende, for at svanemærkede spisesteder ligger i front på miljø og klima.

Svanemærket har netop strammet kravene til spise- og dagskonferencesteder. De nye krav betyder, at et svanemærket spisested skal tilbyde mindst 30 pct. økologisk mad og drikke og altid mindst én vegetarisk ret til både frokost og middag.

Derudover skal stedet gennemføre tiltag, der fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning, som for eksempel at reducere kødforbruget og bruge lokalt producerede råvarer. Det må heller ikke servere truede arter af fisk og skaldyr, flaskevand ved bordservering eller bruge palmeolie til friture eller anvende genmodificerede fødevarer.

”Svanemærket har en helhedsorienteret tilgang og ser på hele livscyklus. Det betyder, at restauranter og kantiner kan bruge Svanemærket som et redskab til både at vælge fødevarer og optimere driften – og derigennem reducere den samlede miljø- og klimabelastning,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, i en pressemeddelelse.

Svanemærket

Et svanemærket spisested reducerer miljø- og klimabelastningen i hele spisestedets livscyklus ved at:

  • Gennemføre tiltag, som fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning – fx ved at reducere kødforbruget og bruge lokalt producerede råvarer.
  • Servere minimum en vegetarisk ret til både frokost og middag.
  • Servere en høj andel økologisk mad og drikke.
  • Udelukke truede arter af fisk og skaldyr, palmeolie til friture, genmodificerede fødevarer samt flaskevand til bordservering.
  • Arbejde aktivt med at forebygge madspild.
  • Kildesortere effektivt for at sikre mulighed for genanvendelse af materialer og udnyttelse af ressourcer.
  • Udelukke engangsartikler i den daglige servering og udelukke plastfilm, der indeholder PVC/PVDC, til emballage til mad og drikke.
  • Kun bruge engangsartikler til takeaway og catering, som opfylder strenge miljøkrav.
  • Begrænse brugen af energi og udslippet af CO2.
  • Begrænse vandforbruget.
  • Begrænse uønskede kemikalier ved at bruge miljømærkede produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask.
  • Bruge en række miljømærkede produkter og serviceydelser til den øvrige drift.
  • Oplære medarbejdere, så alle bliver engageret i miljøarbejdet.

Svanemærket har en holistisk tilgang, hvor miljøpåvirkningen i alle relevante faser af et produkts livscyklus vurderes. Det er Nordens officielle miljømærke, og hele 9 ud af 10 nordiske forbrugere kender det.

Ingrid Elmedal, seniorkonsulent for marked og indkøb i Miljømærkning Danmark, fortæller, at Svanemærket desuden har skærpet kravene til forebyggelse af madspild, efter at en ny kortlægning fra Miljøstyrelsen har vist, at restaurationsbranchen hvert år smider 42.000 ton mad ud til skade for miljøet og klimaet, fordi produktionen holdes på et unødigt højt niveau.

Skærpelsen betyder, at et svanemærket spisested nu skal arbejde målrettet og systematisk for at reducere madspild.

"Bl.a. ved at spisestedet har én medarbejder, som har det overdnede ansvar for madspild, og som har til opgave at oplære alle ansatte i, hvordan madspild forebygges. Stedet skal samtidig måle madspild pr. gæst og følge op på, hvordan madspildet opstår," forklarer Ingrid Elmedal.

Strammere krav til sortering og energiforbrug

I de nye krav har Svanemærket også strammet kravene til vand, energi og affaldssortering.

"Det handler om at have styr på sit ressourceforbrug – og det gavner ikke kun miljø og klima, men også økonomien. Kravene omfatter bl.a. energi- og CO2-reducerende tiltag for at begrænse klimabelastningen, krav til reduceret vandforbrug og effektiv kildesortering," siger Ingrid Elmedal.

Svanemærket stiller desuden krav til flere af de produkter, der bliver brugt til at drive spise- og dagskonferencesteder. Man må fx ikke bruge engangsartikler til den daglige servering eller bruge plastfilm, der indeholder PVC/PVDC, til emballage til mad og drikke. Samtidig skal alle produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask være miljømærkede, hvilket minimerer brugen af uønskede kemikalier.

Restauranter, caféer, kantiner, storkøkkener, dagskonferencesteder og andre, der ønsker at høre mere om Svanemærkets nye kriterier, og hvordan man får certificeret sit spise- eller dagskonferencested, har mulighed for at deltage i et webinar den 6. april. Tilmelding sker her.

Læs mere på www.svanemærket.dk/spisesteder

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion